En silkeblød græskarpuré med kraftig chili, toppet med kølende skyr og en dusk koriander. Lige det der skulle til efter et besøg hos tandlægen - blød mad, som bare kunne køres direkte ind med en gaffel.
Det tomme bagte græskar, den labre chili og skyr + Djævelens Sæbeurt.
Græskarret blev skåret i mindre bidder og zappet i 3 minutter i mikroovnen.
En lille klat SMØR, et drys urtesalt og en stavblender *wroom wroom* - og så var der en varm puré klar.
Puréen kom på en tallerken sammen med halvdelen af den chili der var tilbage.
Lidt skyr og en tot koriander - og så var der nem, sen frokost. Med halvdelen af ansigtet bedøvet, var det virkelig godt bare at kunne spise uden at tygge ret meget.
I dag står den også på blød mad - skal bare lige finde på hvad det skal være.
God dag til alle der kommer her forbi...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!