Bøf med sprød risotto, lynsyltet græskar og dampet romanesco...

Der er restemad og så er der restemad. Det her måltid er pimpet restemad a'la Klidmoster - til kanten og så lidt længere. Formålet var egentligt bare at få brugt en rest risotto, men det greb pludselig om sig. Sådan kan det gå når man går i køkkenet med feber. Det endte med at blive en stegt rib-eye toppet med trøffelsmør, sprødstegt risotto, syltede 'nudler' af græskar og et helt lille dampet romanescokål. Not to shabby...

Den søde lille bøf på 200 g (Ja, Kim - en pålægsbøf!) havde jeg købt i Kvickly fredag, men ikke magtet at stege. Nu fik den så hovedrollen i et festfyrværkeri af en hovedret.

Romasco og butternut-græskar, resten af min risotto med svampe og den bette bøf.

Det lille kålhoved besluttede jeg mig for at dampe og servere helt. Det fik derfor fjernet bladene, blev skyllet og dampet i letsaltet vand i ca 5 minutter inden det blev serveret. Jeg skar ca 10 cm af toppen af græskarret og skrællede det. Stykket blev kørt til 'nudler' på min spiralmaskine.

Til at lynsylte 'nudlerne' med, lavede jeg en hurtig syltelage: 1 dl æblecidereddike, ½ dl vand, 2 spsk akaciehonning, salt, peber, lidt gule + brune sennepsfrø og 1 laurbærblad. Lagen blev kogt sammen og hældt varm over græskarret.

Blandingen kom straks på køl i en flad bøtte for at køle hurtigt af.

Genbrug af risotto er et godt lille Stop Spild Af Mad projekt. Jeg fiskede de store svampe op af den kolde risotto og hakkede dem. De kom retur, sammen med en stor håndfuld revet ost (røget Gou-Dan) og en ditto falsk parmesan. Blandingen blev rørt sammen og formet til små flade 'bøffer'.

De blev vendt i rigeligt panko-rasp - og der blev smeltet en gavmild mængde SMØR på en slip-let pande.

Klar til det gyldne SMØR. Men noget gik galt. Der var simpelthen for meget ost i - så de smeltede fra hinanden på panden. Note to self: mindre ost næste gang.

De blev næsten umulige at vende og meget bløde - men sprøde i skorpen. Oh well, smag før udseende, ikke?

Bøffen blev et godt skud salt + friskkværnet peber, inden den blev stegt i SMØR og olie. Græskarret blev drænet for syltelage og lagt tilrette med den dampede romanesco ovenpå. De 3 pæneste sprøde risottofiduser fik et drys hakket persille. Og så manglede der kun prikket over i'et: lidt trøffelsmør.  

Ja tak! Totalt i orden middag - som dog blev serveret midt på dagen. For selv om jeg er syg, er jeg sulten og nægter at leve af pap-mad udefra. Så det var dejligt med et godt foder - og der var endda også dessert bagefter.

I går morges havde jeg nemlig postet det her billede på Instagram og skrevet: Nøj, for en feberkoger. Tænker kølige tanker og fantaserer om Ben & Jerry's #fibroFAIL #feber. Og så skete der det mest fantastiske midt på dagen -  det ringede på døren. Og der stod en smilende Max med en bøtte Ben & Jerry's. En romantisk gestus af den slags man altid har drømt om.

Og det var ikke en hvilket som helst bøtte, men min favorit The Vermonster (når nu de har fjernet Cherry Garcia fra det danske marked) med ahornsirup og pecannødder . Han kunne ikke blive længe, for han skulle handle og gøre klar til et ryk-ind af et hold kammerater i dag. Aj, hvor ærgerligt - så måtte jeg slå feberen ned alene ude at dele. Og ja, jeg spiste hele bøtten uden at skamme mig - og fik det så køligt at jeg måtte under dynen. Det må siges at være en succes!

I dag skal jeg nyde de allersidste rester af min sorte trøfler - sammen med nogle økologiske æg. Og så skal jeg bare hvile under dynen for resten.

God søndag til alle der kommer her forbi...