Jeg brugte min glaze til en omgang krydrede græskar-vafler. Og der blev ikke sparet på den.
Jeg havde fundet den her opskrift, som jeg arbejdede ud fra. Dog skulle jeg kun bruge 3 af ingredienserne: flormelis, ahornsirup og SMØR. Men da jeg gennemrodede mit skab i jagten på den forsvundne flormelis, stødte jeg på noget meget interessant: ahornsukker. Både siruppen og sukkeret har jeg fået tilsendt fra USA. Kan du ikke skaffe ahornsukker kan det sagtens erstattes af ganske almindelig flormelis.
Jeg kørte ca ½ dl af sukkeret *wroom wroom* i den kværn (med pulverdisc) der fulgte med min Bamix. Det kom derefter igennem en meget fintmasket sigte.
Ahorn-flormelis - ja tak!
3 spsk flormelis, 8 g blødt SMØR og ca 1½ spsk ahornsirup blev rørt sammen til en tynd glaze. Ønskes glazen tykkere skal der bare tilsættes mere blødt SMØR.
For nemheds skyld kom den i en lille engangssprøjtepose.
De lune vafler blev sprøjtet over med den labre glaze og fik et lille drys chiafrø. Sikke en lækkerbisken - men jeg fortrød at jeg ikke havde lavet sprødstegt bacon til at drysse med. Jeg overvejer nu kraftigt at bruge baconfedt i stedet for SMØR næste gang.
Du får opskriften på de krydrede græskar-vafler i det næste indlæg...
Åh jeg har desværre brugt mit ahornsukker op som min stedfar havde med hjem fra USA. En gang kunne man faktisk købe det i de store Irma- sært at det forsvandt igen.
SvarSletMon ikke at kokos sukkeret også kunne bruges jeg synes nogle af typerne minder meget om ahorn sukkeret i smag ;)
Det kan faktisk købes i Danmark, men jeg syntes det er ALT for dyrt: 119 kr + porto for 180g. Jeg vil ikke engang linke til det ;-)
SletTjo, jeg tror sagtens at kokossukker kan bruges :-)
Tænkte det samme som dig Henriette, og man kan jo få kokospalmesukker flydende :=)
SvarSletSkal hel sikkert prøves . glæder mig til opskriften på krydrede græskar-vafler.....
Åh, kokos-glaze er da lige straks kommet på listen over ting der skal prøves Tak :-)
SletIh, dejligt - den kommer på i morgen formiddag ;-)