Pasta med flødekyssede svampe og sorte trøfler...

Så er jeg hjemme igen, efter en skøn mini-ferie i Italien. 4 dage i Piemonte med alt hvad den kunne trække - det var ikke en badeferie, men en ædeferie. Milano, Barolo, Asti, Torino og Alba - og mange små byer indimellem. I Alba var vi på trøffelmarked og jeg købte et par stykker med hjem (mere om det nederst) - og i forgårs gik jeg i køkkenet og lavede denne enkle, men helt fantastiske pastaret:

Økologisk pappardelle med cremede svampe og masser af sort trøffel.

I Alba købte jeg 5 små sorte trøfler (3 til mig og 2 som var bestilt af en veninde), en pose tørrede porcini-svampe (Karl Johan), en pose chokoladetrøfler og en flaske olie med hvid trøffel. Klog af skade ved jeg nu at jeg skulle ha' købt 5 STORE sorte trøfler og mindst 1 hvid. Må vist hellere begynde at spare sammen til den næste tur. Oh well, det gjaldt derfor om at få det bedst mulige ud af det jeg havde købt...

Jeg lagde ud med at vælge en anden slags paste, men ændrede planer undervejs. Resten var tørrede svampe, skalotteløg, brune champignon, fløde, persille og trøffel.   

Halvdelen af de tørrede svampe blev overhældt med kogende vand og fik lov til at trække i ca 30 min.

Væsken blev drænet fra og gemt - det er den mørke væske i glasset bagerst. De udblødte svampe blev hakket groft. De brune champignons blev renset og snittet i tynde skiver. Et enkelt skalotteløg blev snittet meget fint og jeg fandt en smule SMØR + 3 dl fløde frem. 

Lidt SMØR blev smeltet og tilsat en smule olivenolie - og løgene blev sauteret bløde uden at tage farve deri. De brune champignons blev tilsat og sauteret med til de havde smidt alt væske. Vandet fra svampene blev tilsat - og fik lov til at koge helt væk. Der blev tilsat fløde, som fik lov til at koge ind mens resten blev gjort klart.

I stedet for den lange paste, valgte jeg den her pappadelle. Den blev kogt i vand så salt som Middelhavet. Og så til det sorte guld:

Man kan købe et trøffeljern, der høvler fine skiver. Sådan et ejer jeg ikke, men jeg valgte i stedet at bruge mit rivejern fra Microplane. Uha, men heldigt nok havde jeg investerede i en svampebørste for et par år tilbage - og VIDSTE at den nok skulle komme i brug....før eller siden! Den lille sorte knold blev børste grundigt før jeg høvlede den på jernet.

Ta-dah: høvlet trøffel for ca 50 kr. Edderhakme luksus.

Jeg var desværre gået forgæves efter økologisk parmesan i Super Brugsen i Jægergårdsgade - og måtte tage til takke med Grana Padano. Tja bum, det var hård italiensk ost.

Den fik en tur på samme jern - og der røg straks en håndfuld ned til svampene.

Den kogte pasta blev vendt med i de flødekyssede svampe sammen med lidt af kogevandet - og der blev smagt til med rigeligt sort peber og en smule salt.

Det er ikke en pastaret der sejler i sauce - men den er på ingen måde tør.

Der blev drysset med friskkværnet sort peber, resten af den revne ost og de høvlede trøfler.

Ja ja, og som den pyntesidse jeg er, fik den et drys persille - både for smag og for at få retten til at 'poppe' visuelt. Totalt i orden aftensmad.

------------------------------------------------------------------

Tilbage til Alba og det berømte trøffelmarked. Der var SÅ mange mennesker i byen at vi nærmest gik i gåsegang fra bilen til markedet. Vi stod i kø for at komme ind på markedet, som lå midt i byen. Efter at ha' betalt ved indgangen kom vi ind i det store telt - og så ramte den kraftige duft af trøfler en som en knytnæve i næsen. SMAK!

Det er de hvide der var de mest kraftige. Og det er nu de er i sæson. Men de koster spidsen af en jetjager - så jeg undlod at investere i en (stor fejl!).

I stedet købte jeg lidt af de små sorte. De var mere venlige i prisen.

Sådan ser en sort trøffel ud indeni. Jeg har brugt 1 til pastaretten, 1 til at parfumere risottoris og polenta, ½ til at lave trøffelSMØR og resten til at få 3 æg til at smage himmelsk. Der skal nok komme nærmere beskrivelser og opskrifter efterhånden som projekterne bliver afviklede.

Men først skal jeg komme mig. For sådan en tur har sine omkostninger. Fibromyalgi og aktiv ferie rimer ikke rigtigt. Jeg er et stort blåt mærke og har rasende fibro-influenza. Men sådan er betingelserne og jeg fortryder INTET. Det handler om at få sat ind på oplevelses-kontoen. Jeg har virkelig fået en ordentlig en på opleveren - og har grædt, grint, spist og drukket til den store guldmedalje. Anne og jeg delte værelse - og vi havde en fest. Vi var 24 af sted sammen og jeg syntes virkelig at jeg har lært nogle dejlige mennesker at kende. Glæder mig til at gentage succesen om 2 år (og begynder allerede at spare samen nu).

Nu kravler jeg under dynen med varm te med honning, Kleenex med balsam, mine dejlige katte og en masse serier på tv. Hvis jeg magter det vil jeg lave en trøffel-risotto til aften - ellers bliver det suppe fra fryseren. Nu får vi se...