Sød, kold og knasende - et helt måltid i sig selv. Opskriften er efter min sædvanlige formel med kondenseret mælk, dog kun ½ portion. Jeg syntes det er spild at komme vanilje i, når fyldet smager af så meget.
½ ds kondenseret mælk
2 dl letmælk
1½ dl fløde
De 3 ting piskes let sammen og køres enten til tyk softice i ismaskine - eller indfryses med omrøring hver 30 min til det har en sej konsistens. Og så til fyldet:
Jeg gik på jagt i skabe + skuffer og fandt: en rest citronmandler fra Summerbird, lidt mini marshmallows, tørrede kirsebær og nogle glemte flødekarameller fra jul.
På min færd fandt jeg også et par ret så trætte riskiks med chokolade. Jow jow, de skulle også med.
Kiksene blev brækket i små stykker. Mandlerne blev hakket groft og karamellerne skåret ud i små firkanter. I mellemtiden var isen blevet klar til at blande fyld i. Brug det fyld du har lyst til.
Fyldet blev hurtigt vendt i isen - og kom i en bøtte.
Den færdige is kom på frys i 4 timer.
Den færdige is er umulig at kugle op pga fyldet - så skær den ud i grove klodser i stedet for.
Jeg valgte at tilføre lidt ekstra lækkert knas på toppen. De her popcorn faldt jeg pladask for i en pop-op butik i Magasin sidst jeg var i København. De koster en arm, et ben og din førstefødte - men de smager PRAGTFULDT. Når jeg engang bliver rig vil jeg ikke spise andet......til morgenmad.
En generøs is blev anrettet med de sprøde gyldne sager på toppen.
Oh la la.....det var jo næsten for meget af det gode. Næsten!
I det næste indlæg får du opskriften på min nye, helt naturlige, After Eight is med frisk mynte.
God idé med sådan en reste is:-)
SvarSletDen er jo som en bedre Ben and Jerry:-)
Må prøves, hvis jeg kan lokke min veninde, som har lavet denne lækre solbær sorbet is:
http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/07/hjemmelavet-sorbet-is.html
Nyd dagen og varmen.
Ole
Hvad med at lave de dyre popcorn selv.
SvarSletHer er en opskrift der er super nem. og så smager de pragtfuldt.
Hvad betyder "slikrester"? Rester af slik?? Har aldrig hørt om det før.... ;-)
SvarSlethttp://honningsiden.dk/opskrifter/popcorn
SvarSlet