Mørbrad-snegl med blomkålspuré og smørdampet salturt...

I går rullede jeg mig ud og lavede en varm ret til frokost - ud fra devisen lidt, men godt på tallerkenen. Det blev til en pragtfuld lille anretning med bla saftig gris, lavet som en snegl, med fyld af løg og salvie.

Tilbehøret var en silkeblød puré af blomkål, piment og smørdampet salturt. Det var selvforkælelse så det baskede. 

Dagen startede med en tur i Inco sammen med Lars fra Grydeskeen. Vi skulle nemlig dele en kasse kamben til fryseren. Og se lige hvad han havde med til mig fra sin have: 2 × mynte, bladfennikel, citronverbena, wasabiblade, rosmarin og salvie.

Det lykkedes mig at begrænse mig derude, selv om der var SÅ meget der fristede. 1 hel liter øko fløde på dato til minus 50% måtte jeg ha' med hjem i bedste Stop Spild Af Mad stil til at lave is af. Og med alt den mynte, Lars havde med, kan jeg endelig få prøvet at lave After Eight is. Uha, og så var der Prunus Nigra fra Cold Hand Winery til 159 kr + moms - så den måtte jeg også ha'. Det er flydende sommer med kirsebærsmag. En lille flaske tonic, et stort bundt dild, en æske latexhandsker og en pose salturt blev det også til.

Og med både salturt og frisk salvie i huset blev jeg så fristet til at lave en lækker frokost. Der var lidt blomkål som hurtigt kunne laves til en puré, så den blev nippet i buketter og kogt mør i en smule urtebouillon. 

I fryseren fandt jeg den lillebitte mørbrad fra Putin, min velfærdsgris. Den smed jeg i koldt vand hvor den tøede op på ingen tid. Og så var det med at lave det aromatiske fyld:

Til det tog jeg, til at begynde med, 1 lille løg, 1 fed hvidløg, en god håndfuld friske salvieblade og lidt urtesalt.

Løg og hvidløg blev skåret groft og smidt i minihakkeren sammen med urtesalt og finthakket salvie. Det blev kørt *wroom wroom* til en grov pasta. Blandingen blev rørt sammen med 15 g blødt SMØR og 1 stor tsk Naturlic kartoffelfiber.

Og så var der grøn 'remonce' til min lille snegl.

Den lille mørbrad blev afpudset for sin sølvsene. Det gav mig 110 g kød at køre godt med. Jeg lagde den først i en frysepose og bankede den let med siden af kødhammeren - og derefter ovenpå posen, hvor jeg smurte et godt lag 'remonce' på. Den blev til sidst rullet sammen fra den tykke ende.

Jeg havde glemt (igen, igen, IGEN) at købe madsnor, så jeg måtte tage til takke med 2 knækkede grillspyd. Men det duede altså ikke - for hvordan skulle jeg kunne brune den og få en ordentlig stegeskorpe på siderne? Det er en udmærket metode til mere flade stegeemner, men her var det håbløst. Løsningen fandt jeg i en pose i stuen:

Yep, rødt uldgarn. Bridget Jones ville ha' været stolt. Den lille gris blev brunet overalt i en blanding af olie og SMØR - inden den kom i ovnen i 15 minutter på 175°C. Derefter fik den lov til at hvile, indpakket i folie, i 5 minutter.

Den møre blomkål blev drænet helt for væske og blendet med stavblenderen sammen med en generøs klat koldt SMØR. Puréen blev ikke smagt til med salt, for salturten og 'remoncen' bidrog med krydring nok på den konto.

En håndfuld salturt (kaldes også kveller) blev overhældt med kogende vand og fik lov til at stå et øjeblik. Det er vigtigt at de stadig bibeholder noget knas. De blev derefter vendt med en smule SMØR.

Til anretningen hev jeg et par ringe fra mit udstikkersæt frem. Puréen kom i en stor ring. Jeg vurderede at retten manglede både et syrligt element og en kontrastfarve, så jeg tog lidt syltet piment (rød peberfrugt) fra et glas i køleskabet, vred det i et stykke køkkenpapir, hakkede det mellemfint og kom det i en lille ring. Den røde farve var samtidig en homage til det røde uldgarn - som i mellemtiden var blevet fjernet fra den lille gris. Den store snegl blev skåret igennem inden anretning.

Ringene blev fjernet og den overskårne snegl anrettet med snitfladerne opad. Den smørkyssede salturt kom på - og så var der næsten frokost.

Der manglede kun lige den liflige stegesky fra grisen. Mums!

Hov, og det var ikke dagens eneste snegl i mit køkken. Jeg fandt den her lille fyr i den store dusk bladfennikel. Da den bogstavelig kunne ville fylde en hul tand, lod jeg den dumpe forsigtigt ned i underboens have. Men nu har jeg en afsindig lyst til snegle i hvidløgssmør...