mandag den 21. juli 2014

Langtidstilberedte spareribs af kamben...

Jeg ELSKER spareribs - men laver dem meget sjældent selv. Til gengæld får jeg ofte min lyst styret på Memphis Roadhouse som byder på ikke mindre end 3 forskellige slags ben: Chinatown Spare Ribs, Kansas City Ribs og Texas Short Ribs. Men da Lars fra Grydeskeen spurgte om jeg ville dele en kasse med 10 kg kamben slog jeg straks til - for så kunne jeg prøve at lave både at lave disse ribs + 'gode ben' og en særlig version af Chinatown Spare Ribs. Men her får du først mine Texas Longhorn BBQ ribs:

Wow! Det blev de vildeste ben. Sammen med verdens nemmeste majskolber og min frugtige sommer-slaw var det virkelig et måltid der tog kegler.

2 hele sider kamben fik lov til at tø op på køl. Fredag middag gik jeg så i gang med at gøre dem klar.

De blev skåret ud i 4 passende stykker, afpudset for store sener og overflødigt fedt. Og så skulle de påføres en dry rub (blanding af tørre krydderier).

Jeg havde noget af min 13 spice rub tilbage, men ikke nok. Den blev derfor kombineret med samme mængde Asani fra Mill & Mortar. Den er med koriander, kanel, chili, spidskommen, ingefær, kardemomme, rosmarin og oregano.

Jeg kom også 3 spsk ahornsukker i blandingen. Brug evt lys muscovado eller en kombi af farin og rørsukker.

Asanien og ahornsukkeret fik en hurtig tur i krydderikværnen før den blev blandet sammen med min 13 spice rub. Og så var blandingen lige klar til at massere grisen med.

Som sagt, så gjort. Fadet blev derefter filmet og sat på køl i 24 timer. Mindre kan også sagtens gøre det.

Lørdag eftermiddag hev jeg benene ud og satte dem på højkant i min Römertopf. Den blev fyldt halvvejs med vand og sat i en kold ovn på 150°C - varmluft. Efter 1 time blev benene vendt . og efter endnu 1 time blev de fisket op.

Planen var at de nu skulle på grillen det sidste stykke tid, men der var slet ikke plads på min lille Q100 (og ærlig talt magtede jeg ikke alt det klisterstads ud over det hele) - så det blev ovnen igen.

Men først skulle de lige sovses godt og grundigt ind i den her Longhorn BBQ-sauce som jeg havde haft med hjem fra Kulinarisk Sydfyn.

Det ideelle ville jo være at lave sin egen, enten efter den her eller den her opskrift. Men da jeg så ingredienslisten på den her måtte jeg indrømme at den måtte jeg prøve - og den skuffede ikke.

Benene fik først et godt lag på alle flader - og ca 1 time på 150°C - alm ovn. De blev derefter penslet igen og fik 30 minutter.

Og så var der smørmøre, klistrede, spicy og fuldkommen fortryllende spareribs.

 
En rack pr mand blev anrettet sammen med majs og slaw - og så var det bare om at gnave løs. Max smed en ret så fin komplement på bordet: "De er mindst lige så gode som dem på Memphis Roadhouse". Bum!


------------------------------------------------------------

Jeg inspicerede indholdet af stegesoen og vurderede at det kunne bruges til et eller andet spændende. 

Det var jo fyldt med en masse gode krydderier og kødkraft fra benene. I bedste Stop Spild Af Mad stil skulle det trylles om til noget lækkert.

Det blev derfor siet igennem en meget fintmasket si. Og så var det jeg kom i tanke om noget jeg havde i fryseren. Sidst jeg fik hotwings på Memphis Roadhouse havde jeg levnet det her.

Det gravede jeg frem og kylede i gryden sammen med et løg og den fennikeltop der blev til overs fra min slaw. Det fik lov til at simre ved svag varme i et par timer, blev siet igen og kom på køl natten over.

Det fik fedtet til at sætte sig på toppen - lige til at skrabe af.


Fedtet blev fjernet og kasseret.

Den kraftige fond var lige til at vende ud af bøtten. Uhm, det smagte kraftigt og godt.


Nu er den gemt på frost - og så bliver det spændende at se hvad den skal bruges til. Om ikke andet tror jeg den ville kunne være en skønherlig base til en græskarsuppe. Fortsættelse følger.

Og så er det da vist ved at være tid til is. I morgen og de følgende dage får du opskrifter på nogle af de nye is jeg har lavet i den sidste tid...

3 kommentarer:

  1. Memphis Roadhouse laver verdensbedste Ribs! Hell year!

    SvarSlet
  2. Spareribs laves ikke af kamben, men af ribben skåret fra bugen - det du har lavet der, er baby back ribs og mindst lige så godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg så udmærket godt klar over. Men da baby back ribs er et totalt ukendt begreb for de fleste danskere, valgte jeg at kalde dem 'spareribs af kamben' - for det kan folk relatere til ;)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!