Formidabel 41 års fødselsdag i København...

Så gik jeg hen og blev 41 år. Fødselsdagen blev fejret med fynd og klem i København. Max og jeg mødtes på Århus Banegård mandag d. 12 maj og rejste sammen over og indlogerede os på Cabinn. Mandag aften spiste vi en pragtfuld middag på Le Sommelier (indlæg følger) og det var min fødselsdagsmiddag på forskud. Tirsdag som var min fødselsdag, havde vi nemlig andre planer om aftenen. Sikke en dag - det blev en sand perlerække af gode oplevelser:

Vi sov længe og sprang morgenmaden over. Til frokost havde jeg bestilt bord på Greasy Spoon i Studiestræde. Forventningerne var store - og de blev indfriet til fulde. Jeg bestilte en grillet rib-eye på 200 g (175 kr) med bearnaise (35 kr), 'ærter & bacon' (35 kr) og sprøde løgringe (35 kr). Nøj, sikke en mør og smagfuld bøf - og den var stegt helt perfekt. Den medfølgende bearnaise havde både fedme og syrebalancen helt i vinkel - samt den helt rigtige mængde estragon. Den overraskede virkeligt. Løgringene var også en lille åbenbaring: knasende sprøde udenpå og med mørt blødt løg inden i. Jeg uddelte modstræbende en smagsprøve. De små søde ærter havde så et følgeskab af rigelige mængder sprødt bacon i rustikke stykker. Det var der ikke en finger at sætte på.

Til den herlige frokost drak jeg et stort glas danskvand med hjemmelavet kirsebærsirup (25 kr). Der stod en kande med koldt vand og appelsinstykker på disken til fri afbenyttelse - god stil.

Max valgte stedets Manbeef (125 kr)- en moppedreng af en burger. Den bød på 2 x 120 g oksekød, cheddar, bacon, salat, tomat, løg, drueagurk og mayo. Stor ros til bollen som var særdeles fremragende - blød, uden at være 'pappet' på nogen måde. Han kæmpede sig igennem den store burger med et saligt smil på læben. Som tilbehør fik han den sprødeste fritter (25 kr) jeg nogensinde har smagt + et bæger mayo (10 kr). Hele herligheden blev skyllet ned med en iskold Pepsi (25 kr). Det var dagens hovedmåltid og et fund for de 490 kr jeg måtte smide. Helt sikkert et sted jeg skal tilbage til!

Efter frokost daldrede vi rundt på må og få. Drak kaffe her og der (yep, det blev så dagen hvor jeg endelig lærte at drikke kaffe), mødtes med en gammel ven fra Århus og blev passet op af min søster på vej hjem fra arbejde som gerne ville kramme mig på min fødselsdag. Det blev også til et besøg i Fantask hvor Max begavede mig med en tegneserie jeg længe har ledt efter. Ja, det der 'voksen og vampyrfri' blev så åbenbart heller ikke i år. Inden vi skulle tilbage til hotellet så jeg kunne få hvilet mig og samlet kræfter til aftenens strabadser, var der lige et lille stop på vejen. For ingen fødselsdag uden kage:

Og når man kun har lyst til det bedste af det bedste, er der kun et sted at gå hen: Strangas. Da vi trådte ind i det lille hyggelige lokale blev min fødselsdag lige en tand bedre - for der sad min veninde Mette og drak kaffe med 2 bloggere: Cecilia fra Copenhagen Cakes og Ditte fra The Food Club. Lille verden. Men hvor godtfolk er kommer godtfolk jo til, ikke? Max flottede sig og sagde: "Du skal bare pege på dem du vil ha". Øh, måske *host* var jeg lidt ivrig med pegefingeren - så det var ikke kage vi kom til at gå ned på.

Forrest 'Strangas Passion' med hvid chokolademousse med passion. Kagen bagerst fik jeg ikke fat i navnet på, men den var med bær og ingefær. Nøj, sikke lækkerier.

Vi delte også en 'Pure Nordic' med fuldfed mørk chokolade og en kerne af havtorn + 2 macarons med lakrids. Vi var i kagehimlen! Og så skulle man tro vi havde fået kage nok.....

Men nej. Pigerne sagde pænt farvel og efterlod os med deres lækre rester. Et par macarons med hindbær, chokolade og pistacie + den lækreste chokoladeovertrukne romkugle jeg i mit liv har ført forbi mine læber. Tusind tak for den oplevelse og for kage!

Vi boede lige om hjørnet og trillede hen og fik en velfortjent lur på 2 timer. Og så var det med at finde det sorte tøj frem og sætte kursen her hen:

Kl 20 ankom vi til Forum. For det var som om universet havde linet op til verdens bedste fødselsdag - da ingen mindre end Nine Inch Nails gav koncert. Det bliver ikke meget større for mig. Jeg har været til 2 NIN koncerter før (i K.B. Hallen i 1999 og på Roskilde Festival i 2009) men det her var bare noget ganske særligt.

Yep, så tæt stop vi på. Det var SÅ fantastisk. Jeg var helt blæst væk og måtte knibe en tåre....eller 5. Du skulle unde dig selv at læse denne anmeldelse af koncerten. Det var en kæmpe forløsning og kulminationen på mange ting. Jeg kunne både mærke at den sidste rest af social angst var væk og at jeg hverken følte mig utryg eller 'klemt'. Men det er galimatias at gå til rockkoncert og stå så tæt på scenen når man har fibromyalgi. Jeg var et stort blåt mærke bagefter. Men jeg var glad og fyldt op af musikken - og selv om min krop var totalskadet og blytung, svævede jeg derfra.   

Jeg havde købt lidt med hjem. Man er vel en uforbederlig fangirl.

Snu som jeg er, havde jeg valgt den Cabinn der ligger 5 minutters gang fra Forum. På vejen lå en kiosk hvor vi forsynedes os med chips, cola og en flaske vin til mig. Og således sluttede den formidable fødselsdag foran fjerneren med fødderne oppe, mens jeg fedtede de ømme nerveender ind i en let hvidvinsbrandert. 

Morgenen efter sagde jeg farvel til Max som tog hjem til Århus. Selv blev jeg et par dage mere. Man skulle tro af turens højdepunkt allerede var nået - men sådan forholdte det sig slet ikke. Det største, vildeste og mest fantastiske var nemlig torsdag d. 15/5 (som fremover er en mærkedag for mig). Det var nemlig den dag jeg mødte min bortadopterede søn for første gang. Det var 8 skelsættende timer. Men det er en historie til en anden gang, for det skal jeg selv fordøje noget mere inden jeg skriver om det. Men det var SÅ stort at jeg næsten ikke kunne rumme det. Det er som med et trylleslag blevet et helt andet liv jeg har fået. De sidste brikker er faldet på plads.

Nu vil jeg kravle under dynen igen. Turen har haft meget hårde fysiske omkostninger, men det var jeg mere end forberedt på. Det er derfor en 'slappe af uge' så meget som jeg nu kan finde ud af det. På lørdag skal jeg nemlig til København igen - dog t/r samme dag i bil. Vita Kagedåse og jeg skal nemlig over og høre Tori Amos for 3. gang. Der er vist ingen tvivl om at musik fylder meget i mit liv.

Vi ses snart igen...