Det blev en syndig og svampet sag med hjemmebagte lagkagebunde, kirsebærflødecreme og rålakrids.
Bundene blev bagt i en 15 cm form i en omgang:
2 æg
100 g flormelis
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
Æg og flormelis piskes lyst og skummende. Mel og bagepulver sigtes sammen og vendes i æggemassen. Komme i en smurt springform og bages ca 18 minutter ved 180°C.
Springformen løsnes og kagen tages ud så snart den er til at røre ved - efter ca 5-10 minutter.
Fluffy og fin.
Kages vendes på hovedet og køles helt af.
Hvorefter den flækkes i 3 bunde. Og så til fyld + glasur:
Fyldet var 1½ dl fløde pisket og vendt med ½ glas kirsebærmarmelade med lakrids fra Selleberg som jeg havde haft med hjem fra Kulinarisk Sydfyn.
Glasuren var 3 spsk flormelis, 2 tsk kirsebærpulver og et par dråber vand.
De 3 bunde blev lagt sammen med det labre flødefyld og fik den smukke glasur på toppen. 1 dl fløde blev pisket til pynt.
Den piskede fløde blev smurt lidt rustikt på - ingen fine fornemmelser der.
Inden servering blev der drysset med lidt rålakrids.
Liiiige lidt mere rustikt end jeg havde forestillet mig - men det gik an. Det var jo en mandelagkage.....
Uhm, den havde trukket længe nok til at flødecremen var gået i symbiose med bundene på den allerbedste vis.
Der gled da lige et par stykker ned, hvilket rykkede aftensmaden til efter kl 21. Nok ikke den dårligste ting eftersom den bestod af 2 x 400 g rib-eye med salat, bønnefritter og kold bearnaise + hjemmelavet is i store mængder.
Tillykke med de 49 år gamle dreng. Samme alder som min far var da han døde (alt for tidligt) for 16 år siden. Jeg håber virkelig jeg får lov til at beholde dig mange år endnu ♥
Det lyder så forfærdeligt banalt, men vi har kun det ene liv - så få for pokker det bedste ud af det!
God søndag til alle der kommer her forbi...
Tillykke til Maxeren! Martsbørn er SEJE ;-)
SvarSletTillykke til manden! Det er da den første lyserøde mandelagkage, jeg har set :-)
SvarSletTak piske, og gu' r vi så :)
SvarSletSysleren. Vi er jo nogle mænd der er i kontakt med vores femine jeg - ihvertfald når det gælder lagkage :-D.
Og til dig min skat: <3 <3 <3
Et spoergsmaal Malou. Jeg bager ogsaa mine egne lagkagebunde, men smoerer dejlen ud paa bagepapir, som jeg har tegnet en cirkel paa med en kuglepen (efter en tallerken). Jeg bager dem i den tykkelse, de skal ende med at have, fordi jeg kun en gang og med grumt uheld har forsoegt mig med din metode, hvor man skaerer lagene ud fra en springformskage. Det gik helt agurk, da kniven sad fast og bunden knaekkede. Nu er det jo saa ikke vaerre, end at bunden alligevel skal laegges sammen med guf bagefter, saa jeg fik skjult miseren, men har du nogle gode tips til hvordan man nemmest skaerer lagene ud? Din maade er jo lidt nemmere, selvom jeg bager to bunde ad gangen (jeg har fire bunde i en lagkage) :-)
SvarSletOg selvfoelgelig stort tillykke med ham :-)
SvarSlet