lørdag den 11. januar 2014

Jeg, en øko-hykler: test af light cola...

*Rækker forsigtigt hånden op* Hej, jeg hedder Malou og jeg ELSKER Coke Zero. Ja, jeg lever primært økologisk - men når det kommer til de brune liflige dråber er min dømmekraft sat helt ud af spil. Når jeg høre det spøde *Pssst* fra en dåse der åbnes bliver jeg straks til Pavlovs savlende colahund. Så jeg tøvede naturligvis ikke et sekund da Katrine Nadia Jørgensen fra Politiken kontaktede mig og spurgte om jeg ville være dommer i en test af light colaer for LørdagsLiv.

Testen foregik i de lækreste omgivelser: på restaurant AOC i København. Det må ha' været en lidt underlig oplevelse for vinglassene, de er nemlig kun vant til at indeholde pragtfulde vine - nøje udvalgt at restaurantens ejer og sommerlier Christian Aarø, som var testens anden dommer. 

Testens 8 colaer blev hældt op og så gik vi i gang med at smage på dem. Aldrig havde jeg troet at der ville være så tror smagsforskel. Og jeg må indrømme at jeg blev ramt af en mild panik - for jeg kunne ikke genkende min kære Coke Zero. Var mine smagsløg på ferie eller hvad pokker skete der?

Christian Aarø havde mange interessante ting at byde ind med. Vi var rørende enige om hvilke der var de fæle - men måtte gå lidt på kompromis med at få de gode inddelt i den rigtige rækkefølge. Vi havde hver vores favoritter. 

De 8 colaer vi smagte var:  

Udklip fra Politiken.dk


Du kan læse hele testen lige her og se hvad vi har at sige om de forskellige colaer. Det er råt for usødet. Til min store forbavselse havnede min favorit helt nede på en delt 3. plads, mens det var Coke Light der løb med guldet. 

Hmm, måske bliver jeg nødt til at overveje hvad jeg skal købe når de 15 kasser Coke Zero fra Tyskland engang er drukket.

Hvad så, har du en øko-synd du gerne vil bekende? Jeg sladrer ikke!


13 kommentarer:

  1. Må tilstå at jeg har helt samme last ;-) - men står gerne ved min last;-)

    SvarSlet
  2. HA! - dén fælde var jeg garanteret osse hoppet lige i ... jeg sværger til Coca Cola Zero, men da jeg forleden fik serveret en Light, måtte jeg erkende, at jeg med bind for øjnene nok ikke ville ha' opdaget det (og jeg HAVDE ikke bind for øjnene, jeg vidste, hvad jeg drak!)

    SvarSlet
  3. Jeg køber også 80-90% økologisk vil jeg tro, men uh.. Min store øko-synd er altså Marabou chokolade med appelsinkrokant! Der findes bare ikke noget lignende det! :)

    SvarSlet
  4. Men har det på nøjagtig samme måde, forsøger at leve sundt, laver sunde juicer af grøntsager, indtager sundeolie, spelt og hørfrø - men intet slår Cola Zero - men så ligepludselig er min smagsløg ændret sig til Pepsi Max - hvad sker der for det!!

    God test og skøn blog

    SvarSlet
  5. Bland selv slik... Mmmm, e-numre... :P Ikke godt, som LCHF'er, økoflipper og gravid ;) Det er dog en af de laster jeg en gang i mellem giver efter for, men jeg er ikke stolt af mig selv!

    SvarSlet
  6. Jaaah, hvor er det rart at høre at det ikke kun er mig, der er Zero-lover! For at fejre det vil jeg straks beordre min kæreste til at gå ud i regnen og hente en til mig!

    SvarSlet
  7. Min store last ER PepsiMax (Men prøver nok lidt forskelligt snarest, efter at ha' læst testen.
    Jeg bor forholdsvis tæt på Grænsen og når jeg kan købe PepsiMax til 5 kr for 1½ liter, så må jeg indrømme at der købes gerne 60 flasker, som bliver drukket den næste måned. Til gengæld ryger jeg ikke, går næsten ikke med drenge.
    Som min mand altid sagde: Med de priser på øl, hvem har så råd til at drikke mælk!! :-D

    SvarSlet
  8. Ja,jeg har et par laster :-)
    Og der er absolut ingen der får lov at tage dem fra mig, knurre....
    Pepsi max og lakrids.

    SvarSlet
  9. Mmmhh cola zero. Jeg er også til øko og dansk og dur der har haft det godt :) Men cola zero er god. Vi har dog fundet en light cola der er endnu bedre ;) Cola Minus fra rema 1000. Den har I desværre ikke med i testen.

    SvarSlet
  10. Jeg elsker cola light og hader de mange fantatikere, som har dommedagsprofetier omkring indtaget heraf.For jeg hverken ryger eller drikker alkhol, te eller kaffe og jeg elsker min cola light. Drikker heller aldrig sukkersodavang. Så skønt at den er havnet på 1. pladsen.

    SvarSlet
  11. Du har vist ikke smagt Pepsi light - kan også kun fås i Tyskland, men den slår alle andre.... efter min smag altså :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!