Om Thanksgiving og taknemmelighed...

I dag er det Thanksgiving - og min første af slagsen. Det er jo en amerikansk festdag, men i de senere år er det også blevet en tradition flere danskere har taget til sig. Og i år skal jeg være med til en ægte amerikansk Thanksgiving her i Danmark. 

Memphis Roadhouse slår nemlig dørene op for en aften med langborde og et festmåltid uden lige.

Oh la la....det er vist de løse bukser man skal iføre sig i aften.

Gobble gobble, the bird is in trouble. Jeg spiser ellers aldrig kalkun - men glæder mig til at gøre en undtagelse i aften.

Det er tradition for at man på Thanksgiving siger tak og udtrykker sin taknemmelighed for de gode ting der er i ens liv. Og det vil jeg gerne tage til mig:

TAK til alle der læser med her. Jeg er glad og taknemmelig over at I har lyst til at følge med her på bloggen. Det er en daglig glæde at læse jeres kommentarer og dele opskrifter + det løse. Fedt med konstruktive spørgsmål, feedback og hjertevarme mails når det hele er svært. Og dejskraberne, tak for dejskraberne...

TAK til det fantastiske netværk jeg har fået igennem den her blog (I ved hvem I er). Jeg er i sandhed velsignet ved at ha' fået så mange dejlige mennesker i mit liv. Det opvejer på den ensomhed jeg levede den første halvdel af mit liv i. Det er blevet til bekendte, venner og hjerteveninder - i et omfang jeg aldrig havde troet muligt. Og jeg må ikke glemmer Kagedåserne - de kom som sendt fra himlen.....men er bestemt ikke en flok engle.

TAK til min fantastiske kæreste Max. For at turde mig på trods af sygdom og mange forhindringer. Det var modigt at hugge ægteskabet op til pejsebrænde - for man skal ikke kæmpe for enhver pris. Ved at gå hver til sit har vi reddet et ellers fordømt parforhold. Og i sidste uge kunne vi fejre at det var 20 år siden at vi blev kærester. Og du er stadig en frækkert *grrrrr*

TAK til min dejlige familie i Herlev. Min højtelskede søster, hendes kæreste og mine 2 små skrupskøre niecer på 2 og 6 år. Jeg flyder over at taknemmelighed for dem. De åbner deres hjem og deres hjerter for mig - og give mig varme og ømhed som gør mig så godt. Og Søs: Yo bitch, I puked on the wound...

TAK fordi du nåede til enden af det her indlæg. Det var noget at en bid at komme igennem. Nu vil jeg kvæle min patos, snyde næsen og duppe de varme tårer af kinderne...og kvæle patosen igen. 

Hvad enten du skal fejre Thanksgiving eller ej - så håber jeg at du får en dejlig aften.