onsdag den 2. oktober 2013

Stop Spild Af Mad: Græskarpandekager...

Dagen startede med et Stop Spild Af Mad projekt. Jeg havde nemlig en smule grov græskarmos tilbage fra den lækre middag i går - ikke nok til en suppe og ikke nok til aften i dag. Men der var lige nok til at trylle om til en lækker omgang morgenmad:

Store gyldne pandekager med græskar og hytteost serveret med spinat og ristet chorizo. Det pureste guf!

Først lavede jeg en base af:

110 g grov græskarmos
75 g hytteost med grillet peber
2 æg

Det hele blev pisket sammen til en sammenhængende masse.

For at give lidt konsistens og fibre tilsatte jeg 2 spsk HUSK. Blandingen fik lov til at stå og trække i 10 minutter.

Så var den blevet tyk og klar. Blandingen blev stegt til 4 pandekager på en varm pande i en smule olie. De kan være svære at vende, så de kan med fordel glides over på en lille tallerken og vendes på den måde.

Der var også en smule spæde spinatblade tilbage fra dagen før - de skulle da bestemt også bruges. For at få lidt salt og knas sammen med, snittede jeg lidt økologisk chorizo i tern og ristede på en tør pande. Fedtet blev hældt fra og spinaten kom på panden sammen med de sprøde pølsetern. Efter et par minutter var blandingen klar til at servere til de gyldne pandekager.

En totalt i orden morgenmad på en solbeskinnet efterårsdag.

--------------------------------------------------------------------

Her har du et billede af alle mine dejskrabere. De 3 vindere er fundet og annonceres i aften. Gættede du mon rigtigt?

4 kommentarer:

  1. Lyder lækkert- god måde at bruge rester på! Kh Sara

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg elsker at finde på nye ting med rester :-)

      Kh Malou

      Slet
  2. Hold nu op for en samling dejskrabere - Tror desværre mit gæt er langt fra det antal du har (-:

    Dine græskarpandekager lyser simpelthen for lækre! Haps!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skulle jo så forfærdelig nødigt gå ned på udstyr ;-)

      Tusind tak. De var rigtig gode. Og jeg laver dem igen i dag :-P

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!