Foto: Lars Aarø |
Kagen har teksten #nulputte - og det kan du læse mere om lige her. Det var selvfølgelig en kage med masser af æg i.
Dejlige danske økologiske æg.
Der er ingen mel eller sukker i grunddejen, men til gengæld masser af udstenede dadler. Jeg havde nemlig satset sikkert og bagt en kage som jeg kendte i forvejen. Det blev en lidt anderledes krydret udgave af min konfektkage med dadler, marcipan og nougat - bare større:
400 g udstenede dadler
200 g mandler
5 spsk rapsolie
Saft og skal af 1 appelsin
1 knsp salt
1 knsp peber
2 tsk kanel
1 tsk vaniljepulver eller marv fra 1 stang
1 tsk st. kardemomme
6 æg - delt i blommer og hvider
100 g marcipan
75 g nougat
Æggehviderne blev pisket stive og vendt i dadelmassen.
Marcipan og nougat blev skåret i små terne og vendt i kagedejen. Og så var den klar til at komme i formen.
Jeg har et par spritnye kageforme fra Le Creuset til fri test. Det var oplagt at prøve springformen på 24 cm af til den her kage. Den kraftige form har så god en belægning at den hverken skal fores med bagepapir eller smøres først. Så jeg fordelte bare dejen jævnt og bagte den ved 160°C i 45 minutter.
Den færdige kage fik lov til at køle helt ned i formen.
Ringen blev løsnet, kagen vendt ud på en tallerken og bunden blev fjernet. Wow, god sliplet belægning der.
Fløden blev kogt op og chokoladen hakket. Den kogende fløde blev hældt over chokoladen og rørt til en skinnende blank emulsion.
Da den var blevet tyk og smørbar var den klar til at dække kagen med.
Men
Her til morgen var jeg grædefærdig da jeg tog kagen ud. Den fine overflade så nu forfærdelig ud. Chokolade og jeg kan bare ikke arbejde sammen. Nå, jeg besluttede mig for at "det behøver ikke være perfekt for at virke" (nye tider, hva?) og smeltede noget hvid chokolade til at skrive på toppen med.
Hey, den ser jo faktisk en smule rusten ud......på en lidt afslappet måde. Rustik er det nye sort. Den hvide chokolade kom i en sprøjtepose uden tyl og der blev klippet et lille hul. Teksten blev sprøjtet ud så pænt mine dumme hænder tillod - og så var kagen klar!
Den kom derfor i en transportfidus og så var vi begge klar til afgang. Min venindes Helles rare mand var så sød at komme forbi og køre mig op i Kvickly. Det er ikke ret langt, men jeg tror ikke en tur i cykelkurven havde været optimalt for kagen.
Foto: Lars Aarø |
Foto: Lars Aarø |
Det var en rigtig god oplevelse og jeg er glad for at jeg valgte at gøre noget ud af at markere begivenheden. For det er i sandhed en festdag. Afskaffelse af buræg er virkelig en af mine mærkesager - det er bla derfor jeg har meldt mig som Ægtivist. Efter min mening burde de forbydes. Systematiseret dyremishandling er hvad det er.
Mange forbrugere er blevet dovne og magelige - og har mistet evnen til at lave hjemmelavet mad fra bunden - og det gør at der er efterspørgsel efter en masse halvsløje produkter der indeholder æg. Og det er buræg der er i alt andet end de økologiske forarbejdede fødevarer - med meget få undtagelser.
Det er desværre pris, pris, pris - billigst, billigst, billigst der er mantraet for mange - og det gør mig ærlig talt lidt trist og tung om hjertet. Pokkers discountmentalitet. En burhøne er et levende væsen som er spærret inde under kummerlige forhold for at producere billige æg til den er så udpint at den kun kan hakkes til minkfoder. Og der lyder nu en murren i krogene. For har Kvickly virkelig ret til at bestemme hvilke æg du skal købe? Well, det er så ikke det de gør - de har bare valgt ikke at sælge æg fra mishandlede dyr. Og stor respekt for det herfra. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning...
i min Føtex i Greve koster 6 buræg 18,95 det gør 6 Frilandsæg også :)
SvarSletTak fordi du bringer vores jubel over Kvicklys initiativ videre. skønt at du bruger både, tid og penge på at fejre det. Tusinde tak, lyder det bestemt også fra hønsene
SvarSletSuper initiativ Malou!! Skulderklap til dig og de andre #nulputte bloggere.. :D
SvarSletHej Malou !
SvarSletSpændende kageopskrift, næsten hel "stenalder-agtig" :-) Hvordan bedømmer du kagen uden chokolade ganachen, idet den del af opskriften sikkert er over mine evner ud i kagekunsten ?
Kirsten
Fin kage.
SvarSletGodt med buræggene... der er bare ET problem; de sælger stadig skrabeæg i den kære kvickly og man skal godt nok have nogle MEGET lyserøde briller på for, at synes der er den store forskel på dem og buræg.
Og for ikke at være helt kvalmt negativ; det er helt klart en GOD start det her.
P.S.: du er, tror jeg, et rigtig dejligt menneske. Sådan på den ægte måde. :)
Du er så sej, at du fejrer det med opmærksomhed som giver opmærksomhed. Positiv omtale rules!
SvarSletGod stil Malou, jeg dansede også en lille dans da jeg høre de ville stoppe salget.
SvarSletPå folkets vegne og af hjertet TAK, for at du markerer det på denne måde og sætter fokus.
Fantastisk Malou:-) Super godt gået.
SvarSletIhh jeg synes du er så cool, en sand Ægtivist!
SvarSletOg kagen ... mums si´r jeg bare :-)
Godt initiativ fra Kvikly's side. Nu mangler vi bare at andre følger i deres fodspor og en mærkning så man kan se hvilke slags æg der kommes i andre fødevaregrupper.
SvarSletVedrørende din mislykkede chokoladekage overtrækket .....chokolade og køleskab går ikke i spænd sammen!! Derfor bliver din ganache grå/bleg! Et køleskab er for koldt og for fugtigt til chokolade. Så en sådan fin overtrukket kage som Nulputte-kagen skal opbevares køligt men absolut ikke i køleskabet!
Man kan eventuelt i nogle få minutter stille chokolade i køleskabet for at få det til at stivne hurtigt.....derefter skal det ud og man kan arbejde videre med det. Men må ikke blive i køleskabet i længere tid.....chokoladen bliver grå eller bleg....ja, kedelig at se på!
Bente
PS: Tusind tak for din herlige blog med mange gode opskrifter og herlige meninger om lidt af hvert vedrørende mad med mere :)
Jeg tænkte da ellers "hvordan har hun lavet den farvede kant på kagen?? - det må jeg lige læse om..." :-)
SvarSletKRAM fra Sidsel