Og derfor startede jeg kl 8 med at spise morgenmad. Regnskabet ser ud som følger (i kcal):
2 æg a 82 = 164
1 spsk letmælk = 7
Knækbrød = 47
100 g tomat = 26
45 g bladselleri = 10
Fra kl 8 til kl 18:00 drak jeg kun vand, te og et glas birkesaft. Jeg syntes ikke at sult var noget problem. Måske er det beginners high?
Min aftensmad bestod at en variation over Ild i røret. En kendt ret i ny forklædning. Jeg tror ikke man skal være for ambitiøs her i starten. Det gælder om at vænne sig til at spise mindre på fastedagene og det i sig selv koster kræfter. Keep it simple!
Jeg valgte at lave retten vegetarisk og brugte derfor Soy4you i stedet for kød - og lavede en dobbeltportion så der er til næste fastedag også.
60 g mørk Soy4you = 179
2 dl Herbamare urteboullion = 14
400 g snittet hvidkål = 120
166 g snittet gulerod = 60
1 ds flåede tomater = 84
I alt: 457 kcal. Og da det er 2 portioner giver det 229 kcal pr portion. Og så var der stadig 21 kcal at gøre godt med - og de blev brugt til lidt skyr til at køle med.
Det er nemlig en hot ret. Jeg vil gerne ha' mad der smager igennem - og smagfuld mad mætter mere IMO. Jeg har besluttet mig for at krydderier er gratis i regnskabet. Her er det 2 slags karry, spidskommen, chiliflager og hvidløg der skulle til.
Brug krydderierne i de mængder du foretrækker - men vær ikke nærige med dem. Der kom også flagesalt og friskkværnet peber til.
Hvidkål og gulerod blev sauteret uden fedtstof, men med en smule vand, til det faldt sammen.
Krydderierne blev tilsat sammen med de flåede tomater og 2 dl vand. Der blev lagt låg på og retten fik lov til at snurre i 20 minutter.
I mellemtiden blev soyaen udblødt i 2 dl urteboullion. Det ligner hakket oksekød ikke? Ønsker du at lave retten med rigtig hakket oksekød (10% fedt) i stedet skal der bruges 62 g kød pr portion.
Den udblødte soya blev derefter tilsat retten og fik lov til at snurre med i et par minutter.
Der skulle lige justeret med lidt mere salt og en smule mere karry. Retten blev delt i 2 lige store portioner. Og så var det ved at være spisetid. Der manglede kun lige en enkelt lille ting.
30 g skyr = 18 kcal. Skyren blev rørt med lidt vand og salt - og blev serveret på den hotte ret. Og jeg må indrømme at jeg skulle kæmpe lidt med at klemme hele portionen ned - det var jo masser af mad.
Og således blev dagens totale indtag på 501 kcal. Ikke spor tosset i første forsøg. Næste gang jeg skal faste, er på torsdag.
Og der har jeg jo allerede aftensmaden klar. Nu skal jeg så bare udtænke en spændende morgenmad på 250 kcal inden. Men mon ikke den skal bestå af skyr og noget frugt + grønt?
-----------------------------------------------------
Og hvorfor nu kaste sig ud i en skør ting som 5:2? Well, jeg må sige at det har været undervejs i et stykke tid - og netop den diæt er kommet som en gave fra himlen.
Jeg er jo uddannet gastronom og er ufattelig madglad. Jeg ELSKER at spise god mad. Og det kan man godt se på mig.....er jo en trind æbleskive med ben.
Efter jeg er blevet syg og bevægelseshæmmet er det langsomt gået i den gale retning. Det er dog lykkedes mig at holde vægten sådan nogenlunde de sidst 3 år - men der skulle jo gerne forsvinde nogle kilo også. Det har bare ikke kunnet lade sig gøre før nu. Det er en lang mental proces at skulle lægge livet så radikalt om. Jeg har alt for længe været flygtet op i mit hoved for at kunne undgå at forholde mig alt for meget til kroppen. Og er jeg overhovedet i stand til at tolke de andre signaler kroppen sender? Det er som om smertesignalerne fylder det hele.
Slankekure og sultekure er ikke noget for mig. Og jeg har prøvet at føre kalorieregnskaber for 7 dage af gangen - aldrig mere! Med de smerter og dårligdomme jeg skal leve med har jeg brug for at leve det gode liv. Jeg vil nyde og ikke nægte mig selv at spise de ting jeg holder af. Min kreativitet i køkkenet er jo mere end en hobby - det er det jeg bruger mine få kræfter på. Det er det livsindhold der giver mig mest personlig tilfredsstillelse! Og det forringer simpelthen livskvaliteten for mig hvis jeg skal nøjes hele tiden. Jeg magter det ikke!
El-cyklen har efterhånde fået 1800 km under sadlen, jeg er flyttet i min egen lejlighed, har fået kontakt til min bortadopterede søn - og nu fået ryddet helt op her igen. NU er der både, fysisk og mentalt, tid og plads til så stor en omvæltning som en SÅ radikal kostomlægning er. Og rygterne vil vide at diæten vil kunne give færre smerter - og det rygte er jeg helt syg efter at få be- eller afkræftet.
Så de næste 10 uger faster jeg 2 gange om ugen på 500 kcal - og spiser lige det jeg har lyst til de øvrige 5 (det giver jo ikke carte blanche til at leve af flødekager de resterende dage - men der skal være plads til noget af det lækre). Jeg spiser jo i forvejen mange god ting og har skåret de fleste forarbejdede fødevarer ud af kosten. Og jeg glæder mig til at kunne fylde godt brændstof på tanken - og gøre selv fastedagene til festdage. Efter de 10 uger vil jeg se på resultatet og vurdere om jeg skal fortsætte med 5:2 eller skal gå på 4:3.
Det bliver naturligvis til et projekt. Og da jeg jo er en nørd som vil vide mere - har jeg bestilt et par bøger om 5:2 diæten bla den her og gennemtrawlet nettet efter flere oplysninger. Bloggen her fortsætter som den altid har gjort, med mine hjemmelavede frembringelser og div restaurantbesøg. MEN der kommer også indlæg som dette med kosten på fastedagene. Det kan jo være der sidder nogen derude som gerne vil give diæten et forsøg - men som ikke magter regnskabet og sammensætningen af de små måltider. De kan jo så måske finde hjælp her.
Og jeg får hjælp og støtte fra den bedst mulige side - min elskede søster. Hun er også startet op på diæten og vi har faktisk lavet ens mad i aftes - kordineret over telefonen. Det er SÅ fedt at vi lige kan ringe til hinanden for tips, råd og for at stønne arrrrgh, jeg er sulten i røret til en der er helt det samme sted i planen.
Hæ, og helt lavpraktisk: der er penge at spare ved at faste 2 dage om ugen. Hvilket gør at man så kan købe nogle endnu bedre råvarer til de øvrige dage. Win-win med ekstra meget win på. En af mine personlige mad-helte Hugh Fearnley-Whittingstall dyrker også 5:2 - og jeg vil anbefale dig at læse den her artikel som han har skrevet.
Er du nysgerrig kan du læse meget mere om 5:2 diæten her (på engelsk). Ellers kan Google sikkert være behjælpelig med noget materiale på dansk.
Er du derimod mere end klar til selv at prøve kræfter med diæten, så er der en rigtig god kalorietabel lige her.
Nåede du helt her ned til enden på det her maratonindlæg? Tak, fordi du gad høre på mit rablen. Er rigtig glad for endelig at ha' fået sat ord på og skrevet det hele ned.
Wish me luck...
Luck!
SvarSletJeg havde jo første fastedag i går, og jeg syntes, det var hårdt. Men til gengæld er jeg åndet glad for, i dag, at jeg holdt ud - for nu fortjener jeg jo faktisk min frokost med feta og et stykke Marabou når jeg kommer hjem. Og fedt at stege mit kød i i aften!
Yay for os!
Held og lykke, er spændt på at følge det:-)
SvarSletHeld og lykke! Ja det kan være svært at forene madglæde, sygdom og holde vægten. Glæder mig til at høre om dine erfaringer!
SvarSletPøj pøj med diæten. Jeg har også med interesse læst om 5:2 diæten og overvejet at indføre en eller to "fastedage" om ugen. Tror de fleste vil have godt at at skære lidt ned på kalorieindtaget og lade kroppen hvile lidt på fordøjelsesindsatsen ind imellem. Glæder mig til at se dine gode bud på lavkalorie-måltider til "faste" dagene :)
SvarSletHeld og lykke - glæder mig til at følge dig. Har selv netop sat en 5:2-bog på ønskesedlen til senere på denne måned. Forsøger pt med ketose, men fedtet vil ikke rigtig slippe mine sideben, så måske 5:2 bliver næste eksperiment...
SvarSletKH
- frk. sveske
Hvor lyder det spændende! Rigtig meget held og lykke med projektet :)
SvarSletJeg har lige et spørgsmål - Jeg har hørt om kuren fra min svigermor, og ifølge hende skulle de to fastedage falde i forlængelse af hinanden. Så vidt jeg kan se på det, du skriver forholder det sig ikke sådan. Kan du mon opklare det for mig? :)
i alt hvað jeg har læst om denne metode, inkl linkene givet her i blogindlægget, omtales der at de to fastedage netop IKKE skal falde i forlængelse af hinanden. du skal spise normalt i 2 dage, så tage en fastedag, så spise normalt i 3 dage, så tage en fastedag.
Sletkh.fra Island
Frida
Nej, hvor er det spændende! Du er så cool og jeg ønsker dig alt held og lykke med projektet, som jeg glæder mig til at følge her på bloggen! Rigtigt mange tak for alle de fantastiske opskrifter og dejlig karma, du bringer!
SvarSletLuck! Kender andre som har fulgt den med gode resultater..
SvarSletLuck! Kender andre som har fulgt den med gode resultater..
SvarSletSpændende projekt glæder mig til at følge med.
SvarSletDit lækre indlæg om Memphis roadhouse, gjorde at jeg måtte spise der i går- endnu en gang. Det er så lækkert og måtte slutte af med en fantastisk cookie skillet.
Good luck!
Lena
Sikke dog en gave! Jeg er i forvejen glad for og inspirerert af at læse din blog, men jeg hoppede da lige en ekstra gang i stolen af glad overraskelse, da jeg så, at du er startet på 5:2. Jeg går nemlig selv og lurer på at blive klar til at tage springet og gøre det samme. Tænk, at du undervejs i sådan et krævende projekt som en kostomlægning orker og gider at dele oplysninger, billeder, opskrifter, kalorieberegnionger og hele molevitten her på bloggen! Det synes jeg er en kæmpe gave, og jeg har bestemt tænkt mig at drage praktisk nytte af det, når jeg kommer i gang. Tusind tak for det! Jeg hepper på dig, du er bare så sej!
SvarSletVenlige hilsner fra Maria
Dejligt og livsbekræftende, at du sætter ind på at gøre noget (ekstra) godt for kroppen. Jeg tror på forbindelse mellem tanke og helt ud i cellerne og er ikke i tvivl om, at kroppen reagerer positivt, når man sender kærlighed til den.
SvarSletJeg har prøvet at vandfaste i tre døgn her i sommerferien. Det lyder langt ude, jeg ved det, men det var en fantastisk oplevelse. Når kroppen ikke bruger energi på fordøjelse, kan den reparere og regenerere, hvor det trænger. Konkret blev min tunge fx helt fin og lyserød i stedet for belagt. Det må sige lidt om affaldsstofferne i min krop... Vandfaste kan man gennemføre i ny og næ, men 5:2 er jo meget mere holdbart og foreneligt med en hverdag. Det jeg egentlig ville sige: Det at afstå fra føde er en psykisk proces mere end noget andet. De fleste af os - der har lidt på sidebenene - bliver ikke reelt sultne af hverken en dag med 500 kcal eller tre dage på vand. Ja, ja, noget æg en påstand, men det er min oplevelse :-)
Mega fedt projekt - jeg glæder mig til at følge med og tusind tak for inspiration og for at lægge arbejde i at udregne energiindhold, så det bliver meget mere overskueligt for sådan nogle som mig at prøve diæten af.
Forresten... Ved ikke, hvor spirituella du er, men nymåne (6. august) mener nogle er det bedste tidspunkt for at starte projekter/ændre vaner, og så er det måske pudsigt eller måske bare en tilfældighed, at du starter lige ved nymåne ;-)
SvarSletEJ hvor spændende! Held og lykke med diæten. Har godt hørt om den. Det skulle være super sundt for kroppen :D
SvarSletHilsen fattig-bloggeren
Jeg er ikke så nem at komme af med ;) Synes tværdigmod din procces og ikke mindst indsats er både prisværdig og spændende at følge. Har flere gange haft lyst til at opmuntre dig til også at lave noget mindre syredannende kost, og tror det er ganske fornuftigt at skære ned på kødmængderne, som du jo på denne fastedag har gjort. Føler mig ret sikker på at du vil opnå en bedring, hvis du kan undgå at falde i den fælde der hedder: "I går fastede jeg, så i dag må jeg godt få lidt ekstra end vanligt"
SvarSletTak for inspiration på mange planer og lykke til kære Klidmoster :)
Fantastisk! jeg vil være med! ;) hurra for dig.
SvarSletRigtig meget held og lykke. Da jeg så du igår skrev 5:2 googlede jeg det straks og er idag igang med fastedag - ja her er ikke langt fra tanke til handling. Jeg har erkendt at jeg skal smide nogle kg og at jeg ikke magter at være på kur 24/7. Jeg glæder mig meget til at følge dig og dine lækre opskrifter.
SvarSlettak fra Helle
Stort held og lykke, Malou. For hulen, jeg synes, du er sej! Det kræver overskud for alle at gå i gang med en kostomlægning (livsomlægning?), men du har også andre ting at kæmpe med, så jeg synes virkelig, det er sejt gået.
SvarSletOg ikke mindst flot - og spændende - at du vil dele det med os andre på din blog. Jeg er spændt på at følge med.
Bedste hilsner
Bærmonster
Jeg glæder mig til at følge din kur, og har planer om at prøve samme kur når jeg er færdig med at amme. Jeg orker nemlig slet ikke at tælle kalorier og vil også gerne have plads til noget af det syndige.
SvarSletFedt at du deler opskrifter til fastedagene! Så ved jeg hvor jeg skal hente inspiration, når jeg når dertil.
KH Camilla
PS. Tak for en fantastisk blog!
Good Luck. Glæder mig til at følge med og nyde godt at dine gode ideer.
SvarSletHeld og lykke. Jeg har været "på den" i 10 dage nu, bl.a. på grund af højt blodtryk, let forhøjet kolesterol, let overvægt og smerter p.gr.a. hypermobilitetssyndrom. Indtil videre er der røget næsten 3 kg af figuren, og jeg regner med at resten også bliver bedre efterhånden. Vil bestemt kigge på dine opskrifter ind imellem, orker bare ikke rigtig de store arnbevægelser m.ht. til madlavning lige for tiden, men det kommer nok, når vejret bliver lidt køligere.
SvarSletPøj Pøj med det.
Mvh. Ulla Andersen.
Good Luck - tag mig med :-D
SvarSletHeld og lykke - jeg GLÆDER mig til at følge med, både i det skønne "normale" stof og i det lidt mere "skinny" stof :) Jeg passer selv meget på med kalorierne, så at få inspiration til lette og smagfyldte opskrifter er mere end velkomment!
SvarSlet(Hvis det kniber med mætheden, så prøv at leg lidt med "Madbandittens" Oopsies. Jeg bager dem med skyr eller græsk yoghurt i stedet for flødeosten, og så kommer jeg lidt mandelmel i - det giver en god "brødfornemmelse" uden ret mange kalorier - og de mætter virkelig godt :)
Vh.
Edith
Det er så spændende og jeg glæder mig til at følge det hele på din spændende blog... Rigtig megen held og lykke
SvarSletTina
Jeg er også begyndt på denne for ca 2 uger siden, har min femte fastedag idag. Jeg spiser dog alle mine 500 kcal(eller mindre)til aften, sammen med resten af familien. Kan være det bliver ændret nu hvor jeg starter i skole igen, men nu må vi se. Jeg har "kun" tabt 1,2 kg de 2 første uger, så ikke ligeså stort vægttab som mange andre, men lidt har også ret :D
SvarSletBliver dejligt at følge dig i dette også og ikke mindst dine opskrifter, jeg kunne nemlig godt bruge noget inspiration (uden selv at skulle regne ud).
Vh Sarah
Jeg måtte lige grine lidt af udtrykket trind æbleskive med ben. Jeg ønsker dig held og lykke med projektet, og glæder mig til at følge dig :-)
SvarSletjaaaaa jeg er jo også en trind æbleskive med ben som dig Malou :) og det kunne da være at jeg skulle prøve det også, jeg vil spændt følge dig. jeg er jo kok og elsker også mad..... jeg er i flexjob og arbejder et rigtigt fedt sted hvor jeg laver det mad jeg holder mest af , det grønne køkken. Men jeg spiser nok for meget ost og kage............... plus jeg får medicin som gør jeg tog på og har svært ved at komme af med det igen. så jeg er spændt. måske kunne jeg også hvis det virker lave noget lign på min arb plads. det ville de sikkert syntes er en sjov god ide :) jeg håber det lykkes for dig.<3 mvh Marianne
SvarSletVildt fedt du tør springe med på 5:2 diæten. Jeg har været på den i 10 uger nu, og stortrives med den, selv om det var hårdt en periode mellem 2. og 4. uge. Jeg har tabt knapt 7 kg. Der er masser af tanker og opbakning at hente på facebookgruppen "5:2 diæten", hvis du eller andre skulle få lyst til at være med der:-). Held og lykke og tusind tak for at du deler opskrifterne til diæten.
SvarSletSender al den lykke og held med omlægningen du har brug for - du er så sej:)
SvarSletVarme tanker
Marianne
Hvor er det spændende - jeg glæder mig til at følge med. Jeg er selv lidt lun på ideen om at faste, og jeg plejer ellers ikke at interessere mig for kure/livstil, der på nogen måde begrænser kosten.
SvarSletHejsa.
SvarSletGod fornøjelse med det. Det virker! Jeg har været på fastekuren on and off i et par år. I foråret gik jeg permanent over på den og nu ligger min vægt stabilt på ca. 60 kilo.
Jeg har aldrig haft en mere stabil vægt, end den jeg har haft de sidste par år.
Hej Malou,
SvarSletHvor det glæder mig, at du nu er gået på diæt, har selv været medlem af Slankedoktoren siden 2007 og tabt de 28 kilo, der generede min livskvalitet. Nu glæder jeg mig til at lade mig inspirere af dine lidt mere kalorie-venlige lækre opskrifter, for sådan nogle mad-ører som os, bliver jo nødt til at omgås "farligt gods" (læs lækker med) med omhu. Held og lykke med 5:2 modellen, jeg hepper på dig hen ad vejen. Lækker ser din fennikel remoulade ud.
Knus Janni
Hej Malou,
SvarSletjeg blev lige nysgerrig på hvordan det egentligt går, om du oplever en forskel og vægttab?
Mvh. Frk. Nysgerrig