tirsdag den 11. juni 2013

Piquillo-dip...

I fredags tog jeg hul på et glas piquillos (grillede, flåede søde chilier) da jeg skulle lave salaten med grillede baby-squash - men fik kun brugt ca halvdelen af glasset. Holdbarheden er ikke så lang når de først er åbne, så jeg måtte lægge hovedet i Stop Spild Af Mad blød og finde på noget at bruge dem til i går da jeg kremerede grillede vagtler.

Det blev, kombineret med en anden rest, til en smuk og velsmagende dip. Perfekt til de kremerede grillede vagtler, den fancy melonsalat og en pitabrød til at dyppe med.


Der var 4 piquillos tilbage i glasset. De blev afdryppet, befriet for kerner og blev skåret i mindre stykker.

Der blev tilsat 1 fed revet hvidløg, lidt flagesalt og en smule friskkværnet peber. 

For at give dippen lidt fylde ville jeg komme nogle mandler i. Og i skabet fandt jeg en næsten tom pose mandelmel som var gået over dato - det var jo perfekt lige at få fyret af. For det er nemlig en af de ting der også har en begrænset holdbarhed pga mandlernes olieindhold. Det harskner simpelthen. 

Jeg stak en stavblender i blandingen *wroom wroom* - og tilsatte ca ½ dl god olivenolie. Det gav en smuk orange creme. Den blev smagt til med et par dråber hyldeblomsteddike.

Dippen kan også sagtens laves af grillede røde peber og f.eks cashewnødder.  

Uhm, den var god at dyppe i. 

Men jeg fik kun spist knapt halvdelen - og jeg skulle ikke spise hjemme her til aften. Hmm, og ud skulle den jo ikke - så jeg måtte indnu engang finde på en anvendelse for resten.

Løsningen blev at lave en lynhurtig pastaret til frokost. Jeg havde købt et par poser 'frisk' pasta sidst jeg var i Metro - de var egentlig øremærket til dårlige dage, men pyt. 

Pastaen blev kogt og vendt med piquillo-dippen + lidt af kogevandet. Den blev anrettet sammen med resten af ærtespirene - og således fik jeg brugt endnu en rest.

Snip snap snude - så er den madspildshistorie ude...


15 kommentarer:

  1. Uuh, det ser lækkert ud. Har du evt. forslag til hvad kan bruge når man ikke kan tåle nødder og mandler? Jeg står tit med et halvt glas grillede peberfrugter når jeg har lavet mojo, og denne skønne dip kunne jeg godt tænke mig at prøve :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)

      Ja, du kan bruge krummen fra en skive hvedebrød - evt udblødt i lidt vand og krammet fri for væde. Kan du tåle solsikke kerner? For det kunne også være en mulighed.

      Håber den smager dig :-)

      Slet
    2. Se det var en god ide, tak :-) Jeg kan desværre ikke tåle nogen former for nødder, mandler og kerner. Så solsikkerner er også udelukket...
      Glæder mig til at prøve opskriften :-)

      Slet
    3. Dejligt at du kan bruge tippet. Du kan også droppe saltet og blende feta med i stedet - det giver også en god cremet dip :-)

      Uha, det må være lidt af en udfordring at undgå alle spor af nødder. Er sikker på at du er en haj til at læse varedeklarationer.

      Pøj pøj med dippen :-)

      Slet
  2. Kære Malou
    Den dip lyder simpelthen bare så lækker, og jeg kan lige forestille mig, hvor god pastaretten er. Jeg har selv tænkt på at lave noget med nogle syltede chilipebere og en friskost eller feta. Tak fordi du lige mindede mig om det.
    Kram Nadia

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nadia

      Tusind tak, jeg er glad for at den falder i din smag. Det var en overraskende god pastaret. Det simple er nogle gange virkelig undervurderet.

      Uhm, det lyder også lækkert. Feta er genialt til at blende til den slags.

      Knus Malou

      Slet
  3. Svar
    1. *Rødme* aww, tusind tak <3

      Du må virkelig undskylde at jeg ikke fik svaret på din mail. Jeg er SÅ langt bagefter med alting. Skal nok forsøge at tage mig lidt sammen ;-)

      Slet
  4. Jeg opbevarer alle former for nødder, mandler/-mel og olieholdige kerner i fryseren, så bliver de ikke harske.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare verdens bedste måde at opbevare den slags på - hvis man har fryseplads. Lufttæt kan de også opbevares på køl længe uden at tage skade.

      Tak fordi du delte tippet (for det havde jeg glemt alt om), er sikker på at det kommer nogen til gode. Jeg vil lige skrive det ind i et indlæg næste gang jeg skal bruge kerner eller nødder ;-)

      Slet
  5. "Uhm, den var god at dyppe i" - I gotta try this :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Små grissinier eller kiks - og så er du godt kørende Ibber ;-)

      Slet
  6. Hold nu op, hvor ser den smuk og lækker ud den dip! Du er simpelthen så kreativ! Er meget imponeret over, hvor god du er til at bruge dine rester - VILDT inspirerende! :-)

    Chris

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak - er SÅ glad for at dippen falder i din smag.

      Ih, tak. Det er en daglig udfordring at smide så lidt som muligt i skraldespanden. Det er dejligt at det kan være med til at inspirere :-)

      Slet
  7. Sikke en god idé, og hvilken farve!

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!