tirsdag den 11. juni 2013

Forfriskende cocktail med vandmelon...

Jeg skal love for at det er sommer i de her dage. En kølig drink er på sin plads - og her er den ligefrem i en Stop Spild Af Mad version. Lav den uden sprut og du har en drink til prinsesser i alle aldre.

En sødmefuld og saftig sag med potentiale til at blive sommerens favoritdrink.

Den er lavet på resten af indmaden fra den vandmelon jeg lavede melonsalat i egen skål af. Det var en 'kernefattig' melon, så jeg blendede *wroom wroom* blot frugtkødet let med en stavblender og kørte blandingen igennem en fin sigte. 

Det gav en klar smuk rød saft. Den blev smagt til med koncentreret hyldeblomst-hindbærdrik fra Änglamark. Men man kunne også bare ha' sødet med en smule agavesirup. Der blev også tilsat saften fra ½ citron - for der skal lidt syre til alt det søde. Og til sidst kom der et godt skud mørk rom i - men du kan bruge lige det sprut du foretrækker. Jeg forestiller mig at saften fra en lime og et skud gin også kunne være godt. 

Blandingen fik lov til at trække lidt på køl til den var så kold som den kunne blive. Den kan evt sættes på frost i ca 30 minutter - eller lad den stå til den begynder at danne grødis. Den labre cocktail blev serveret i et hurricaneglas med genfryselige isterninger (så fortynder de ikke drinken) og citronskiver. Ahhhhhhhhhhh......en dejlig tørstslukker. Jeg nød den mens grillen varmede op, så jeg kunne grille et par vagtler.  

Resten af melonsalaten blev spist til de små fugle - og så var det den tomme 'skål' tilbage. Den kunne jeg altså ikke bare sådan lige smide i skraldespanden.

Med en urtekniv lavede jeg en kant forneden magen til den foroven. Og så stod den der på tallerkenen....kronen. 

"Frugt på dåse"
Lidt kongelig har man vel lov at være? 


24 kommentarer:

  1. Åhr, det ser godt ud!

    Er sikker på vi også kan finde på en dejlig forfriskende Sankt Hans drik med kokosvand!?! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - den var rigtig god og læskende.

      Jow, DET kan vi. Vi må lige lægge hovederne i blød ;-)

      Slet
  2. Dronningen af køkkenregionerne. Smukt billede.

    SvarSlet
  3. Hahaha - du er for sjov. Prinsessen af Stop Spild af Mad

    Nå ja - og uhmmme for en drink...

    SvarSlet
    Svar
    1. *Nejer* Tusind tak - det e en titel jeg vil bære med stolthed :-D

      Tak, den var en saftig bette sag ;-)

      Slet
  4. Smukt billede :-)
    Jeg lavede sådan en "vandmelonsaft" for nogle år siden og kørte den på ismaskine til den slushice min søn stadig snakker om. Den var dæleme også lækker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. *Nejer* Tak :-D

      Ih, det lyder som en pragtfuld ting at lave. Det tror jeg hellere jeg må lave til bloggen. Tusind tak for tippet <3

      Slet
  5. Hahahahaha, det er et fantastisk billede! Frugt på dåse... Tak for grinet ;)
    Drinken ser også lækker ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. *Nejer* Tusind tak - vi har kun det sjov vi selv laver ;-)

      Tak, laver lige en omgang mere i dag.

      Slet
  6. Man kunne også fryse noget af selve drikken til isterninger, og putte dem i :)
    Det gør jeg med is-kaffe.
    Og rester af terninger bliver lynhurtigt til en slush-ice - YUMM!! :P
    ~Marchen~

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, Marchen - sikke da et godt tip. Hvor er du snu. Tusind tak for det ;-)

      Slet
  7. "Frugt på dåse", hahaha, hvor er du god. Drinken ser i øvrigt rigtig lækker og forfriskende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. *Nejer* Tusind tak - det kom pludselig over mig ;-)

      Tak, den var perfekt til en varm dag som i dag.

      Slet
  8. Hehehe! Jeg sad virkelig og undrede mig over, hvorfor isterningerne var så blå og overvejede kort, om du havde puttet farve i vandet, inden du frøs dem - og så var det genanvendelige isterninger! :-D

    Yderst laber drink til laber dulle ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Muhahahaha......de er jo blå fordi de fryser :-D

      Aww, tak <3

      Slet
  9. Queen Klidmoster!

    :-)

    Top lækkert cocktail med vandmelon Stop Spild Af Mad style :))

    SvarSlet
    Svar
    1. *Nejer* Jeg er vist kun prinsessen - det er jo dig der er dronningen af stop madspild ;-)


      Tak, det var dejligt lige at få brugt de sidste rester også :-)

      Slet
  10. :D Du er sgu så befriende skør! Og skøn ser du ud .. og drinken også :)
    Knus Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. *Nejer* Tak søde Hanne - det der 'voksen og moden' bider ikke så godt på mig ;-)

      Tusind tak <3

      Knus

      Slet
  11. Smukke billeder - især det sidste :)

    SvarSlet
  12. Hold da op - alt er så lækkert og æstetisk - det oser af kærlighed til mad.
    Prinsessekronen er super - elsker din humor.
    Jeg har netop for 4. gang bikset din bedste relish sammen - den er så god at man godt kan bruge den som eneste pålæg.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. *Nejer* Aww, tusind tak :-)

      Ih, det er jeg vel nok glad for at høre. Dejligt med en opskrift der rammer plet <3

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!