Bøf og salat med grillet baby-squash...

I fredags, efter jeg havde modtaget den anonyme anmeldelse fra SKAT, hoppede jeg på cyklen og kørte op til Signe, som trøstede med hjemmelavet kaffeis med kastanjeswirls og kold hvidvin på terrassen. På vejen hjem trillede jeg forbi Bazaren efter lidt grønt og Stjernholm efter en bette bøf.

Vejret var jo perfekt at grille i - så både bøffen, tilbehøret og salaten blev lavet på min lille Q100.

Det er naturligvis ikke hele salaten der har være på grillen. Men derfor kan man sagtens kalde den for en 'grillet salat' ikke?

I Bazaren havde jeg købt de fineste små baby-squash, store champignons og rødløg.

De små squash blev soigneret og delt i 4 skiver på langs. Bruger man i stedet store squash skæres skiverne bare på tværs.

Skiverne blev vendt med en god olivenolie....

Og lagt på den opvarmede grill. De skal ikke ha' ret lang tid på hver side.

De grillede squash fik derefter lov til at køle af mens jeg gjorde resten klart.

I Bazaren havde jeg også købt feta tyrkisk hvid ost og oliven. Tomaterne havde jeg til rest fra salaten til mit farsbrød i baconflet. Og så fandt jeg et glas piquillo. Det er grillede søde chilipebre hvor skindet er fjernet. 

De ligner nissehuer. Da jeg stod i lære lavede vi dem farserede med fiskefars. Det er bare en lækker fiskeret - den må jeg vist hellere lave her til bloggen på et tidspunkt.

Og jeg bliver nødt til at nævne min læretid endnu engang. Denne feta hvide tyrkiske ost er lærte jeg nemlig at spise der. Det var altid den vi brugte, dog i de helt store dåser. Den har en meget behagelig saltet smag og lader sig let blende til dip.

De grillede røde peber blev skåret i strimler, tomaterne i skiver, et lille rødløg i tynde både og osten i tern.

Alle de rare sager blev anrettet lidt rustikt med de grillede squash. Det hele fik et godt skud salt og peber + et dryp god olivenolie og et ditto hvis balsamico. Lidt basilikumblade både pyntede og smagte.

319 g rib-eye for 100 kr. Den perfekte størrelse bøf til mig. Så er der til aftensmad og frokost dagen efter.

Det blev skruet godt op for varmen og bøffen + champignons blev grillet.

Jeg havde en lille rulle krydderSMØR liggende i køleskabet - og til min støre glæde passede sådan en skive lige ned i hver svamp.

Meget praktisk. De havde dog ikke nok varme i sig til at kunne smelte det liflige fyld - så de kom lige tilbage på den slukkede grill og fik lidt eftervarme.

Og så var det det lækreste grillede måltid.

Ret smart at bruge de svampene som skåle. Så kunne man dyppe små bidder bøf i det smeltede SMØR og spise champignonen når den var 'tom'.

Dejlig, dejlig bøf. Smørmør, med meget god og kraftig smag. Det var bare lige hvad jeg trængte til. Men selv om jeg spiste godt til at den var der mere end rigeligt at gemme til dagen efter.

Og hvad drak jeg til? Jow, ser du: en 2008 Barolo fra Mario Marengo. Uhm, en laber sag med noter af fuldmodne kirsebær og varme krydderier. Den havde jeg fået med hjem fra Dragsholm Slot (et ophold jeg havde vundet som skattefri præmie i en konkurrence) i sidste weekend. Max drikker ikke vin, så den ene vinmenu blev derfor vekslet til denne fine flaske. Hvad den koster i indkøb ved jeg ikke, men den stod på kortet til 750 kr. Det er den dyreste vin jeg nogensinde har siddet og drukket alene. Men jeg nød hver en dråbe - og skammede mig overhovedet ikke. Tvært i mod - jeg drak den nemlig sammen med min far.....i ånden.

For grunden til at jeg valgte netop en Barolo fra vinkælderen er tilknyttet et meget kært minde. Min nu afdøde far og jeg var på Restaurant Admiralen i Herning da jeg var ca 18 år. Vi bestilte den mest fantastiske middag med en fancy fiskeanretning, rødt oksekød en masse og en overdådig dessertanretning. Far bestilte en sydtysk hvid til forretten og spurgte mig drillende "Og hvad ønsker frøkenen så at vi skal drikke til hovedretten?". Mit vinkendskab var som 18 årig ikke voldsomt stort, så jeg brugte et af de ord jeg havde hørt de 'voksne' bruge. Så for at lyde lidt kyndig sagde jeg: "Hvad med en ikke alt for frugtig Barolo?". Sommelieren nikkede anerkendende og fandt sådan en til os. Hæ, jeg glemmer ALDRIG min fars ansigt da han så regningen. Den ikke alt for frugtige sag havde nemlig kostet næsten 2000 kr.  

Da vi et par år efter sad på en anden restaurant og skulle bestille blinkede han til mig og hviskede at det nok var bedst hvis han valgte vinen. 2 år senere døde han, i den alt for forfærdelige tidlige alder af 49 år. Puha, jeg savner ham simpelthen så meget. Så det var faktisk meget passende lige at få sagt skål til ham og mindes lidt. 

I går til frokost kunne jeg så tage resten af bøffen, skære den i skiver og anrette den sammen med det sidste af salaten. Lækkert og nemt.

Og nu vil jeg atter hoppe (well, kravle) på cyklen og køre ud i Metro efter nogle vagtler. Vejret indbyder til endnu en omgang grill og jeg har en opskrift der skal testes.

God solskinssøndag til alle der kommer her forbi...