Her kommer en helt ny kage. Well, ny for mig. Første gang jeg hørte om denne kage var på min fødselsdag som blev holdt på Memphis Roadhouse sammen med Anne. Der blev jeg trakteret med den mest fantastiske fødselsdagskage (American Carrot Cake - opskriften kommer senere) og bød vores engelske tjener Adam på et stykke. Modvilligt spiste han et lille stykke - for han havde nogle traumer med gulerodskage. Vi spurgte ham hvad han yndlingskage var - og svaret faldt prompte: Millionaires' Shortbread!
I går var Anne og jeg inde for at sige farvel til Adam. For han rejser videre ud i den store verden - helt til Canada. Og selvfølgelig skulle vi sige farvel med kage. Hans kage.
Anne og jeg holdt sankthansaften sammen her - og lagde ud med at bage kagen. Jeg er ikke just kendt for min samarbejdsvilje og fleksibilitet i et køkken - men vi fik det til at fungere. Vi brugte den her opskrift som udgangspunkt.
Da intet bliver bedre end summen af delene, skulle der de bedst mulige ingredienser til. Økologisk mel fra Kristensminde på Samsø og det bedste SMØR fra Naturmælk.
Shortbread:
250 g hvedemel
70 g rørsukker
175 g SMØR (blødgjort)
Dejen kan enten laves i hånden - eller i en foodprocessor. Anne (med de stærke raske arme) lavede den i et snuptag i en skål. De 3 ting smuldres sammen til konsistensen er som grove brødkrummer. Derefter æltes den hurtigt sammen til en dej og trykkes ud i en letsmurt form på ca 23 x 33 cm. Der må endelig ikke æltes ret meget - for så aktiverer man melets gluten og dejen bliver sej. Og det er no go - for den færdigbagte shortbread skal være sprød.
Jeg havde ikke nogen form der passede i størrelsen, så det blev et ildfast fad foret med bagepapir i stedet. Anne trykkede dejen ud - og jeg kritiserede. Jeg kanaliserede min gamle læremester med sætningen: "Den skal være helt jævn og man må ikke kunne se et eneste fingeraftryk". Ja, sådan en kost er jeg nemlig. Anne havde heldigvis overskud til at smile overbærende til mig.
'Kiksebunden' skal prikkes og det job klarede jeg. Ja, jeg har en smule OCD. Og ja, perfektion giver orden i kaos.
Fadet sættes i ovnen på 180°C i ca 20 minutter. Den skal føles fast og være let gylden.
Og så skal den køle helt af. Og man skal lade den være mens den køler af.
Ellers sker der det her: den knækker. Sorry, jeg ville jo bare se om den var løs i bunden. Det var den. Men det gør ikke så meget, for der skal jo noget dejligt snask ovenpå:
Karamel:
100 g SMØR
100 g muscovadosukker
2 ds kondenseret mælk (a 397 g)
Rør alle ingredienserne sammen i en gryde og tænd på svag varme. Rør til sukkeret er smeltet. Skru lidt op for varmen og rør hele tiden mens karamellen bobler til den ønskede konsistens. Den skal både ændre farve og viskositet. Den fik liv til at koge næsten 15 minutter. Hip hurra for Annes gode armkræfter.
Karamellen hældes ud på den afkølede bund og fordeles med en dejskraber.
Og så skal den igen køle af - mindst 3 timer ved stuetemperatur. Den bliver bedst hvis man springer køleskabet og hurtig nedkøling over - karamellen skal ha' tid til at gå i symbiose med bunden.
Til sidst smeltes 300 g flødechokolade (brug endelig mørk eller 50/50 hvis det er det du foretrækker). Chokoladen blev zappet i mikroovnen i 30 sekunders intervaller til den var smeltet. Der blev rørt 15 g SMØR i for at gøre den nemmere at skære.
Chokoladen blev fordelt over karamellen - og kagen fik lov til at stå natten over.
Mandag eftermiddag blev den så skåret i 20 firkanter. Undgå fristelsen til at bruge en opvarmet kniv - en god skarp kniv er nok, blot man aftørrer bladet ind i mellem.
Well, ikke tosset af et første forsøg. De 18 stykker blev omhyggeligt pakket i bøtter og fragtet ind på Memphis Roadhouse til en meget glad og overrasket Adam.
Jeg pakkede et stykke i en lille bøtte til Anne og nød selv det stykke jeg havde fotograferet.
OMG! Englænderne er jo gale.....og har en grotesk sød tand. Mine plomber synger stadig efter den omgang. Faktisk smager den som en stor Twix (eller Raider hvis man er af den gamle skole). Men det er en kage med stort potentiale. Jeg tænker: tyndere shortbread, karamel med lakrids og citron - og hvid chokolade og hindbærstøv på toppen. Ja?
Det skal lige siges af den færdige kage med fordel kan opbevares på køl og serveres direkte derfra.
So, Adam - if you are reading this: we are glad that you liked it. The smile on your face said it all. And thank you for introducing us to a brand new cake. We hope that you enjoyed your time in Denmark. We will miss you - and Memphis Roadhouse won't be the same without you. Take care - and have a great time in Canada. Best wishes from Anne & Malou...
I dag bliver det til en opskrift fra arkivet. For et par uger siden bagte jeg disse fabelagtige og sunde pandekager. Opskriften forelskede jeg mig i her hos Anne au Chocolat og har arbejdet lidt videre med den:
Søde, bløde lækre pandekager - serveret med ahornsirup, økologisk SMØR og en rest hotwings. Ja ja, nok ikke lige den mest traditionelle kombi - men sødt, salt og stærkt er altså et hit sammen!
Økologiske
fairtrade bananer - gode for dig og for miljøet. Og vidste du at hvis
man giver aberne i Zoo valget mellem konventionelle og økologiske
bananaer - så vælger de altid de økologiske? Tankevækkende ikke?
Chia frø er det nye sort. De her var i en goodiebag fra Syddansk Fødevareklynge
- og jeg har længe haft lyst til at lave noget med dem. Det er et lille
kraftfuldt frø med et højt indhold af omega-3. Dem valgte jeg at
tilsætte til pandekagerne i stedet for birkes.
Uh, og så fik jeg lige indviet mit nye kamera, et Canon IXUS 510 HS, til at fotografere de små fine frø - købt på rentefri afbetaling i Elgiganten. Det gamle gav op efter 4 år og ca 292.000 billeder (jeg tager i gennemsnit 200 billeder om dagen). Jeg har også investeret i en tripod - så nu kan jeg undgå rystelser på de dårlige dage.
Ikke spor tosset med sådan en trebenet dims. De små chia frø er som sagt rige på omega-3 - du kan se hvor rige lige her.
Bananpandekager med chia:
2 små modne bananer
2 æg
2 spsk chiafrø
40 g fuldkornsrismel
½ tsk vaniljepulver
½ tsk st. kardemomme
Når man kigger på ingredienserne er det ikke lige 'pandekager' der er den første tanke.
Bananerne skal moses eller blendes - jeg brugte den mose-dims jeg bruger til grøntsagsmos.
Æggene blev derefter most med - og krydderier + chiafrøene fik lov til at trække lidt væde til sig.
Melet blev rørt i og dejen var nu klar til at bage til små pandekager. Det gav mig mulighed for at indvie endnu en nyindkøbt ting: en lillebitte sliplet pande.
De små pandekager blev stegt gyldne i SMØR.
Det gav ca 8 små tykke og meget lækre pandekager. De 4 blev pakket med bagepapir imellem og røg i fryseren - de andre blev holdt lune.
Jeg havde nemlig lige 5 hotwings som også skulle varmes. Dem havde jeg taget med hjem i min Stop Spild Af Mad kasse fra Memphis Roadhouse.
Der havde jeg nemlig dagen forinden fået ikke mindre end 13 vinger. Jeg må ha' været rablende gal da jeg bestilte. Normalt er jeg ikke en kylling når det kommer til stærk mad - men de her basser fik mig til at svede så meget at jeg måtte drikke en hel pitcher øl.....og stadig levne 5.
De varmede vinger blev serveret til den lune pandekager. Hotte var de stadig - men sødmen fra pandekagerne og ahornsiruppen hjalp gevaldigt på det.
Uhm, good stuff. Jeg tænkte at når man i USA kan få stegt kylling og vafler så kunne man også spise det her sammen. Alternativ restemad FTW!
I dag skal jeg også på Memphis Roadhouse. Anne og jeg skal ind og sige farvel til vores yndlingstjener, Adam. Han kom hertil fra England og vi er kommet til at holde meget af ham med tiden. Nu søger han nye udfordringer......i effing Canada. Det er næsten ikke til at bære. Anne og jeg sender ham på vej med hans absolutte favoritkage. Den bagte vi sammen i går. Og den får du opskriften på i et senere indlæg.
God mandag til alle der kommer her forbi...
Der er lige et enkelt skud i bøssen tilbage med mad fra NorthSide.
Sushi på en festival? Yep, det er nye tider. Yutaka har man i flere år kunnet finde på Roskilde og nu var de så også rykket ind i Ådalen. Der var edamamebønner, tangsalat og forskellige sushimenuer at få.
Jeg fik lov at knipse et billede - og blev tilbudt at spise bakken bagefter. Jeg måtte desværre takke nej pga kammuslingen, som jeg jo er voldsomt allergisk overfor. Det var en risiko jeg ikke turde tage. Men friskt, lækkert og indbydende var det bestemt.
Der var også en suppebod på pladsen med 3 forskellige supper.
Hov, se lige der til højre på billedet - det er jo min australske ven og hans pommes frites.
Supperne blev serveret i små 'kopper' af brød - så kunne man nemlig spise den bagefter. Så bliver det vist ikke mere bæredygtigt. Boden løb dog desværre tør for brød om lørdagen og måtte skifte til engangsemballage. Supperne viste sig nemlig at være lidt af et tilløbsstykke.
De var dog ikke hjemmelavede - men fra Knorr: 2 øko (tomatsuppe og svampesuppe) og en konventionel (gullaschsuppe). Jeg forsøgte at undersøge om tomatsuppen var vegansk - men hverken de frivillige i boden eller suppens emballage var til meget hjælp. I foodservice er der nemlig ikke krav om at der skal være varedeklarationer på de enkelte poser. Og pigerne i boden mente at "der vist var noget bouillon i som veganere ikke måtte spise". Efterfølgende research viste dog at tomatsuppen indeholdt fløde og derfor ikke var veganervenlig.
Festivallen husede også en lille pandekagebod. Desværre var det en af de stedet jeg havde gemt til søndag og derfor ikke fik besøgt.
Men jeg nød duften hver gang jeg fik forbi. Sådan en nybagt pandekage er ikke at kimse af.
På vej hjem lørdag gik jeg forbi OutSide - beliggende overfor indgangen. Et stille hjørne med kaffebar og restaurant i det store hvide telt.
Her kunne man snuppet et hvil i bløde møbler og tage et timeout fra festivalpladsens trængsel og larm. Der var mulighed for at få div kaffedrikke - og sørme også en god bid mad.
Festivallens største og mest solide måltid. Trist at jeg først oplevede det på vej ud. Men selv om det ikke var den store sult der plagede mig fik jeg alligevel gjort plads til en lille smagsprøve.
Oh la la....det brisket smeltede i munden. Virkelig lækkert. Den hjemmelavede sennep og guacamolen lavet på ærter imponerede også. Men som i sandwichen med pulled pork var coleslawen lavet af kål og agurk - noget der hverken gør noget godt for smagen og teksturen.
Og så er vi nået til festivallens allersidste madbod:
Cafe Fodkoldt aka pølsevognen. De ligger på vej ind på pladsen og man behøver ikke at ha' indløst billet for at spise der. Sortimentet byder på burgere og franske hotdogs - med en 10% pølse fra Tican. Fedtprocenten er skruet ned og det har givet plads til grove kostfibre i form at havregryn. Sådan en hotter var der mange der gik hjem med i hånden når de sagde farvel og tak for denne gang.
Det var maden på NorthSide som jeg oplevede den. Et imponerende udbud med noget for enhver smag. Jeg syntes dog sagtens at der kunne ha' været klemt endnu flere grøntsager ind. Der manglede helt klart et hovedmåltid til vegetarene: en salat med protein, en wokret, en chili sin carne eller en pastaret. Sidste år var Soy4you leveringsdygtige i en vegetarisk/vegansk chili - og den manglede i år.
Uh, men på falderebet skal der der også lige lidt med om drikkevarerne. Der var selvfølgelig masser af boder med fadøl, sodavand og drinks. Der var desuden en champagnebar og en bod med specialøl. Og så var der den her vogn:
Dejlige kolde frostede drinks - kørt på slushi-maskiner.
3 lækre varianter - som hørte i intervaller hele tiden så der konstant kunne langes nylavede drinks over disken.
Jeg blev budt på en smagsprøve, selv om det var tidligt på dagen og den endnu ikke var helt frosset nok. Men nøj hvor var den god. Sød og stærk - der var ikke sparet på sprutten. Det kan vi li'!
Pladsen var også hjemsted for flere kaffevogne. Som alle falbød div kaffedrikke på basis af økologisk fairtrade kaffe fra Peter Larsen.
Man gik op af trappen til venstre, afgav sin bestilling og ventede til højre - det gav et godt flow. Og der var en konstant strøm af kaffehungrende festivalgæster på trapperne.
Helt ude foran pladsen lå også en lille kaffevogn. Så kunne man starte dagen med en kop når man ankom og snuppe en kop aftenkaffe med når man gik hjem. Desuden var vognen også godt besøg at dem som nød musikken udenfor pladsen.
Jeg kunne skrive mange flere indlæg om NorthSide. Der er nemlig en masse bæredygtige initiativer og projekter der fortjener omtale. Men jeg er mør. Det var hårdt at samle materiale og skrive om maden. Men jeg syntes du skal slutte af med at kigge forbi her og se hvad World Perfect har fiflet med af projekter - affaldssortering, genbrug og Stop Spild Af Mad. Tænk: man kunne bytte cigaretskodder til ølbilletter?!? Ja, det fik dig op af stolen ikke?
Stor tak til NorthSide fordi jeg måtte svinge forbi og kigge på maden. *Vinke vinke* håber vi ses igen til næste år...
Er I ved at være mætte? Beklager, men NorthSide havde meget mere at byde på. I dette indlæg kan du møde et par af de gode gamle klassikere:
MIB står ikke for Men In Black, men derimod for Martin Ib. Han havde før restaurant på banegårdspladsen, der hvor TGV nu ligger. På NorthSide diskede ham op med 3 af de danske klassikere: tarteletter, bøfsandwich og wienerschnitzel.
Det er en klassisk wienersnitzel med ærter, pommes sauté og "smørsauce". Dog er den dreng der er på toppen uden benfri sild, men består blot af en citronskive med peberrod og kapers. "De fleste beder alligevel om at få den uden sild" betror de mig i boden. Denne afslappede og tømmermændsramte ungersvend havde valgt sådan en schnitzel fordi "Det er sgu i orden med sådan en sag". "Jeg fik den ikke i går og det er ikke noget jeg selv laver derhjemme".
Maden blev serveret på tallerkner af palmeblade. Det blev i det hele taget gjort meget ud af miljøvenlig og bæredygtig emballage hos mange af madboderne.
En bøfsandwich som den serveres i Jylland: med sauce (omend en meget tynd en af slagsen). God stil at komme de ristede løg på toppen så de bevarer sprødheden. Saucen varierede noget i farve og tykkelse i løbet af festivallen - Gastromændene var vist noget heldigere med den de fik.
Fra de danske klassikere går vi videre til tex-mex klassikerne:
Chili con carne og nachos. Også her var køen lang.
Nachos med smeltet ost og både hjemmelavet salsa og guacamole.
Chili con carne med masser af bønner toppet godt op på en bund af ris. Der var en klat kølende cremefraiche til dem der havde lyst til det.
Ingen festival uden pasta. På NorthSide rykker det Nordiske Pastahus ind med deres bud på festivalpasta anno 2013:
Fredag aften var boden så populær at jeg måtte springe den over.
Jeg kom dog stærkt tilbage lørdag og kiggede på sortimentet. De tilbød 2 slags grillede panini: en med brie og peberfrugt + en med skinke og grønt.
Den nordiske pesto er lavet af messer af krydderurter. Osten er fra Thise.
Alle pastaretterne er lavet hjemmefra og er vakuummeteret i store poser. På pladsen blev poserne så varmet op efter behov og man kunne derfor få frisk lækker pastasauce hele tiden.
Pastaen var den samme til alle 3 retter: hvid tagliatelle. Her ses en chunky bolognese med ost. Der blev også udbudt en variant med laks, spinat og fløde + pasta med pesto.
Hurtige kulhydrater var der nok af. Men hvad spiste paleo-folket og dem på LCHF på NorthSide? Hvad spiste du?