Mig, Mette og MasterChef...

Da MasterChef i sin tid søgte almindelige mennesker til at dyste i køkkenet, meldte jeg mig under fanerne. Men jeg blev desværre nødt til at melde fra igen pga det pokkers helbred. Det har jeg skrevet lidt om lige her. I forbindelse med den nye sæson afholdt en af programmets sponsorer, Änglamark, en konkurrence på Facebook - og stor var min glæde da det blev annonceret af jeg var en af de 8 vindere.

Foto: Mette Lindgaard

Og jeg måtte tage en gæst med - så jeg ringede straks til min søster, som blev ellevild over at skulle med ind og lege. Desuden allierede jeg mig med min veninde Mette som fik lov til at komme med som min blogfotograf. For jeg vidste at der næppe blev tid til at fotografere ret meget når først dysten gik i gang. I torsdags gik min søster dog ned med et brag - fældet af en ondsindet halsbetændelse. Hun kunne ikke engang magte at køre. Stakkels Søs, hun var helt til rotterne. Så Mette lod kameraet blive hjemme og sprang ind som deltager i stedet for. Billederne her er derfor knipset af os begge to, men kun med vores mobiltelefoner. It is what it is! Vi fik et lift at søde Thea fra Vølve ud til studiet på Amager hvor vi mødtes med de andre forventningsfulde deltagere - vi var 16 i alt.

Totalt fedt studie. Stort, rummeligt og efter de internationale forskrifter. Og der var rigget an med 8 mobile køkkenøer med plads til hvert hold. Og øverst: det ubønhørlige ur som ender med at tikke alt for højt og gå alt for hurtigt!

Foto: Mette Lindgaard

Set fra den anden ende. Hver ø var udstyret med en ovn, induktionskogeplader (som jeg ikke var gode venner med), en knivblok og en kasse med flagesalt, peberkværn, lys eddike, neutral- og olivenolie. Skufferne indeholdt udstyr, kogegrej samt kogesalt og sukker.

Foto: Mette Lindgaard

Og se lige alle de lækre sager. De er ved at optage nye programmer i tiden, så der var fyldt helt op på alle hylder.

Damn, jeg kunne næsten ikke vente med at gå på opdagelse i alle de lækre ingredienser. Men sådan skulle det ikke gå - for vi måtte slet ikke røre noget på hylderne. Argh, det var ren totur.

Foto: Mette Lindgaard

Jeg måtte straks klage min nød. Nå, men vi fik hilst på de andre og blev budt på bobler. Og så fik vi selskab af aftens dommer: Timm Vladimir.

Timm vandt den første sæson af programmet og var derfor særdeles hjemmevandt - og startede med at dele ud af en masse tips. "Heller en god ret, end to - for så er der flere chancer for at fejle". Jo tak, det blev da taget til efterretning.....og derefter ignoreret.

Og her skulle Mette og jeg så være. Ih, det var dejligt at se på de slukkede kameraer. Den stressfaktor var vi begge gerne foruden. Bare det at få lov til at prøve kræfter med en dyst var nok for os.

De hvide låneforklæder. Og foran lå der to små laminerede skilte med 1 og 2 minutter. De kunne veksles til hjælp af Timm i løbet af den time dysten varede ELLER byttes til 2 råvarer fra de mange hylder. Og kæphøje som vi var valgte vi den sidste løsning.

Dagens dyst var 'The Mystery Box'. Kendt og frygtet - og har før fået voksne mænd til at græde.

Tah-da....Mette fik lov til at afsløre indholdet.

Hæ, jeg havde frygtet Bøf Bearnaise eller et eller andet teknisk krævende, så jeg må indrømme at jeg åndede lettet op ved synet at de mange forskellige sager kassen rummede.

Af proteiner var der: 2 stykker kyllingebryst, kogte tigerrejer og en god humpel bacon.

Det øvrige var: fennikel (tak ♥), asparges, gulerødder, løg, agurk, tomater, stilktomater, ingefær, hvidløg, chili, appelsin, citron, chokolade, persille og purløg. 

Der var sat et bord frem med ting vi måtte bruge frit. Der var bla æg, mælk, fløde, mel, flormelis, akaciehonning, soya, fishsauce, græskarkerner og jasminris.

Mette og jeg blev hurtigt enige om at lave 'noget asiatisk' - og helt klart 2 små retter. Vi var blevet instrueret i at lave en lille smagetallerken til bedømmelse og en stor til os selv. Det var nemlig vores egen aftensmad vi skulle lave.

Mobiltelefonerne blev lagt væk og tiden sat i gang. 60 minutter. Vi 'købte' os straks til nudler for det første skilt (lidt strategisk, da næsten alle de andre hold straks valgte ris) - og senere fik vi så hønsefond for det sidste skilt.

Den første ret var en vietnamesisk udgave af 'rejer og asparges'. Vi var rørende enige om at de kogte rejer ikke skulle varmebehandles yderlige. Rejerne + blancherede asparges kom i en laber marinade med ingefær, chili, hvidløg, fishsauce, sukker, citron og purløg. Optimalt ville vi ha' brugt lime og koriander - men vi måtte jo sno os.

Den lille smagetallerken til Timm med blot 3 rejer. Han skulle jo smage på så meget, så det skulle bare være en happer.

Den anden ret fik et kinesisk twist. I bunden en grov sauteret julienne af fennikel, gulerod og løg - vendt i en marinade af soya, akaciehonning, hvidløg, ingefær og chili + hønsefond. Den skulle ha' været jævnet med en smule majsstivelse, men det var der ikke på fællesbordet. Kyllingebrysterne blev først vendt i mel med salt og peber - derefter i sammenpisket æggehvide - og til sidst i ublegede sesamfrø. Og så gik det lidt galt for mig, for jeg kom til at svide dem lidt på den ene side på den varme pande - forbistrede induktion! Jeg valgte derfor at stege dem færdigt i ovnen. På toppen kom der kogte, friterede nudler. En rigtig fin lille ret, med meget protein og meget lidt stivelse. Her er den lille tallerken til bedømmelse.

Og sådan så min egen tallerken så ud. Sådan går det når der tælles ned i de sidste 20 sekunder og man ikke har fået noget på tallerkenen endnu. Phew, men vi nåede det. Og kanter kan man jo heldigvis tørre af.

Nu tænker du måske: "Lod de virkelig det flotte stykke bacon ligge?". Nej, da - naturligvis gjorde vi ikke det. Det stegte vi og ÅD. Hæ, det skulle jo ikke gå til spilde.

De små retter blev sat på et langt bord til bedømmelse. De store retter tog vi med os ind i studiets restaurant hvor vi spiste sammen alle sammen. Og så gik Hr Vladimir i gang fra en ende af med at smage på alle retterne. Han var hudløst ærlig og gav både ris, ros og konstruktiv kritik. Det blev bestemt ikke lagt fingre imellem på nogen måde.

Foto: Mette Lindgaard

Og så nåede han til os. Først det visuelle. Rejerne fik mange rosende ord med på vejen - kyllingen blev kaldt lidt kedelig at se til.

Foto: Mette Lindgaard

Se lige det smil! Det er en glad mand. Nøj, hvor blev vi skamrost. "De rejer kunne man betale gode penge for et sted som LêLê" - kyllingen blev kaldt "autentisk kinesisk smagende og pivfræk med de sprøde nudler". Og sørme om vi ikke blev udråbt som vindere af dysten.

Og da det jo var Änglamark der stod bag arrangementet, var præmien meget naturligt 2 kæmpe kurve fyldt med deres økologiske produkter. Den måtte jeg dog lade stå hos min søster (som tager den med herover næste fredag) - den var for tung at slæbe. Jeg kunne knapt holde den længe nok til at vi kunne tage dette billede:

Foto: Mette Lindgaard

Vi kom, vi kokkerede og vi sejrede. Totalt fed oplevelse. Jeg er SÅ glad for at ha' fået lov til at prøve kræfter med MasterChef køkkenet. Og Mette og jeg arbejdede fint sammen i køkkenet - ingen drama eller nedsmeltninger. Heldigt nok, for jeg er ikke just kendt for min evne til at samarbejde. Tusind tak Mette - det var en sand fornøjelse at tilbringe en aften sammen med dig.

Men oplevelsen stoppede ikke da min svoger hentede os og kørte os hjem. For dagen efter greb Timm Vladimir chancen for at give mig endnu et par rosende ord med på vejen. Han var nemlig konferencier til Mad+Medier prisen 2013 - og efter jeg havde modtaget min pris for 'Mad på sociale medier' og holdt min takketale, tog han atter mikrofonen. Foran hele salen fortalte han begejstret at han havde haft den store fornøjelse at smage min kogekunst - og at det havde være en stor oplevelse. Efter hans udsagn havde de andre hold ikke fået et ben til jorden - well, han brugte ord som røv og tørre, men du ved hvad jeg mener. *Rødme* Ret så fantastisk at få at vide når jeg nu ikke havde vundet for mine opskrifter. 

I dag har jeg købt ind til at lave rejerne - så de kommer på en af dagene. Og hvis der er stemning for det, laver jeg også gerne kyllingen igen....