lørdag den 11. maj 2013

Økologisk POP-up restaurant d. 6/6...

Torsdag d. 6/6 afholder trekløveret Lotte Kohrtz, Nina Malling - henholdsvis kontaktchef og madfotograf hos Skovdal & Skovdal og Gitte Jakobsen som er kok hos Kählers Spisesalon, deres første pop-up restaurant i S&S's fotostudio i Århus. Det bliver afslappet, velsmagende og 100% økologisk.
 

Det er et spændende initiativ taget af de 3 dynamoer. De har kigget langt efter de københavnske endagsrestauranter og længe haft en drøm om at kunne lave tilbyde en lignende gastronomisk oplevelse i Verdens Mindste Storby.  

Menu er som følger:

Snacks ved ankomst

Spicy ristede nødder, sprøde kiks og rødbededip med et strejf af spidskommen

Forret 

Årstidens skindristet fisk, kerne-otto med friske ærter, spæde ærteskud og krydderurter i hyldeblomst-vinaigrette

Hovedret 

Kalvefricasse af dansk spidsbryst, hvide og grønne asparges, sommerkål, knuste nye kartofler med brændenældesmør og sprødt grønt

Sødt 

Kernemælkspannacotta, sød sommersalat af jordbær og rabarber og lakridsristede speltflager med blå kornblomst

Pris kr. 375 pr. person, inkl. drikkevarer. Billetter kan købes lige her.

Menuen er lige noget for mig - så det må jeg endelig ikke gå glip af. Ses vi?


4 kommentarer:

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!