Easy Crust Chicken Pot Pie...

Menuen står på 'alt godt fra skabe, skuffer og fryser' i denne uge, for jeg er tvunget til at holde mig i ro indendørs. I går blev det til denne meget nemme Stop Spild Af Mad version af en pot pie.

Det er basalt set en slags tarteletfyld med sprød dej på toppen. Man kan også sagtens lave tærten med dej i både top og bund, men det syntes jeg er for meget af det gode. Det er nemlig i forvejen amerikansk comfort food med en alarmerende fedtprocent, så jeg huggede en hæl og klippede en tå hvor jeg kunne. Den er lavet med afsæt i den her opskrift, som jeg faldt over for noget tid siden og havde sat en stjerne ved.

Da jeg gik i køkkenet havde jeg dog ikke en plan for hvad jeg ville lave - så jeg lod råvarerne tale. Efter at ha' spist ruller af fladbrød i 3 dage trængte jeg til noget varmt. De eneste grøntsager jeg havde der duede til det formål var nogle meget trætte løg og en fennikel. Så jeg var først ude i en slags fennikel-frikasse af en art.....men så kom jeg i tanke om pot pie opskriften.

Så jeg var i fryserens dyb efter et kyllingebryst. Det var kogt og røget - perfekt til formålet. For noget tid siden købte jeg nemlig 2 hele røgede kyllinger som datovarer i Metro med 30% rabat. De blev straks pillet fra hinanden og frosset til netop retter som denne. Ja, og så må jeg bakke helt væk fra den originale opskrift: for den dikterede nemlig cremet sellerisuppe fra dåse. Man må sige meget om amerikanerne, men de er glade for at bruge den slags halvfabrikater. Jeg besluttede mig for at min 'væde' skulle bestå af urtebouillon og mælk - jævner med majsstivelse. Man kan jo vælge at lave en opbagning, men som før nævnt, var retten allerede fed med fed på.

Uhm, og så min elskede fennikel igen igen igen. I går blev den skåret i mundrette tern.

Det samme gjorde de trætte løg og kyllingen.

Væden blev gjort klar: 2 dl bouillon og 2 dl mælk.

Først blev løgene sauteret i lidt olivenolie uden at tage farve. De fik derefter selskab af fennikel og bouillon. Det fik lov til at simre til grøntsagerne var sprødmøre. Mælken blev hældt i og saucen jævnet med en smule majsstivelse rørt ud i vand.

Saucen blev smagt til med salt, peber og 1 spsk fuldkornssennep. Hov, Mette - du har jo ret, jeg bruger det vildt tit som et krydderi - det giver lidt syre på en meget behersket måde.

Den færdige sauce kom i et rektangulært ovnfast fad. Og så til den nemme crust - dejen til toppen.

Man kan jo bruge en alm tærtedej til toppen - eller butterdej, hvis man er til det. Det er jeg ikke, for jeg spiser ikke margarine hvis jeg kan slippe. Næ du, stik mig en rulle økologisk SMØR fra Naturmælk. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet af Deborah fra Alabama der i kommentarfeltet kalder retten healthy = sund. Der er nemlig 170 g SMØR i. Jeg pillede dog lidt ved mængderne:

90 g mel
1½ tsk bagepulver
½ tsk salt
Lidt friskkværnet peber
2 dl mælk
75 g SMØR

Smørret blev smeltet og sat til afkøling. Melet blev blandet med resten af de tørre ting - og mælken blev pisket i, efterfulgt af det flydende guld. Det gav en tyk pandekageagtig dej.

Dejen blev hældt over saucen og fadet blev sat i ovnen på 200°C i 30 minutter. Jeg må indrømme at mine forventninger til den færdige ret på dette tidspunkt var ret lave - det så simpelthen så underligt ud. Men sådan er det jo når man forsøger sig med en opskrift uden billede.

Men retten var i ovnen smækkede jeg en sprød syrlig salat sammen som skulle give knas og modspil til den fede pie.

Jeg startede med at lynsylte et rødløg. Det blev snittet på mandolinen og lagt i en bøtte sammen lidt eddike, agavesirup, salt og sorte sennepsfrø. Der var ikke tid til at koge lagen op eller lade løgene trække ret længe - så jeg brugte et af mine luskede snydetricks. Bøtten med løgene fik nemlig 2 minutter i mikrobølgeovnen på optøningsprogrammet. Det giver kun lige varme nok til at løgene bliver modtagelige overfor lagen - men de mister ikke deres sprødhed. De kom derefter i en dyb tallerken og blev sat på køl til sidste øjeblik. Jeg snittede også et par radiser i papirtynde skiver og lagde dem i iskoldt vand.

Jeg havde et hoved hjertesalat som fint kunne bruges som bunddække.

De lynsyltede rødløg blev afdryppet og fordelt over salatbladene.

Radiserne blev ligeledes fordelt sammen med en håndfuld granatæblekerner.

*DING* - og så var der gået 30 minutter.

Og jeg skal love for at min tvivl var blevet gjort til skamme - for ud af ovnen kunne jeg tage denne gyldenbrune og sprøde sag.

Fadet fik lige lov til at stå på bordet i 15 minutter inden jeg tog af det - for pien var jo varm som boblende lava. Og så var der endelig mad. en portion var slet ikke nok, jeg måtte ha' mere.

Se lige den lækre top. Oh la la......det var i sandhed comfort food. Jeg blev mæt og dejlig afslappet. Og det var lige hvad jeg havde brug for efter en lang ond dag.

I går fik jeg nemlig en ret træls melding. De gentagende luftvejsinfektioner jeg har kæmpet med de sidste 5 år, er nu diagnostiseret som værende kronisk bronkitis. Men det forklarer jo hvorfor jeg nu igen har været syg og hostet nonstop siden sidst i februar. Når det først udløses er det umuligt at komme af med igen. Kombineret med min astma er det lige nu en kamp at få luft nok. Jeg må sige at det er noget af en udfordring at skulle håndtere endnu en kronisk sygdom. Endnu et hak i min i forvejen nedsatte livskvalitet. Nu skal der lægges en plan for medicinering og jeg skal til en fysioterapeut for at lære at hoste korrekt. Det lyder som en joke, men der er en speciel hosteteknik der skåner bronkierne mest muligt - og den er vigtig at lære for at forhindre yderlige skader.

FFS - hvornår holder det op?