mandag den 8. april 2013

Cecilie & Madklubben - en madprogram med fokus på maden...

I morgen toner der det nyt madprogram frem på skærmen: Cecilie & Madklubben (20:00 på TV2). Og inden du tænker "Åh, nej - endnu et madprogram" - så læs lige med her: det er et madprogram med fokus på maden. Der er ingen realityvinkel med udstemninger og intriger i krogene. Bare en fælles uforfalsket begejstring for kvalitetsråvarer og godt håndværk - både de gamle klassiske teknikker og nye gakkede. Jeg er allerede fan! 

Foto: Henrik Kloch/TV 2.
Cecilie - men efternavnet Frøkjær, styrer løjerne over 8 programmer. I hvert program står en kok for at sætte de andre i gang med at lave hans/hendes menu - og så er der fri fortolkning over temaet i små hold. De 8 medvirkende kokke er: Bo Jakobsen, David Johansen, Thomas Pasfall, Bente Grysbæk, Francis Cardenau, Thorsten Schmidt, Søren Gericke og Mette Martinussen. Du kan læse lidt om de forskellige kokke her hos Fjordrejen. 

I fredags var en flok madbloggere, mig selv incl, inviteret til en uformel sammenkomst i kælderen på R Vinbar i København. Formålet var at præsenteres os for konceptet, vise os en appetitvækker fra det første program (og tro mig den vakte appetitten) og give os en unik mulighed for at tale med 5 af de 8 kokke, Cecilie Frøkjær og produktionsholdet bag programmet. Torsten Schmidt havde travlt med hans første store gourmetaften i nye rammer, Bente Grysbæk var returneret til Australien og Francis Cardenau optaget andetsteds. 

Det blev lavet en hurtig opstilling ovenpå i det gode lys så vi kunne fotografere de fremmødte. 

Og det var en sand fornøjelse for alle parter. Den lune og humor der er kokkene imellem er smittende - og jeg lover at den også rækker langt ud over skærmen. Der er blevet knyttet bånd på flere planer i løbet af optagelserne - som foregik på Hotel Frederiksminde i Præstø.

Vi blev derefter fordelt rundt omkring og kokkene roterede derefter så vi kunne få snakket lidt med alle.

Foto: Henrik Kloch/TV 2.
Her får Kristian fra Kokkekniven en snak med Mette Martinussen. Fantastisk spændende kvinde og kok med flair for iscenesættelse af måltider og kompromisløs tilgang til råvarer. Jeg blev selv voldsomt inspireret af at tale med hende og er så spændt på at se hende folde sig ud på skærmen de næste 8 uger. For jeg skal nemlig se programmet for at lære noget. For at samle inspiration og for at få nogle nye idéer til bloggen.

Foto: Henrik Kloch/TV 2.
Her får Nynne fra Sweet Addiction og jeg en snak med Søren Gericke. Han er en af de kokke som var med til at give mig et andet syn på mad som barn. Er vokset op med ham, så at sige. Han er af den helt gamle skole og kan sit klassiske håndværk. Og kan man lære sådan en gammel køkkenhund nye tricks? Jaha, det kan man bestemt. Og selv om det nok ikke er nogle teknikker og maskiner han kommer til at bruge i sit virke fremover, udtrykte han stor begejstring for af være blevet præcenteret for de de yngre kokkes legetøj

Bo Jakobsen fortalte også med begejstring om Torsten Schmidts 'værktøjskasse'. Den gav nogle muligheder for at sprænge de velkendte rammer. Vi fik en rigtig god snak om kvalitet - og hans bevægegrunde for at deltage i programmet. Og da han var dagens vært blev vi også trakterede med dejlig vin og lidt let til mavsen. Først dåsemad:  

Fisk og skaldyr fra Galicien - muslinger escabeche, anjoser og små blæksprutter (kroppen var fyldt med armene). Pragtfulde små happere. 

Tyndt skåret charcuterie. Svinefileten til venstre er Bo Jakobsens egen kreation. Han fortale at han laver den af små lækre frilandsgrise og har den hængende til tørre i 3 uger. Fremragende smag, tekstur og den smeltede på tungen.

Og der var de lækreste vine som Cecilie og Bo præsenterer her. Min hjerne har desværre afstødt hvilken. Men de var gode - og der var rigeligt af den. Og det kan madbloggere lide. Det er første gang arrangørerne har haft lutter madbloggere til et arrangement og jeg tror de blev lidt overraskede over lydniveauet. Vi kender jo efterhånden hinanden på kryds og tværs - så når vi ses er det gerne med snak og højt humør.

Vi fik sagte pænt farvel og skiltes for alle vinde. De fleste tog hjem eller videre til andre arrangementer. Vi var dog en lille flok som først tog videre i Torvehallerne, på vinbar, siden på cocktailbar og til sidst på restaurant - men det er en historie til et andet indlæg.  

Det er altså i morgen aften Cecilie & Madklubben har præmiere kl 20 på TV2. Kig med når Bo Jakobsen lægger ud med at hyle Søren Gericke ud af det med sin dessert.

Du kan læse her hvad de andre deltagende madbloggere har skrevet om programmet og oplevelsen i fredags:

Kokkekniven: Cecilie og Madklubben
Fjordrejen: “Cecilie og Madklubben” – med til forpremiere
Miras madblogCecilie & Madklubben – nyt madprogram på TV2
Becauseitmatters: Til snigpremiere på “Cecilie og Madklubben”

Grydeskeen: Cecilie og Madklubben – Nyt madprogram på TV2 
Gane & gaffel: pssst nyt madprogram coming up 
GastroMad: Cecilie & Madklubben – Nyt madprogram fra TV2
Bergholts Opskrifter: Cecilie og madbklubben: Madprogram m. folk, der kan lave mad


Du kan også følge Cecilig & Madklubben her på Facebook.



Du kan se en lille teaser for programmet herover.

Hvad så - skal du se med i morgen aften? 


4 kommentarer:

  1. YEAH... endelig et dansk madprogram med folk der kan lave mad!!! Som ikke bare er kendte!!! Hvor jeg dog glæder mig! Det lyder i øvrigt som et tophyggeligt arrangement

    SvarSlet
  2. Jubiii......
    Nå nej. Jeg kan ikke se TV2 :(

    SvarSlet
  3. Det ser slet ikke tosset ud. Men jeg har ikke et fjernsyn, men man kan vel betale for at se det på nettet? Det er lige før, jeg vil overveje det, for Gud, hvor er det dejligt med at madprogram, hvor man rent faktisk kan lære noget.

    SvarSlet
  4. Det skal jeg da - nu - hvis du ikke havde skrevet dit indlæg her var jeg nemlig rendt videre med den overbevisning at det bare var endnu et ligegyldigt "Paradise"-madprogram som jeg ikke ville spilde tid på men nu må jeg da bare se det - TAK!

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!