Belugalinser i godt selskab...

Det er efterhånden længe siden jeg har leget med linser. I fredags manglede jeg dog lidt fylde i en salat og gik på jagt i skabet efter 'noget'. Der fandt jeg så en pose ensomme belugalinser. Dem tog jeg under kærlig behandling. De fik et varmt bad og en oliemassage, med indlagt aromaterapi, inden de fik plads i salatskålen sammen med en kulørt skare grøntsager. 

Det er mange der stadig syntes at kogte linser er noget værre hippieæde - men lavet sådan her, er jeg sikker på at de vil kunne overvinde selv den værste skeptiker.

 

De små sorte belugalinser bliver slet ikke melede ved kogning som deres større grønne fætre. De skal skylles og simre i rigeligt vand i 15-20 minutter. Tilsæt først salt til sidst, ellers kan skallen blive lidt sej. Her er der ca 2 dl linser.

Efter kogning afdryppes de i en sigte. De mister en smule af den sorte farve og bliver i stedet mørkt armygrønne. Linserne kan med stor fordel marineres mens de er varme - så suger de maksimal smag til sig. Jeg havde desværre ingen krydderurter at lave en marinade af, så jeg måtte igen ind i mit tørvareskab for at støve et eller andet brugbart op. 

Og der fandt jeg denne bøtte krydderi som jeg havde fået af søde Marianne efter vores besøg hos Camilla Plum.

Blandingen indeholder: estragon, hvidløg, oregano, timian, mynte, rosmarin og chili. Men den er. efter min mening, alt for grov at bruge i en salat. Det er ikke rart at tygge på store stykker tørret krydderi. Men der var der råd for:

*wroom wroom* en tur i den elektriske krydderimølle gav mig den helt ønskede formalingsgrad.

Marinaden blev rørt sammen af olivenolie, hvid balsamico, et par dråber agavesirup, 2 fed revet hvidløg, salt, peber og 1 stor spsk krydderblanding.

Ja, det lignede den grågrønne, grumsede Limpopo flod - men duften og smagen var lige i vinkel. De lune linser blev vendt i marinaden og fik lov at suge smag til sig i en times tid. I mens blev resten af salaten gjort klar:

Jeg havde et lille udvalg af økogrønt - og i stedet for at vælge tog jeg det hele: rød og gul peber, rødløg, cherrytomater, agurk og radiser. Hjertesalaten snittede jeg for sig. Salaten var til 2 dage og den ville blive træls at at komme i.

Grøntsagerne blev snittet mellemfint og vendt sammen med de marinerede linser.

En velsmagende og aromatisk salat. Perfekt og nemt tilbehør til aftenens stegeemne:

 

Et par velvoksen australske rib-eye bøffer fra fryserens dyb. Efter endnu en uge i sengen, var det lige hvad jeg trængte til. Max kom forbi og hjalp mig med at spise den ene. Det var godt nok rart med selskab efter endnu en uge hvor jeg havde måtte aflyse alt.

De labre linser blev anrettet ovenpå den smittede hjertesalat. Bøfferne blev blot krydret med salt og peber - og stegt i den sædvanlige blanding af olivenolie og SMØR.

Og så havde jeg en rulle krydret SMØR på frost som jeg skar et par skiver af og kom på bagefter. Uha, det var et godt måltid. Og jeg tillod endda mig selv et par gode glas rødvin til. Bøfferne forsvandt som dug for solen og resten af salaten blev gemt på køl.

Max overnattede - og det skal jeg love for at Myren satte pris på. Hun var godt nok ikke meget for at dele ham med mig.

Lørdag middag hev jeg resten af salaten ud fra køl og lavede den til en frokostret.

Jeg har altid god tun i skabet. MSC certificeret, naturligvis.

Der er ikke meget i sådan en dåse - specielt når man skal dele med 3 umulige fiskekrævende skrighalse. Men der blev da lidt tilbage til mig.

Tunen blev vendt i salaten og fik en smule ekstra olivenolie. Et pocheret æg ville ha' været prikken over i'et, men jeg magtede ikke at lave det.

Og nu må jeg hellere kravle ned under dynen igen. Er helt smadret efter endnu en hostenat. God søndag til alle der kommer her forbi...