onsdag den 10. april 2013

Aarhus Sustainability Festival 2013...

Her i weekenden løber Aarhus Sustainability Festival af stabelen på Godsbanen her i Århus. En bæredygtig festival men mange spændende indslag og aktiviteter. Der er byttemarked, mad, musik, mode og meget, meget mere.

Jeg vil opfordre dig til at downloade programmet og går på opdagelse i det. Det kunne jo være der var noget du bare ikke må gå glip af? En ting er sikkert, det kommer ikke til at gå stille af sig.

Og hvorfor skriver jeg så om det? Det gør jeg fordi jeg er at finde på festivallen på søndag som ambassadør for Stop Spild Af Mad. Det er kl 16:30 i 'Kedlen' at jeg stiller mig op og kloger mig på økologi, bæredygtig forbrugeradfærd og minimering af madspild.

Det er første gang jeg stiller mig op alene offentligt - og jeg møder op med hoste, forkølelse og en MASSE meninger. Jeg glæder mig til at dele min begejstring for valg af råvarer, maksimal udnyttelse af dem og lækker restemad - og er ved at udvælge de billeder jeg skal ha' med og tale ud fra. Og så er der lige de der nerver der skal styr på. For det er virkelig grænseoverskridende. Men det er jo emner jeg er meget passioneret omkring, så mon ikke det er nok til at bære mig igennem?

Køb billetter til festivallen:
Partoutbillet til alle festivalens tre dage, 12.-14. april: 120 kr./90 kr. for studerende. Dagsbillet: 80 kr./60 kr. for studerende. Køb billetter via billetto.dk. Vær opmærksom på, at følgende arrangementer kræver tilmelding: Konference: Det Positive Byggeri, Rethink Symposiet, Yoga og Morgenmadsbuffét søndag). Byttemarkedet, cykelauktionen, genbrugsmarkedet og messen er gratis. Festivalen er gratis for børn under 12 år og for medlemmer af Aarhus Sustainability Network. Alle med armbånd får stor rabat på dagens ret hos Aarhus Folkekøkken under festivalen: Normalpris 75,- kr. men med armbånd er prisen 45,- kr.


Så tjek programmet ud. Måske ses vi?

4 kommentarer:

  1. Er sikker på det kommer til at gå rigtigt godt :)
    Ville frygteligt gerne selv være der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak. Ville ønske at du kunne være der ;-)

      Slet
  2. Det bliver SUPERgodt!!

    KH
    Selina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - det håber jeg. Skal bare lige ha' styr på nerverne ;-)

      Kh
      Malou

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!