Arrivederci...

I morgen ved daggry hopper jeg på 888'eren og drager mod hovedstaden. Jeg blev nødt til at vælge bussen denne gang, for med mit hosteri kan jeg ikke forsvaret at sidde i togets stillezone. Af helbredsmæssige årsager er turen barberet helt ned til et minimum: i morgen Søsterboble, torsdag leg i MasterChef køkkenet, fredag Mad+Medier prisen 2013 og så hjem igen lørdag. Lige nu kan jeg ikke helt overskue programmet, men det må gå sin skæve gang.

Kattene får som sædvanligt en in-house sitter - så behøver jeg slet ikke bekymre mig om kræ eller hybel. Lige nu er jeg ved at pakke kuffert og lave sen aftensmad - en alt-i-en ret med bla gris, æble og perlebyg. Så er der lidt til mig i aften og resten til kattesitteren i morgen.

Jeg lavede også lige en hurtig oprydning i grøntsagsskuffen, så jeg ikke kom hjem til noget træls på lørdag.

Det blev til en hurtig wedge salad - syrlig og god til den milde og søde æblegris.

Jeg lader computeren blive hjemme, så der kommer ikke nyt på bloggen før tidligst søndag. Det bliver dejligt med en lille pause. De sidste dage har budt på mange følelser og jeg trænger til at komme lidt væk fra det hele. Det er SÅ irriterende at jeg ikke bare kan ryste de negative mails af mig som jeg har modtaget her på det sidste. Jeg vidste godt at det var at blotte mig meget at dele de videoer fra mit oplæg - men at der skulle komme så grove personangreb var jeg slet ikke forberedt på. Hvis man syntes at jeg er så ulækker og klam at se på er man mere end velkommen til kigge væk! Og i sammen spor: nej, jeg faker mig ikke ekstra syg for at få mere opmærksomhed og fiske medfølelse fra mine læsere. Enhver er velkommen til at tænke sit, men jeg må indrømme at jeg efter 4 år i blogland stadig undres over at man har brug for at nedgøre andre på den måde.

Tusind tak for alle de helt fantastiske kommentarer der er kommet på bloggens Facebookside. Jeg sætter virkelig pris på de venlige ord. Lige nu er der desværre ikke kræfter til at svare hver enkelt, men det skal nok komme.

Og nu vil jeg pakke det sidste og forberede mig mentalt på at skulle på tur. Vi ses på den anden side...

Klidmoster - nu som levende billeder...

I forbindelse med Aarhus Sustainability Festival blev jeg bedt om at holde et oplæg om økologi, bæredygtig forbrugeradfærd og Stop Spild Af Mad. Det sagde jeg ja til, men glemte lige at tage mit svingende helbred i ed. Så med influenza, feber og bronkitis stillede jeg mig op og og forsøgte at få det bedste ud af det.

5 minutter inden jeg skulle på, blev jeg spurgt om det var ok hvis det blev optaget. Og der stod sørme allerede 2 kvinder klar med hvert deres kamera. Jeg var nervøs over at skulle tale for første gang, men sagde alligevel ja. For hvor galt kunne det gå?

Det er blevet til 2 små film på hver ca 30 minutters varighed. I den første viser jeg billeder frem fra bloggen og fortæller hvordan jeg selv minimere mit madspild, laver 'stafetmad' og leger med rester.....og hoster. Det kan du se her:



I den anden film er det primært den efterfølgende debat det drejer sig om. Der kommer dog også et par tips hen af vejen...og host....flere host. Det kan du se her:

Her får du links til nogle de ting der nævnes: 

Stop Spild Af Mad

Nabokassen

Langhoff & Juul

Sødam

Økokyllingen

Det er desværre ikke lykkedes mig at finde et link til Naturskolen Sølyst

Take-out fra Orientalsk køkken...

Det er blevet til en smule take-out her mens jeg har været syg. Der er dog langt mellem det gode mad udefra. For selv om udbuddet er stort i en by som Århus, så er det ofte det samme sløje pizza-show de fleste leverer (Ravnsbjerg Pizzaria undtaget). Men der er overraskelser imellem - og en af dem er Orientalsk Køkken på Vesterbro Torv. Jeg havde fået dem varmt anbefalet og glædede mig til at smage på de asiatiske sager.

For et par weekender var Max på besøg og jeg bestilte 4 retter - for så var der mad til 2 dage. Det var en lidt blandet oplevelse af godt, stærkt og tamt - men stadig langt over niveau for take-out.

De 4 retter: Oksekød i rød karry, broccoli, grøntsager og kokosmælk. Stegt kylling i sur/sød sauce, ananas og grøntsager. Stegte nudler m. kylling. Oksekød i Saté og grøntsager.

Den røde karry var SÅ stærk. Jeg er normalt ikke en kylling når det kommer til chili, men den her var HOT. Kødet var mørt og der var masser af friske grøntsager. Ikke noget fra frost her.

Kyllingen med sur/sød var velafbalanceret i smagen. Igen masser af gode friske grøntsager, endda med bid i. Men den lovede ananas manglede og flere af kyllingestykkerne var som viskelæder at tygge i.

Oksekød i Saté var helt klart den bedste ret. Den var også ret stærk, men aromatisk og fyldig. Igen mørt kød og masser af gode grøntsager.

Nudlerne var dog en kæmpe skuffelse. De smagte af absolut ingenting og fremstod tørre. Der var meget få grøntsager i og kyllingen var den slemme strimlede fra frost. Æv. Men det gik lige, for på den samlede tallerken fik de væde og smag fra de andre retter.

Og apropos smag af de andre retter: det havde de fra start af. For maden var nemlig sprunget læk under leveringen.

Et lidt trist syn ved udpakningen.

Ikke lækkert at pakke mad ud der alt sammen var smurt ind i sauce. Mon ikke Orientalsk køkken skal genoverveje deres emballage? - for alle 4 bakker var smeltet og havde taget skade af den varme mad. Det tyder på at den slet ikke er egnet til formålet.

Dagen efter skulle resterne så spises. Klog af skade tog jeg derfor et par beslutninger i stedet for blot at varme det hele.

De 2 stærke retter fik siet saucen fra. De 2 saucer blev blandet sammen og kogt op med 1 ds kokosmælk inden alt fyldet kom tilbage i.

Den sursøde ret blev blandet i de kedelige nudler. Lidt sød chilisauce og soya gjorde underværker.

De 4 retter blev dermed til 2 - og der var nok til både aftensmad og frokost dagen efter.

Det er take-out i den dyre ende. Men det er virkelig sjældent med mad udefra med så mange gode sprøde grøntsager. Alene det hev maden op i en helt anden kategori.

Vælger man at spise på Orientalsk Køkken skal man slippe med 100 kr pr ret - og kan få retterne med som take-away for 89 kr pr stk. Men jeg var syg og nødt til at bestille via Just-Eat. Og igen måtte jeg bide i det sure æble og acceptere deres helt ublu udbringningspris og vilkår. Der var prisen 100 kr pr ret + 79 kr for udbringning. Havde jeg kun købt 2 retter (under 300 kr) havde prisen for udbringning været hele 99 kr. Havde jeg kunne hente maden selv havde prisen været 356 kr - men igennem Just-Eat blev det så 497 kr. Der er altså hele 141 kr at spare ved at hente selv. Så selv om maden var fin, er det både første og sidste gang jeg bestiller fra Orientalsk Køkken via Just-Eat. Det er simpelthen SÅ grotesk med den prisforskel. 

Men det er bestemt ikke utænkeligt at jeg hopper på cyklen når jeg engang er blevet rask og kører forbi Vesterbro Torv og putter en omgang Oksekød i Saté i min cykelkurv...

Belugalinser i godt selskab...

Det er efterhånden længe siden jeg har leget med linser. I fredags manglede jeg dog lidt fylde i en salat og gik på jagt i skabet efter 'noget'. Der fandt jeg så en pose ensomme belugalinser. Dem tog jeg under kærlig behandling. De fik et varmt bad og en oliemassage, med indlagt aromaterapi, inden de fik plads i salatskålen sammen med en kulørt skare grøntsager. 

Det er mange der stadig syntes at kogte linser er noget værre hippieæde - men lavet sådan her, er jeg sikker på at de vil kunne overvinde selv den værste skeptiker.

 

De små sorte belugalinser bliver slet ikke melede ved kogning som deres større grønne fætre. De skal skylles og simre i rigeligt vand i 15-20 minutter. Tilsæt først salt til sidst, ellers kan skallen blive lidt sej. Her er der ca 2 dl linser.

Efter kogning afdryppes de i en sigte. De mister en smule af den sorte farve og bliver i stedet mørkt armygrønne. Linserne kan med stor fordel marineres mens de er varme - så suger de maksimal smag til sig. Jeg havde desværre ingen krydderurter at lave en marinade af, så jeg måtte igen ind i mit tørvareskab for at støve et eller andet brugbart op. 

Og der fandt jeg denne bøtte krydderi som jeg havde fået af søde Marianne efter vores besøg hos Camilla Plum.

Blandingen indeholder: estragon, hvidløg, oregano, timian, mynte, rosmarin og chili. Men den er. efter min mening, alt for grov at bruge i en salat. Det er ikke rart at tygge på store stykker tørret krydderi. Men der var der råd for:

*wroom wroom* en tur i den elektriske krydderimølle gav mig den helt ønskede formalingsgrad.

Marinaden blev rørt sammen af olivenolie, hvid balsamico, et par dråber agavesirup, 2 fed revet hvidløg, salt, peber og 1 stor spsk krydderblanding.

Ja, det lignede den grågrønne, grumsede Limpopo flod - men duften og smagen var lige i vinkel. De lune linser blev vendt i marinaden og fik lov at suge smag til sig i en times tid. I mens blev resten af salaten gjort klar:

Jeg havde et lille udvalg af økogrønt - og i stedet for at vælge tog jeg det hele: rød og gul peber, rødløg, cherrytomater, agurk og radiser. Hjertesalaten snittede jeg for sig. Salaten var til 2 dage og den ville blive træls at at komme i.

Grøntsagerne blev snittet mellemfint og vendt sammen med de marinerede linser.

En velsmagende og aromatisk salat. Perfekt og nemt tilbehør til aftenens stegeemne:

 

Et par velvoksen australske rib-eye bøffer fra fryserens dyb. Efter endnu en uge i sengen, var det lige hvad jeg trængte til. Max kom forbi og hjalp mig med at spise den ene. Det var godt nok rart med selskab efter endnu en uge hvor jeg havde måtte aflyse alt.

De labre linser blev anrettet ovenpå den smittede hjertesalat. Bøfferne blev blot krydret med salt og peber - og stegt i den sædvanlige blanding af olivenolie og SMØR.

Og så havde jeg en rulle krydret SMØR på frost som jeg skar et par skiver af og kom på bagefter. Uha, det var et godt måltid. Og jeg tillod endda mig selv et par gode glas rødvin til. Bøfferne forsvandt som dug for solen og resten af salaten blev gemt på køl.

Max overnattede - og det skal jeg love for at Myren satte pris på. Hun var godt nok ikke meget for at dele ham med mig.

Lørdag middag hev jeg resten af salaten ud fra køl og lavede den til en frokostret.

Jeg har altid god tun i skabet. MSC certificeret, naturligvis.

Der er ikke meget i sådan en dåse - specielt når man skal dele med 3 umulige fiskekrævende skrighalse. Men der blev da lidt tilbage til mig.

Tunen blev vendt i salaten og fik en smule ekstra olivenolie. Et pocheret æg ville ha' været prikken over i'et, men jeg magtede ikke at lave det.

Og nu må jeg hellere kravle ned under dynen igen. Er helt smadret efter endnu en hostenat. God søndag til alle der kommer her forbi...

Easy Crust Chicken Pot Pie...

Menuen står på 'alt godt fra skabe, skuffer og fryser' i denne uge, for jeg er tvunget til at holde mig i ro indendørs. I går blev det til denne meget nemme Stop Spild Af Mad version af en pot pie.

Det er basalt set en slags tarteletfyld med sprød dej på toppen. Man kan også sagtens lave tærten med dej i både top og bund, men det syntes jeg er for meget af det gode. Det er nemlig i forvejen amerikansk comfort food med en alarmerende fedtprocent, så jeg huggede en hæl og klippede en tå hvor jeg kunne. Den er lavet med afsæt i den her opskrift, som jeg faldt over for noget tid siden og havde sat en stjerne ved.

Da jeg gik i køkkenet havde jeg dog ikke en plan for hvad jeg ville lave - så jeg lod råvarerne tale. Efter at ha' spist ruller af fladbrød i 3 dage trængte jeg til noget varmt. De eneste grøntsager jeg havde der duede til det formål var nogle meget trætte løg og en fennikel. Så jeg var først ude i en slags fennikel-frikasse af en art.....men så kom jeg i tanke om pot pie opskriften.

Så jeg var i fryserens dyb efter et kyllingebryst. Det var kogt og røget - perfekt til formålet. For noget tid siden købte jeg nemlig 2 hele røgede kyllinger som datovarer i Metro med 30% rabat. De blev straks pillet fra hinanden og frosset til netop retter som denne. Ja, og så må jeg bakke helt væk fra den originale opskrift: for den dikterede nemlig cremet sellerisuppe fra dåse. Man må sige meget om amerikanerne, men de er glade for at bruge den slags halvfabrikater. Jeg besluttede mig for at min 'væde' skulle bestå af urtebouillon og mælk - jævner med majsstivelse. Man kan jo vælge at lave en opbagning, men som før nævnt, var retten allerede fed med fed på.

Uhm, og så min elskede fennikel igen igen igen. I går blev den skåret i mundrette tern.

Det samme gjorde de trætte løg og kyllingen.

Væden blev gjort klar: 2 dl bouillon og 2 dl mælk.

Først blev løgene sauteret i lidt olivenolie uden at tage farve. De fik derefter selskab af fennikel og bouillon. Det fik lov til at simre til grøntsagerne var sprødmøre. Mælken blev hældt i og saucen jævnet med en smule majsstivelse rørt ud i vand.

Saucen blev smagt til med salt, peber og 1 spsk fuldkornssennep. Hov, Mette - du har jo ret, jeg bruger det vildt tit som et krydderi - det giver lidt syre på en meget behersket måde.

Den færdige sauce kom i et rektangulært ovnfast fad. Og så til den nemme crust - dejen til toppen.

Man kan jo bruge en alm tærtedej til toppen - eller butterdej, hvis man er til det. Det er jeg ikke, for jeg spiser ikke margarine hvis jeg kan slippe. Næ du, stik mig en rulle økologisk SMØR fra Naturmælk. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet af Deborah fra Alabama der i kommentarfeltet kalder retten healthy = sund. Der er nemlig 170 g SMØR i. Jeg pillede dog lidt ved mængderne:

90 g mel
1½ tsk bagepulver
½ tsk salt
Lidt friskkværnet peber
2 dl mælk
75 g SMØR

Smørret blev smeltet og sat til afkøling. Melet blev blandet med resten af de tørre ting - og mælken blev pisket i, efterfulgt af det flydende guld. Det gav en tyk pandekageagtig dej.

Dejen blev hældt over saucen og fadet blev sat i ovnen på 200°C i 30 minutter. Jeg må indrømme at mine forventninger til den færdige ret på dette tidspunkt var ret lave - det så simpelthen så underligt ud. Men sådan er det jo når man forsøger sig med en opskrift uden billede.

Men retten var i ovnen smækkede jeg en sprød syrlig salat sammen som skulle give knas og modspil til den fede pie.

Jeg startede med at lynsylte et rødløg. Det blev snittet på mandolinen og lagt i en bøtte sammen lidt eddike, agavesirup, salt og sorte sennepsfrø. Der var ikke tid til at koge lagen op eller lade løgene trække ret længe - så jeg brugte et af mine luskede snydetricks. Bøtten med løgene fik nemlig 2 minutter i mikrobølgeovnen på optøningsprogrammet. Det giver kun lige varme nok til at løgene bliver modtagelige overfor lagen - men de mister ikke deres sprødhed. De kom derefter i en dyb tallerken og blev sat på køl til sidste øjeblik. Jeg snittede også et par radiser i papirtynde skiver og lagde dem i iskoldt vand.

Jeg havde et hoved hjertesalat som fint kunne bruges som bunddække.

De lynsyltede rødløg blev afdryppet og fordelt over salatbladene.

Radiserne blev ligeledes fordelt sammen med en håndfuld granatæblekerner.

*DING* - og så var der gået 30 minutter.

Og jeg skal love for at min tvivl var blevet gjort til skamme - for ud af ovnen kunne jeg tage denne gyldenbrune og sprøde sag.

Fadet fik lige lov til at stå på bordet i 15 minutter inden jeg tog af det - for pien var jo varm som boblende lava. Og så var der endelig mad. en portion var slet ikke nok, jeg måtte ha' mere.

Se lige den lækre top. Oh la la......det var i sandhed comfort food. Jeg blev mæt og dejlig afslappet. Og det var lige hvad jeg havde brug for efter en lang ond dag.

I går fik jeg nemlig en ret træls melding. De gentagende luftvejsinfektioner jeg har kæmpet med de sidste 5 år, er nu diagnostiseret som værende kronisk bronkitis. Men det forklarer jo hvorfor jeg nu igen har været syg og hostet nonstop siden sidst i februar. Når det først udløses er det umuligt at komme af med igen. Kombineret med min astma er det lige nu en kamp at få luft nok. Jeg må sige at det er noget af en udfordring at skulle håndtere endnu en kronisk sygdom. Endnu et hak i min i forvejen nedsatte livskvalitet. Nu skal der lægges en plan for medicinering og jeg skal til en fysioterapeut for at lære at hoste korrekt. Det lyder som en joke, men der er en speciel hosteteknik der skåner bronkierne mest muligt - og den er vigtig at lære for at forhindre yderlige skader.

FFS - hvornår holder det op?