Som jeg også har skrevet andre steder: de sociale medier flyder i disse dage over med billeder af af hjemmebagte fastelavnsboller og udklædte poder. Her var der dog ikke kræfter til at bage og Myren var ikke spor indstillet på at lade sig iføre det fe-kostume jeg engang har vundet i en pakkeleg.
Så i stedet får du et billede af en meget ung klidmoster i hjemmesyet prinsessekostume. Det er det bedste min mor nogensinde har syet til mig - og jeg gik med de forskellige dele til de hang i trævler. Den fine perletaske er er arvestykke fra min mormor - og som jeg den dag i dag stadig tager med i byen når jeg skal være rigtig fin.
Jeg fandt billedet i går da jeg gennemtrawlede alle mine billeder efter de helt rette billeder at sende til HAM. (Er du clueless, kan du læse nederst her hvad det drejer sig om). Det var godt at få det med billederne på plads - så mangler jeg 'kun' at skrive mailen. Men igen føler jeg at mine ord er alt for små og dumme til de følelser jeg har og gerne vil udtrykke uden at være for overstrømmende.
Men fastelavnsboller har jeg da heldigvis fået. Hjemmebagte endda. Se lige her hvad søde Anne havde med til mig:
2 slags af de bedste fastelavnsboller jeg nogensinde har smagt. Den ene slags med creme og den anden med nougat. Uhm, og godt med kardemomme i dejen.
Lige nu er jeg ved at lave en moderne version af gule ærter - søbemaden som man enten elsker eller hader. Min version er startet op med en stor kylling og en masse lækkerier der har hygget sig i min Römertopf i 3 timer. Nu simrer skroget videre i stegeskyen - og om lidt skal den sigtes og de tørrede ærter tilsættes. Ingen hurtige genveje her.
I morgen skal jeg ud og spise på Klassisk Fisk. Der afholdes arrangementet Madi Gras (crawfish boil) - et 3 timers krebsegilde. Jeg tror det bliver en saftig og sjov omgang. Måske ses vi dernede?
Kære Klidmoster
SvarSletDejligt med skønne og opmærksomme veninder .... de ser da bare helt vildt lækre ud de fastelavnsboller, håber du snart er tilbage i dit gamle jeg . :-)
Jeg glæder mig til at se din opskrift på gule ærter. Jeg købte en pose for et par uger siden og kunne godt bruge lidt inspiration.
SvarSletHvor er det i øvrigt skønt, at du har fået kontakt til ham. Jeg kan godt forstå, hvis det gør dig lidt nervøs og usikker. Dit hoved må jo være fyldt med tanker og forestillinger om både stort og småt.
Haha, hvor er du sød : D
SvarSletDu ser lidt betuttet ud imellem alt det brune
VH Hanne
... og en skøn rød telefon i baggrunden :-D
SvarSlet