Wedge salad...

80'erne ringede - de bad mig tage icebergsalaten til nåde. Ret god timing faktisk, for jeg havde netop fået en kasse med sådan en fætter ind af døren. Men hvad skulle jeg stile op med det? Det er jo verdens kedeligste salat, næst efter kinakål. Løsningen blev en wedge salad:

Wedge betyder direkte oversat kile - vi vil nok sige både, skåret af halvrunde ting. Det er en ret sjov måde at servere en portionssalat på. Min blev lavet i en Stop Spild Af Mad version, da jeg havde lidt rester der skulle bruges. 

Først skal stokken pilles ud af salaten. Det gøres meget nemt ved at holde salaten i begge hænder, med stokken nedad, og banke den ned i bordet med et let klask. Det er et af de mere tidssparende tricks jeg har med mig fra min læretid. Hvis du vil se det demonstreret er der en instruktionsvideo her. Nemt ikke?

De yderste blade fjernes og salaten skæres i wedges - her blev det i 4 kvarte.

Det her var et lillebitte salathoved, så jeg beregnede 2 wedges til min aftensmad. Og så til dressingen. Jeg har set mange forskellige - i USA er de f.eks meget glade for mælkebasererede dressinger med blåskimmel *gys*. På Brasserie Belli fik jeg en wedge salad serveres i sommers med en meget syrlig vinaigrette til bøf med bearnaise - og da det også var noget kraftigt tilbehør jeg havde i støbeskeen til aftenens bøf, var det den syrlige vej jeg gik. 

Jeg ville ønske jeg havde haft frisk dild eller persille, men måtte tage til takke med en halv helkedelig agurk og en smule rød peberfrugt der var faretruende tæt på at gå til. Det besluttede jeg mig for at snitte i ultrasmå tern - mindre end bruniose.

Grøntsagerne fik kniven og blev rørt sammen med den meget syrlige vinaigrette lavet af æblecidereddike, olivenolie, fuldkornssennep + salt og peber. 

Dressingen blev derefter fordelt jævnt over de ventende wedges. 

Jeg løftede forsigtige op i de forskellige lag så der også kom lidt ind imellem salatbladene. Salaten fik lov til at stå og trække lidt på køkkenbordet til resten af maden var klar. 

Resten af måltiden bestod i en lækker mør rib-eye og en alternativ udgave af tartiflette. Salaten var perfekt til. Den var sprød, knasende og frisk - og den syrlige dressing skar smukt igennem til den fede ost. 

Det er helt sikkert en salat jeg skal udforske mere. Den kan også sagtens laves med andre salattyper som romaine og hjertesalat. Det ville være SÅ sødt at lave mormorsalat til en grydestegt kylling på den måde. 

Jeg vender tilbage med min udgave af den franske klassiker tartiflette en af dagene...