Det er en sur/sød ret med nogle rigtig fine smagskombinationer. Jeg må indrømme at jeg nok ikke var faldet for opskriften hvis jeg bare havde set den i et blad - men den vakte så stor lykke i programmet at jeg blev nysgerrig. Jeg formoder at den er inspireret af den her af Antony Worrall Thompson - men man kan jo aldrig vide.
Det blev en lille portion her første gang, af kun 2 over + underlår. Jeg kunne hente pakken i fryseren, for jeg ryddede køledisken i Salling sidst der var tilbud.
Opskriften kalder på en rigtig god appelsinmarmelade. Jeg valgte at bruge den her fra St. Dalfour som er sødet med indkogt druesaft i stedet for hvidt sukker. Da jeg havde lidt små løg valgte jeg at bruge dem - så de kom i varmt vand så de blev nemmere at pille.
3 store spsk marmelade
3 tsk dijonsennep
2 tsk fuldkornssennep
3 spsk olivenolie
2 fed presset hvidløg
Flagesalt
Friskkværnet sort peber
Der blev også tilsat 1 dl friskpresset appelsinjuice og ca 2 spsk hyldeblomsteddike.
Det hele blev pisket sammen til en tyk marinade. Havde jeg haft tid ville jeg ha' marineret kyllingen i nogle timer, fisket den op og stegt den med det marinade der hang ved. Men maven knurrede allerede, så jeg valgte en anden fremgangsmåde.
Kyllingen blev delt i 4 stykker og lagt i et dybt fad.
Alt marinaden blev hældt over og de hele løg kom ved. Fadet blev dækket med folie og fik først 35 minutter på 200°C. Folien blev derefter fjernet og fadet fik yderlige 15 minutter.
Nu begyndte det at ligne noget. Jeg ville dog godt gerne ha' mere farve og glasering på overfladen. Da der var til 2 måltider, tog jeg halvdelen fra og lagde i et mindre fad. Ovnen blev skruet op på 250°C og fadet fik ca 7 minutter ekstra.
I mellemtiden blev stegeskyen kogt ind til en sauce og smagt ind med ekstra salt og lidt mere eddike.
Og så var kyllingen som den skulle være - klistret og karamelliseret.
Tilbehøret var perlebyg kogt med krydderier, vendt med gulerod i tynde strimler, edamamebønner og lidt dampet fennikel.
Guleroden blev strimlet med et simpelt juliennejern - det tog 1 minut.
Kyllingen blev lagt til rette sammen med de møre løg....
Come Dine With Me (vises på BBC Prime og Lifestyle) er forresten et ret fedt program. Konceptet er som så mange andre programmer af den art: 4-5 personer skiftes til at spise en 3-retters menu hos hinanden - de giver hinanden points og vinderen får en præmie. Der er virkelig nogle sjove typer og retter imellem - og det er underholdende at se hvordan der gåes meget forskelligt til opgaverne og hvordan folk bor. Af og til er der en runde med kendisser - men ellers er det (heldigvis) med ganske almindelige mennesker.
Det er åbenbart kun i Danmark der efterhånden kun kan proppes kendte ind i næsten alle madprogrammer. Vi gider åbenbart kun glo på almindelige mennesker når de tuder over umulig gæld eller på anden måde er kommet uheldigt i søgelyset. Med undtagelse af Timm Vladimir, som rent faktisk er en af de kendte der kan lave mad, så er det tåkrummende pinligt at se de kendte fra A- til Å-listen der er med og spilder seernes tid med at rode det værste hakkelse sammen på diverse kanaler. Og se bare på det danske Masterchef: de kendte fik en masse programmer - udgaven med de almindelige mennesker blev jappet igennem på ganske kort tid. Og nu er der så endnu en omgang kendte på vej. Der køre den mest pinlige intro til den nu. Man bliver helt i tvivl om det er reklame for et madprogram eller en folkekomedie.
Men når det så er sagt, så har jeg da alligevel tænkt mig at se den nye omgang Masterchef med et halvt øje - for sæt nu der var bare lidt at lære? Og det er der det spændende er for mig: muligheden for at støde på en ny ret, en spændende ingrediens eller et fancy fik fra en dygtig kok. Af samme grund sluger jeg alle afsnit at Masterchef Australien til mig på TLC. Se, det er værd at at bruge tid på. Jeg tager noget til mig i hvert eneste afsnit. Det er bestemt også et par retter fra den kørende sæson der skal testes her på bloggen.
Skal du se den nye omgang af Masterchef?
Jeg synes Come Dine With Me er hysterisk sjovt og samtidigt tåkrummende at se. Briter kan, åbenbart og totalt modsat af mit indtryk, være totalt modbydelige og mega kræsne. Dét er fantastiske post-arbejdsdags-TV!..
SvarSletÅhhh, din Klidmoster, du skaber et mer-behov i mig! Nu bliver jeg jo nødt til OGSÅ at have sådan et julienne jern!!!! Grrr!!!! ;-)
SvarSletJeg ser oxo Come dine with me på Lifestyle. Og MasterChef.
SvarSletVed du at på Viaplay kan du se MasterChef USA. Flere sæsoner. Og den første danske udgave af MasterChef med Bo Beck (Gaaaaaaaaaaaaaab) Og så ser jeg gerne Hells kitchen på YouTube......
Jeg gider ikke at bruge tid på den danske udgave. Den australske er til gengæld fantastisk, så den ser jeg ofte, når jeg er til cykeltræning i fitnesscentret :-)
SvarSletDa jeg boede i UK, optog jeg Come-Dine-With-Me og kunne se en hel uge af gangen :-) Kan godt lide at have mit tv-forbrug on-demand
SvarSletMust have julienne jern, hvor kan man få sådan et til billig penge?
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletså enig med dig! hvad er der galt med programmer som viser at man kan lave mad? om mad? jeg er virkelig glad for køkkenhits med Gordon Ramsay :-)
SvarSletJa, taget i betragtning af, at englændere IKKE kan lave mad, så lyder denne ret meget tiltalende! Come Dine With Me er uhyrligt morsomt - især når de kommenterer på det mad de ikke kan finde ud af at lave eller ikke har forstand på! :-)
SvarSletEnig - det danske masterchef er pinligt dårligt. Hvorfor ikke vise mennesker, der rent faktisk KAN lave mad og interesserer sig for det, istedet for at vise semi-kendisser, der blot vil promovere sig???
SvarSletBeklager Peter A: tak for kommentaren, men jeg tillader ikke linkspam til reklamesider i mit kommentarfelt!
SvarSlet