fredag den 11. januar 2013

Kartoffel/porretærte med røget hjortekølle og hasselnødder...

Tærter er, som pizza, også rigtig god restemad.  Fyldet kan jo varieres i det uendelige. Ind imellem åbner det op for nogle helt nye smagskombinationer og ret pudsige sammensætninger. Denne tærte er ingen undtagelse:

Det er en rigtig måltidstærte med både grønt, stivelse og kød. En blandet salat vil gøre sig godt til, men kræfterne rakte ikke til det i denne omgang.

I bedste Stop Spild Af Mad stil blev det en tøm køleskabet tærte - af mangel på kræfter blev det til en færdigkøbt tærtedej. Der var stadig en pose kartofler og lidt timian tilbage fra jul, hytteost der trængte til at blive brugt og et par interessante indkøb. 

Jeg cykler ofte ud i Metro - for der har de hylder med datovarer som kan erhverves med op til 50% rabat. Her havde jeg fået fat i 2 kugler frisk mozzarella til 1 kugles pris. Opdagede først da jeg kom hjem at de var light - som jo ellers ikke er noget jeg gør i (*host* Coke Zero sagde du? *host*).

MAD i Ridehuset havde jeg købt dette stykke røget hjortekølle fra Rævhede Naturprodukter. Selv om holdbarheden er angivet til sidst i marts måtte jeg hellere begynde at få den spist - for vakuumpakningen var nemlig gået i udu i forbindelse med flytningen. Her kunne den passende få lov til at lege 'fedtfattig bacon'.

Jeg hev min mandolin frem og snittede først 1½ stor porre i skiver på ingen tid. De fik følgeskab af 2 fed hvidløg i tynde skiver og lidt plukket timian. Derefter skrællede jeg 4 store kartofler som også blev snittet på mandolinen, men  med den mindste julienneindsats. Kartoflerne blev straks lagt i kold vand.

Og så fik jeg en ide: kunne man mon snitte kødet på mandolinen også?

Jow jow, sørme så.  Det blev til de fineste strimler. Men det går nok kun med ret hårdt og kompakt kød som her.

Kartoflerne blev skyllede og lagt i endnu en omgang koldt vand. Det vasker lidt af stivelsen ud og gør dem nemmere at sautere på panden. Til sidst blev de drænet helt fri for vand.

Selv om det ikke er nødvendigt forbagte jeg tærtebunden. Jeg kan bedst lide når den bliver gennembagt og ikke klæg. Den fik derfor lige 10 minutter.

Porre, hvidløg og timian blev først sauteret i lidt olivenolie uden at tage farve. De drænede kartofler kom ved og fik lidt varme - kun lige nok til at de mistede den værste råhed og blev transparente.  

Den strimlede hjortekølle fik også lige et hurtigt hop på en varm pande inden den blev blandet sammen med grøntsagerne. En håndfuld hasselnødder tilbage fra jul blev det også til.

Æggemassen blev pisket sammen af 4 store øko-æg og 250 g hytteost + friskkværnet sort peber og lidt salt.

Fyldet blev rørt i den sammenpiskede æggemasse og fordelt i den forbagte tærtebund.

De 2 kugler mozzarella blev skåret i tynde skiver og lagt på toppen. Tærten blev bagt ved 175°C i ca 40 minutter.

Uhm, gylden og lækker. Den fik lige lov til at køle lidt af inden jeg gik ombor i den.

Virkelig en god og solid tærte. Der var mad til flere dage i den. Og da jeg skulle ha' min søster på besøg og vi skulle spise ude - cyklede jeg op til min stakkels influenzaramte kæreste med resten af tærten. Jeg er blevet en regulær meals on wheels pige efterhånden. 

En af de hele hasselnødder var en stor kilde til morskab. Den grinede lidt så jeg blev nødt til at give den øjne. Cute, ikke?

---------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har sådan nydt at ha' min søster på besøg. Hun er en fryd at være sammen med. Og hun kommer allerede igen om 14 dage og bliver i 2 overnatninger. Så står den på sushi og gyserfilm - og muligvis endnu en tur på Memphis Roadhouse. Vi var derinde i onsdags og Søs var ellevild. Så nu består søsterboblen af 2 brisket-freaks.

I dag er jeg braklagt pga kuldefrembragte fibrosmerter og generel mathed. Jeg har tumlet med noget alvorligt her bag kulisserne og det har taget hårdt på mig. Det er noget jeg har brugt 23 år på at samle kræfter til - og som nu endelig er lykkedes. Mere om det en anden gang.

I morgen får jeg venindebesøg med overnatning. Søde Anne kommer til sushi, kransekagebagning, drinks og hygge. Det er lige hvad jeg trænger til. Jeg har allerede haft flere gæster her i den nye lejlighed end jeg havde i hele 2012 tilsammen i den gamle. Det er godt nok nye tider. 

God weekend til alle der kommer her forbi!


5 kommentarer:

  1. Det se sgu godt ud, men hvornår gør det ikke det... Kan du ikke en dag give et lynkursus i, hvordan man monterer sådan et mandolinjern... Jeg har et, men kan med skam at melde ikke finde ud af at bruge det. Ja, det er flovt, jeg ved det godt. Ikke mindst fordi jeg faktisk har kunnet finde ud af det engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak :-)

      Jeg havde overvejet det - men der er lige så mange måder som der findes mandoliner. En how-to ville kun kunne hjælpe dem, der har den samme som mig. MEN jeg har gravet lidt hjælp frem til dig: Her kan du se hvordan den her virker - og her hvordan du bruger en v-slicer generelt. Håber det kan bruges ;-)

      Slet
  2. Åh Malou!
    Nu har heg jo en god hukommelse, og jeg husker at der er en ganske særlig ung mand, der bliver 23 år imorgen!
    Krydser alt hvad jeg har for at det er ham dette handler om. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaha, det er nemlig lige netop den unge mand det drejer sig om. Et brev der har været 23 år undervejs er nu endelig blevet skrevet færdigt. Og på mandag bliver det sendt. Tak <3

      Slet
    2. Du er så sej! <3

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!