Cannelloni med spinat, hytteost og røget laks...

Her er en Stop Spild Af Mad ret med en side røget laks som omdrejningspunkt. Der er desværre ingen mængder anført i det her indlæg - for min køkkenvægt besluttede sig pludselig for at 3 år i min tjeneste var nok. Så nu må jeg på jagt efter en ny.  

 Boblende, fristende comfort food lige fra ovnen.

Januar skal helst overleves uden alt for mange indkøb. Til denne ret måtte jeg købe en bøtte hytteost og et hoved broccoli - resten havde jeg på lager. Laksen havde jeg købt ind til brunch i julen. Scramble eggs med røget laks og spinat er noget af det bedste man kan få i juleferien - men ak, det var simpelthen ikke kræfter til den slags i år. Og NU skulle den altså bruges, for den var allerede en dag forbi sidste salgsdato. Tomatsuppen og mornaysaucen var en gave fra Karolines Køkken - da hun fyldte 50 år var jeg med til fødselsdagen og fik en goodiebag med hjem fyldt med produkter og kogebøger. De letfordærvelige ting er for længst brugt, men de her holdbare sager står bagerst i skabet til dage hvor nemme løsninger er påkrævet.

½ pose frossen spinat blev zappet i mikroen - og skulle derefter knuges fri for væde. Det havde jeg haft problemer med dagen før til pizzaen, så nu var jeg nødt til at finde på en anden løsning. Mine dumme fingre har ikke kræfter til at knuge noget som helst.

Livet med fibromyalgi er en sand perlerække af nye udfordringer. Der kommer hele tiden ting til som man pludselig ikke kan mere. I stedet for græde over spildt mælk gælder det om at finde en praktisk løsning. Her måtte jeg rode i mine skuffer efter et eller andet - og fandt min sne-jern. Det har jeg, ud over at lave kartoffelmos, med fordel brugt til at presse saft af granatæbler. Og sørme om jeg ikke kunne presse væde fra spinat med det også. Yes, endnu en udfordring overvundet!

De 2 løg blev snittede på min mandolin med den mindste julienneindsats. Det tager ingen tid og kræver et minimum af kræfter. En pludselig indskydelse fik mig til at gribe broccolien og se om den ikke kunne snittes på samme vis - og sørme om den ikke kunne. 

Løget fik følgeskab af lidt frisk timian og et fed revet hvidløg. De blev derefter sauteret i lidt olie, uden at tage farve. Broccolien blev tilsat og fik lidt varme med til sidst. Blandingen blev bredt ud på en tallerken for at afkøle lidt.

Laksen blev delt i 2 stykker og ca 300 g blev skåret i små tern. Resten af laksen røg i fryseren.

Spinaten blev hakket groft med en kniv og lagt i et fad sammen med løg/broccoliblandingen, hytteosten, ca 1 dl mornaysauce og et godt skud friskrevet muskatnød.

Jeg tog en latexhandske på og rodede det sammen med fingrene. Der skulle lidt mere mornaysauce til for at konsistensen blev sammenhængende nok.

Den røgede laks blev tilsat og der blev smagt til med salt og peber.

Og så kom fyldet i en kæmpe sprøjtepose.

Spidsen blev klippet af sprøjteposen og fyldet blev sprøjtet i de ventende pastarør. Det er nemmest at sprøjte lidt ind i begge ender. Sidst jeg lavede cannelloni brugte jeg også tomatsuppe i stedet for tomatsauce - og det blev rigtig godt. Så en god portion suppe i fadet først og så de fyldte pastarør ned ovenpå.

Rørene blev dækket med lidt ekstra suppe og resten af mornaysaucen.

Fadet blev drysset med et par håndfulde revet mozzarellaost og ditto parmesan. Den varme ovn ventede - og der fik fadet lov til at hygge sig i 35 minutter på 200°C.

Ja, nogen fotogen ret er det ikke - men pyt med det. Det smagte pragtfuldt. En grøn salat eller lidt dampet broccoli til ville ha' været godt - men jeg skulle bare ha' noget i skrutten i en fart. 

Pas på - det er en af den slags retter der holder grotesk godt på varmen. Selv efter ca 30 minutter på køkkenbordet var den rygende varm i midten. Jeg spiste godt til og tog en tilsvarende mængde fra til i aften. Resten kom jeg i en bøtte og cyklede forbi Max med. Så fik jeg lidt motion og han fik aftensmad. Jeg kunne umuligt ha' tømt det fad selv. 

Jeg fik ikke brugt alt fyldet til cannellonierne. Men jeg fik det tryllet om til noget andet:

En slags omelet/vaffel. Mere om det i det næste indlæg......