søndag den 4. november 2012

Update på fredagens indlæg...

Jeg endte med at lukke kommentarfeltet her i går. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i de grove personangreb! Fair nok at der er nogen der har en anden mening end jeg - men at man vil være bekendt at skrive SÅ grimme ting uden at stå ved hvem man er er er bare for meget. Ja, det er muligvis bare en konkurrence det drejer sig om - men det handler nu altså om mere end en præmie.



Og med hensyn til kritikken om at jeg vælger at offentliggøre mailudvekslingen (ved brug af citatretten) med Morten Buus. Det handler ikke om at hænge manden ud - men om at sætte fokus på hans rolle som marketingsmedarbejder: konkurrencen var jo bla et reklamefremstød for Linie Aquavit som Hans Just A/S  importerer, sælger og markedsfører. En anden del af konkurrencens formål var højst sandsynligt at skaffe Frokostbogen nogle flere likes på deres Facebook side - som jo er støttet af brandet Linie Aquavit. Jo mere vi madbloggere linkede på vores blogs og Facebook-sider, og ja der var sørme andre end jeg der bad læserne om stemmer, jo mere var vi med opfyldte vi formålene med konkurrencen. Og selv da konkurrencen var slut fortsatte markedsføringen af Linie Aquavit.

Læg venligst mærke til at Morten Buus starter med at tilbyde at kompensere med et par flasker snaps og nogle glas til en julefrokost i privat regi. Da det så går op for ham at jeg er blogger og havde planer om at dele ud af præmien får piben en helt anden lyd. Så er han pludselig interesseret i at "
bakke op om det arrangement hvis det kommer dine læsere til gode og du kan skrive om det". Med andre ord nægter han at give mig min retmæssige præmie, med tilbyder mig muligheden for at give firmaet ekstra gratis reklame og positiv omtale på min blog. Den detalje finder jeg meget usmagelig.


På intet tidspunkt erkendes eller indrømmes det at der er begået en fejl i forbindelse med konkurrencen. Det opfattes som "
lektie i hvordan vi skal gøre det næste gang". Og Morten Buus tilkendegiver endvidere at han vil lade sagen gå videre til en med kendskab til det praktiske og tekniske i konkurrencen - men det sker jo ikke. Da jeg selv henvender mig efter at ha' talt med en ekspert på området (der henviser mig til denne side) har Morten Buus pludselig ikke tid til at gøre mere ved sagen. Det her handler efterhånden ikke primært om sild og snaps - men om at jeg holder på min ret som vinder af konkurrencen! Jeg afventer nu at der bliver taget stilling til de 'forretningsmetoder' længere oppe i systemet hos Hans Just A/S.

Og til jer der kalder mig grisk, grådig og negativ: jeg gad sgu godt se jer hvis I var blevet snydt for sådan en stor præmie i en konkurrence som I havde vundet! Og nej, jeg tigger og nasser ikke - mon ikke de anklager dybest nede udspringer af en smule misundelse over de muligheder jeg har fået af venlige læsere der vælger at støtte op om de ting der sker i mit liv?

Og til jer der generelt bare er nogle brokhoveder: det her er ikke et dameblad med forskellige artikler - det er en personlig blog omhandlende mit liv.  Her må man tage hele pakke med. Min nye stil er at skrive opskriften øverst, og under en stiplet linje, det private nederst. Er man man her kun for at læse opskrifterne og finde inspiration - så er man velkommen til at klippe indlægget over der og hoppe fra. Og er der indlæg der ikke omhandler opskrifter er man velkommen til simpelthen at springe dem over. Men når du nu vælger at kigge forbi her og læse med, så husk: It's my party and I cry if i want to!


Den her blog er mit talerør og fristed - og hvis du har konstruktiv kritik, feedback eller spørgsmål til de ting jeg laver her er kommentarer velkomne. Men anonyme hatere der lige benytter muligheden for at få fyret en svada af er på ingen måde acceptabelt. Inden længe overgår kommentarfeltet til udelukkende Facebook-kommentarer. Så kan man kun lægge en kommentar hvis man vil stå ved hvem man er. Det betyder desværre at jeg udlukker nogle fra at kunne lægge kommentarer, og er du en af dem der bliver ekskluderet på den konto er du velkommen til at sende en mail hvis du vil i kontakt med mig.

 
Og nu tilbage til det bloggen normalt handler mest om: mad!

NB: Jeg ser mig, meget imod min normale overbevisning, nødsaget til at moderere i kommentarfeltet her. Så har du noget at sige, så gør det på en sober måde. Har du kun kritik og ikke lyst til at læse med her mere - så find et andet sted! For det er nu engang den her måde jeg har valgt at gribe situationen an på.



43 kommentarer:

  1. <3

    Og et meget stort SMIL

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Go´ GIRL :) det er simpelhen SÅ godt du går efter dem.. om det er en bil, en flyrejse eller sild og snaps er ski ligemeget!!! det er PRINCIPET..
    Fuld opbakning fra mig -det er HELT sikker.. jeg håber VIRKELIG du får noget us af det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Endelige en der kan se at der et en principsag.

      Tak - jeg kan med glæde berette at ikke alene har jeg fået en undskyldning men også hele den retmæssige præmie. Der kommer en fragtmand med sild og snaps i næste uge :-)

      Slet
  3. Det er helt utroligt, som dine indlæg kan skabe debat og sure miner hos mange af dine læsere.
    jeg forstår det kan blive for meget, når folk er så grove og personligt krænkende. jeg er en af dem, der så ikke mere kan skrive kommentarer hos dig. Jeg er ikke på facebook. men jeg læser med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har godt nok fået nogle op af stolene og til tasterne. Fatter ikke at man gider bruge tid på at rakke ned på nogen i stedet for bare at klikke videre.

      Uh, jeg laver både en FB kommentar + den alm. På den her lukker jeg bare så man ikke kan kommentere anonymt, men skal oprette en profil. Så du kan stadig være med ;-)

      Slet
  4. Jeg synes bestemt også, at de grove kommentarer på den anden tråd var alt for meget, hvilket jeg også skrev derinde.
    Og som Lene skriver, så handler det om princippet.

    Håber du får de ting, du retmæssigt har vundet :)
    Og keep up the good work :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg læste godt din fine kommentar. Du har nogle rigtig gode argumenter.

      Ja, lige netop: princippet.

      Ikke alene har jeg fået en undskyldning men også hele den retmæssige præmie. Tak :-)

      Slet
  5. Åh altså jeg synes det er svært, for jeg kan godt forstå (især efter du har lagt det frem i det lys), at du er bitter over, at du har brugt tid på at reklamere for et firma, der så ikke har orden i sagerne - især når man kan have dem mistænkt for ikke at klargøre, at betingelserne er ændret, da de så vil miste potentielle 'likes'. Men jeg synes altså du skulle lade det ligge - jeg elsker dine madskriblerier og tjekker ind her hver dag, men det virker enormt voldsomt og unødvendigt at køre så aggressiv en stil for en præmies skyld. Ja, de burde have været store nok i slaget til at sige: 'Vi beklager at konkurrencebetingelserne har været tvetydige og derfor har I selvfølgelig begge vundet'. Men du burde, efter min mening, også have været rummelig nok til at sige 'pyt', ja tak til kompensationen og forære den væk uden et ord om firmaet. Alternativt bare have nævnt, at du ligger i dialog med firmaet om en løsning. Det andet bliver for gabestoksagtigt, og det finder jeg meget ubehageligt. Nå det er sagt vil jeg også gerne i fremtiden læse om dine lækre kreationer, og venter i spænding på, hvad rødkålen skal krydres med i år og se flere kreative resteranvendelser i fremtiden. Alt godt her fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan kan man jo også vælge at se på det. For mig var det dog vigtigt at følge sagen til dørs - af flere grunde. Det er for det første en principsag. Jeg havde vundet efter deres egne regler - bum! For det andet ville de ikke erkende at der var begået en fejl - så jeg ville ikke give slip uden at ha' fået oprejsning. Og af den grund offentliggjorde jeg dialogen.

      Jeg er ikke noget spor rummeligt menneske når jeg er blevet snydt. Det indrømmer jeg gerne.

      Tak, jeg er glad for at du vil vende tilbage i fremtiden. Uha, rødkålen bliver simpelthen med anis og kirsebær igen i år - men med et nyt twist ;-)

      Slet
  6. Sejt Malou, fedt at du fortsætter med at stå inde for dine principper og hvem du er - det er i hvert fald med til at gøre bloggen din og særegen, og en af de altovervejende grunde til jeg vender tilbage hele tiden. Kolde, kedelige opskrifter kan man jo finde i en bog. Madpassion kan man finde her :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Thea, det er jeg meget glad for at du siger. Det handler både om principper - og i høj grad om min integritet.

      Aww, hvor er du sød. Jeg er glad for at du kan lide 'hele pakken' :-)

      Slet
  7. Hej Malou.

    Jeg holder virkelig af at læse din blog, men jeg synes du skal overveje nødvendigheden af at lægge disse ting på bloggen.

    Jeg har fulgt dig i et par år nu, og for det meste føler jeg mig inspireret. Ikke kun af den fantastiske mad, men også hvordan du med sygdom alligevel formår at få det meste ud af dit liv og din passion.
    Men nogle gange sidder jeg også tilbage med en ærgelig følelse over at du tager tingene så nært og personligt. Det håber jeg at du vil tænke over :)

    Mvh.
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne

      Tak, jeg er glad for at du kan lide at læse med her.

      Det vil jeg bestemt tage til efterretning. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg på mange måder er ret skrøbelig. I mit liv har andre taget nogle rigtig grimme beslutninger og valg på mine vegne - og det kunne jeg ikke gøre noget ved. Jeg er ikke ret moden i visse adfærdsmønstre - og specielt når jeg støder på stor uretfærdighed kommer det til udslag. Her havde jeg mulighed for at sige fra da jeg blev snydt, og det tror jeg altså var ret godt for mig på flere måder.

      Tak, jeg er glad for at du kan finde inspiration her - både i maden og resten :-)

      Glad hilsen
      Malou

      Slet
  8. Du har dine meningers mod, og det er sgu sejt! Havde jeg gjort det samme? Nok ikke, men vi skal nu heller ikke allesammen være så konforme. Vi er mennesker, ikke havregrød.
    Og jeg har tænkt mig at blive ved med at læse (og kommentere) Jeg elsker begge aspekter i din blog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vicki, du er simpelthen så god en støtte. Det er jeg meget glad for.

      Aww, hvor er du sød <3

      Slet
  9. Jeg synes det er meget unfair af dig, at overgå KUN til Facebook kommentarmuligheden. Det udelukker ikke mig som sådan, men fratager mig muligheden for at smide link til min blog som jeg plejer. Det synes jeg altså ikke er okay - og det har intet at gøre med, at jeg ikke vil stå ved, hvem jeg er, men at når jeg har en blog, så vil jeg også gerne have lov at reklamere for den, ligesom du gerne vil din. Det er vel forståeligt?

    Synes ikke det er okay, at de få skal ødelægge for os andre. Du kan modere ved og så slette, det du ikke gider. Så er du ovre det. Det er selvfølgelig som du siger helt din beslutning, men har jeg ikke ovennævnte mulighed, ja så mister du mine kommentarer, som jeg er klar over langt fra er de vigtigste....

    Hele konkurrencetingen har jeg kommenteret på. Det ér helt sikkert helt forkert, men jeg tror ikke, jeg gad bruge flere kræfter (jeg ikke har) på det. Igen din beslutning.

    Uanset vil jeg være ked af ikke at kunne smide kommentarer som nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så fordi du gerne vil reklamere for din blog skal Malou finde sig i svinske kommentarer?
      Hvem er unfair?

      Slet
    2. Du kommenterer anonymt! Og nej det skal hun ikke, men hun kan jo bare slette dem!

      Slet
    3. Hej Deborah

      Jeg har tænkt over det og laver både en FB kommentar + den alm. På den her lukker jeg bare så man ikke kan kommentere anonymt, men skal oprette en profil. Så du kan skam stadig være med ;-)

      Uha, er glad for at jeg fulgte sagen til dørs. Har ikke alene har fået en undskyldning men også hele den retmæssige præmie.

      Slet
  10. It's going to be a stormy weather - please hold on to that grønkål klidmoster!
    Jeg kommenterer anonymt just to prove a point - jeg har svært ved at se hvordan det skal hjælpe noget at gå over til facebookkommentarer - for lige så vel som jeg her i bloggers interface kan vælge anonym så vil det tage mig noget der ligner 3 min at oprette en fake facebookprofil specielt til at skrive kommentarer til dine indlæg - og det kunne jeg forestille mig at alle dine haters lige så vel kan tænke sig til at gøre...

    SvarSlet
    Svar
    1. Point taken! Jeg lægger hovedet i blød efter en bedre løsning. Overvejer at gå over til at forhåndsgodkende kommentarer - men er bange for at at det vil blive for censur-ish.

      Slet
  11. Jeg er enig I så mange ting, der allerede er blevet sagt. Men jeg vil alligevel lægge en kommentar.

    Jeg er blevet så inspireret af dit syn på mad, opskrifter osv. Jeg ville ikke have læst din blog, hvis det udelukkende handlede om mad.

    Jeg bliver nødt til at sige, at jeg synes du tager fejl denne gang. Jeg kender virkelig godt til følelsen af, at det handler om principper, men ind imellem må man glæde sig ved, at man bare er det større menneske og så vide med sig selv at man har ret.
    Jeg synes også du skulle have vundet, men jeg synes du skyder dig selv i foden med dine to sidste indlæg, som fremstiller dig selv i et ikke særlig godt lys.

    Jeg synes ikke du er barnlig, grådig eller noget, men jeg synes ikke om den måde du har valgt at håndtere denne situation.

    Jeg har selv kommenteret tidligere på facebook, at jeg personlig heller ikke har kunnet forene mig med din blog på det sidste. Og jeg skriver det jo ikke for at chikanere eller tale ned til dig, jeg siger det fordi jeg savner den inspirerende blog og fordi jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at være inde på din blog, når der er så "dårlig stemning".

    Jeg gider ikke at true med at gå som læser eller sådan noget, for det synes jeg er irrelevant.
    Jeg kan blot konstatere, at jeg selv har været langt mindre herinde på det sidste.
    Jeg læser blogs som underholdning og inspiration, ikke som ting at blive frustreret over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Cecilie

      TAK - en kritisk konstruktiv kommentar man kan forholde sig til. Ville ønske flere gad formulere sig sådan i stedet for bare at rakke ned.

      Jeg ved godt at de 2 indlæg for nogen får mig til at stå i et dårligt lys - men jeg har godt nok også fået mange tilbagemeldinger der giver udtryk for det modsatte.

      Det var vigtigt for mig at stå fast her. Uretfærdighed er en ting - men jeg blev snydt og de ville ikke vedkende sig at de havde beget en fejl. Det kunne jeg altså på ingen måde give slip på. Og ikke alene har jeg nu fået en undskyldning men også hele den retmæssige præmie. Og den har jeg tænkt mig at lade mange komme til gode.

      Jeg er virkelig nysgerrig over hvad det er for en dårlig stemning du mener at her er? Er det fordi jeg beder om stemmer, rase over folk der udnytter madbloggerne eller holder på min ret? Når jeg kigger tilbage i de sidste par måneders indlæg er det det eneste der springer i øjnene.

      Tak, det er sgu ærlig snak. Jeg håber du måske har lyst til at vende tilbage en anden gang og lade dig inspirere på ny.

      Slet
  12. Godt brølt.. Dette er DIN side og 'kan man ikke lide lugten i...' kan man bare fedte et andet sted hen. Mht din retmæssige præmie så forstår jeg ikke at de forsøger at spise dig af med andet og mindre, kan de slet ikke se hvilken spiral af negativ omtale/opfattelse det giver dem..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Lige netop - min blog, mit liv og mine handlinger. Put up or shut up!

      Jeg kan berette at ikke alene har fået en undskyldning men også hele den retmæssige præmie. Som de selv sagde, så er det jo peanuts for dem - og ret skal være ret. Jeg har dog bedt om at få 30 glas sild i stedet for 60 - for jeg skal jo ikke være med til at risikere madspild ;-)

      Slet
  13. Hej Malou

    Hvor er jeg glad for at du er nået dertil hvor du bare giver folk igen og gør opmærksom på at dette faktisk er en blog. Tilmed din blog, og at du og kun du bestemmer hvad der skal være herpå.
    Jeg er ikke på facebook, men smider bare en mail hvis der er noget.
    Held og lykke med og få din retmæssige præmie. Synes der er så mange konkurrencer og reklamefremstød her i blogland der ikke ender ud i andet end dårlig omtale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke

      Tak, det er jeg glad for at du siger. Det er på høje tid at jeg får sagt fra....igen.

      Uh, jeg laver både en FB kommentar + den alm. På den her lukker jeg bare så man ikke kan kommentere anonymt, men skal oprette en profil. Så du kan stadig være med ;-)

      Tak - ikke alene har fået en undskyldning men også hele den retmæssige præmie.

      Slet
  14. Hvor er det dog sørgeligt, at folk skal udråbes til "haters" - af dine såkaldet "lovers", hvis de giver udtryk for, at de synes, du handler forkert.

    Hvis du selv skriver følelsesladet og lader dine holdninger komme kraftigt til udtryk, så må både du og dine fans være forberedte på, at debatniveauet bliver derefter!

    Du gør dig mange anstrengelser for, at vise hvor ond hele verden er mod dig - og du har en solid opbakning fra en række folk, der giver dig ret ligemeget hvad - og som bestemt IKKE holder sig tilbage med personlige angreb på alle, der ikke synes, du er guddommelig. Det KAN tænkes at være en væsentlig årsag til, at folk vælger at være anonyme.

    Det ville ikke være svært for mig at skrive meget grovere ting, men nu vil jeg foreløbig holde mig til at spille på den bane, du selv har kridtet op.

    Et velment råd: Prøv at overveje, om det virkelig er sandsynligt, at hele verden har rottet sig sammen, for at gøre livet surt for dig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller også er man anonym fordi man ikke vil lægge navn til det lort man lukker ud.

      Slet
    2. Jeg havde såmænd lagt navn til, men alligevel blev det slettet, så kom igen.

      Slet
    3. Hvis du synes det, Malou vælger at prioritere er forkert, så find en anden blog! Det her er hendes frirum, hun skriver for sin egen fornøjelses skyld, og sådan er det. Hvis du ikke kan lide, hvad du læser så find en anden blog istedet for at gå i flæsket på hende! Der er ingen, der beder dig læse med - eller kommentere! - her.

      Slet
    4. @Anonym - den den nedladende holdning og formulering er et klasseeksempel på kommentarer der er ukonstruktive og latterlige.

      Folk er velkommen til at ha' en anden holdning og mening end mig. Men jeg kan ikke se nogen grund til at de skal rakke mig ned - klik dog videre i stedet for. Den her blog skal man kun opsøge hvis man gider at tage 'hele pakken' med - ellers kan man holde sig væk.

      Slet
  15. Jeg havde aldrig troet jeg skulle skrive dette til dig kære Klidmoster, men i den sidste tid er jeg altså engang imellem i tvivl om jeg er på din eller Birthes (NYBH) blog...

    Jeg er ikke hater, tværtimod (selvom ovenstående er svært at opfatte som andet, det ved jeg godt)- blot en fan af klidmoster.dk der efterhånden klikker herind sjældnere og sjældnere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Æh, jeg er ikke med. Du sammenlinger mig med NYBH - fordi jeg står ved mine meninger, ikke finder mig i mere brok, holder på min ret og siger fra....eller hvad?

      Det her er mit fristed - og det er jeg altså nødt til at værne om. Det betyde at jeg bliver nødt til at få luft af og til. Læs med eller lad være....det er dit valg. Her må du tage 'hele pakken' eller intet.



      Slet
  16. Imponerende at du ca en gang i kvartalet bliver nød til at manifesterer retten til forskellighed og ikke mindst ønsket om rummelighed.

    Jeg har siden jeg for små 15 år siden landede i cyberspace, altid undret mig over at der her i anonymitetens land ikke var plads til at være forskellig fra hinanden, uden grove pegen fingre.

    Men jeg synes det er forfriskende at nogen kæmper for at vi faktisk bør behandle hinanden som vi gerne selv vil behandles og jeg synes faktisk at det er helt ok at kæmpe for en smule retfærdighed. Især i sager hvor firmaer bruger cyberspace og blogverdenen som 'billig' reklame.

    Jeg er en af dem som kommer i klemme i det nye kommentarsystem, for jeg har kun en blog identitet ikke en facebook identitet og mit private jeg, holder jeg så vidt muligt fast på. Men ved du hvad, jeg skal nok sende en mail ;)

    kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Yep, det er trist at det skal ha' plads. Men jeg skal ha' luft for det af og til.

      Det har jeg også undret mig over. Og tonen blive mere og mere grov. Folk lukker lort ud - fordi de kan!

      Lige netop: det bør handle om retfærdighed. Men folk ser på det fra en helt anden vinkel.

      Uh, nej - jeg laver både en FB kommentar + den alm. På den her lukker jeg bare så man ikke kan kommentere anonymt, men skal oprette en profil. Så du kan stadig være med ;-)

      Kh

      Slet
  17. I guder det er småligt at hyle op over en tabt konkurrence. bom bom og så videre, livet venter.

    SvarSlet
    Svar
    1. I guder det er småligt at skrive sådan en kommentar til en der holder på sin ret overfor et stort firma - og ikke alene har fået en undskyldning men også hele den retmæssige præmie.

      Slet
  18. Sådan Malou stå ved din ret.

    SvarSlet
  19. Hej Malou !
    Hvor er det bare sejt at du har taget kampen op, og vundet !!
    Stor beundring herfra :)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...