mandag den 19. november 2012

Hjemmelavet kardemommelikør...

Her midt i flytterodet blev det pludselig muligt at fremstille denne liflige likør - for jeg fandt en pose etniske kardemommebolcher som havde været en gave fra Piskeriset. Jeg smagte dem en gang jeg var på besøg hos hende og efterfølgende havde hun et par poser med til mig.

Jeg havde kommet den ene pose i et syltetøjsglas og spist en del af dem. Desværre havde de trukket lige akkurat fugt nok til at være blevet til en stor sammenhængende klump. What to do?

Bolcherne er lavet af sukker, vand, kardemomme og citronsyre - så de kunne nemt opløses. Jeg overvejede derfor at lave en sirup af dem.

Med lidt banden og svovlen fik jeg brækket klumpen ud af syltetøjsglasset - men de var umulige at komme til at spise. Og så fik jeg pludselig den ide at hælde vodka på!

Som sagt, så gjort. Bolcherne blev dækket med vodka og sat på køl. 

Der blev det på ingen tid til en sliksød likør med den skønneste julede smag. Jeg kom likøren på en rengjort ølflaske med patentprop. Den skal nok blive et hit på fredag til Kagedåsernes Julefrox - hvor den skal serveres til julekagEN.

Har du lyst til at lave likøren, men kan ikke skaffe bolcherne: kog en kraftig sukkerlage af 1 del vand, 2 del sukker og hele kardemommekapsler først - og tilsæt vodka efter smag.

Jeg har selvfølgelig lavet en lille smagsprøve som jeg sender til Piskeriset så hun også kan smage.

---------------------------------------------------------------------------------------

Puha, der er stress på i tiden. Der bliver ryddet op, smidt ud og pakket. I dag skal jeg ned og aflevere den underskrevne lejekontrakt hos boligforeningen + på boligstøttekontoret og ansøge om boligtilskud og indskud. Så snart indskuddet er betalt må jeg få nøglerne - det er SÅ vildt!

Det er hårdt arbejde at rydde op i den her forsømte lejlighed. Siden Max flyttede i maj sidste år er den groet godt til. Jeg glæder mig vildt meget til at få en frisk start i min lejlighed i stedet for at sidde tilbage i vores. Men det er også trist at sige farvel - for den her lejlighed er det bedste og tryggeste hjem jeg nogensinde har haft.

Men jeg er klar til at stå på egne ben. Mit første voksenhjem hvor jeg helt selv må bestemme det hele. Hæ, det skal nok blive godt...


14 kommentarer:

  1. MUMS, det lyder lækkert! Er vildt misundelig, da jeg "bare" må "nøjes" med romtopf til min JULEKAGE!!! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Hmm, så ved jeg da hvad du skal ha' i værtindegave når vi skal julebage ;-)

      Slet
  2. Hvor MANGE kardemommekapsler, din kost? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. NOK, din selvkost ;-)

      Ps. Du kan få nogle kardemommebolcher af mig. Kom forbi efter dem i morgen.

      Slet
  3. Held og lykke med flytningen. Det kan ganske rigtigt være meget tilfredsstillende at være frue i sit eget hus! Din likør tror jeg derimod ikke, jeg skal prøve. ;-)

    SvarSlet
  4. UHM! Jeg er vild med kardemomme i alle afskygninger og denne likør vil uden tvivl være en vinder i min mund. Tak for idéen, jeg går straks på jagt efter bolcher. Der er heldigvis en god håndfuld etniske købmænd her i min by, så jeg burde have gode odds. Held og lykke med flytningen, jeg håber at den går som en leg. :)

    SvarSlet
  5. Typisk, så skal du være fornem på den med kardemomme og spiritus. Du kan vel brygge likør på vand og nullermænd som os andre skummetmælksdanskere uden kulør på tilværelsen.

    Du må hellere sende flasken til mig, inden folk ser den. Nuuuuu.

    SvarSlet
  6. Sure Sif :-P husk hvis du skal have en særlig smagfuld likør =brug lagret tånuller!

    Jeg glæder mig til at slubre kardemomme sprut Malou :-D
    Brombærsnapsen er også blevet god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Rønnebærene er en kende sure over at have andre planer den weekend. Møf!

      Slet
    2. Kom vodka og rørsukker over de dersens rønnebær ;-)

      Slet
  7. Hvor lyder det lækkert - elsker kardemomme, det er lidt julet og lidt kage-agtigt, samtidig med det er lidt orientalsk. Yum. Tror den ville gøre sig godt i en irish coffee!

    - Anne

    SvarSlet
  8. Hæhæhæ - så det var det, du havde gang i! God måde at udnytte dem på! Glæder mig til at smage :-)

    SvarSlet
  9. Hvor lyder det bare lækkert med kardemomme.

    SvarSlet
  10. Intet slår den hjemmelavede likør :)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!