Majs-chowder med kartofler og chili...

En chowder er en hybrid mellem en suppe og en gryderet - en tyk og fyldig sag. Denne version lavede jeg d. 1/10 på den Internationale Vegetardag som et Stop Spild Af Mad projekt.  

En hot sag med masser af krydderier og solskin. Perfekt til en råkold efterårsdag.

 

2 uger i træk havde der været friske majskolber med i kasserne - og nu stod jeg så der med 5 stk som skulle bruges.

Jeg besluttede mig derfor for at pelse dem og skære alle kernerne af - og der var over ½ kg. En del af dem skulle så bruges til aftensmaden - og resten skulle blancheres og i fryseren. Den første dag fik majsen selskab af lidt gulerødder og grøn blomkål.

Grøntsagerne blev dampede og serveret til en lillebitte bøf af økologisk kalvemørbrad, små kogte kartofler stegt i SMØR og vendt i persille + en krydderurtedip på skyr.

Dagen efter stod jeg så med en del kartofler i overskud. Dem ville jeg gerne ha' brugt - og gik i gang med at udtænke et par vegetariske retter hvor de kunne indgå. 

Der var 275 g majskerner tilbage. I stedet for at fryse dem, valgte jeg at kombinere dem med de kogte kartofler i denne majs-chowder.

Man kan sagtens bruge majs fra frost eller dåse - men de friske er helt klart at foretrække. De har en helt særlig græsagtig sødme. Kartoflerne behøver heller ikke være kogte - man kan sagtens bruge rå, skrællede kartofler. Men bruger man en rest kogte kan retten være meget hurtig færdig - og det kan jo være en fordel på travle dage. 

Der var også en rød peberfrugt som virkelig havde set bedre dage. Den kom med for at give både smag og farve. Løg skulle der også til - og citron til at smage til med. Da det jo var en vegetarret, fandt jeg urtebouillon frem i stedet for at hente hønsefond i fryseren.  

Chowderen skulle ha' et godt skud krydderier - og det fik den i form af koriander, spidskommen og gurkemeje. Hvidløg var et must - og chili ligeså. Den smukke gule chili var også fra en grøntkasse, hvor den stod beskrevet som 'mild'. Jeg snittede den spidse ende af og duftede til den - den duftede aromatisk og frugtagtig. Den blev kastet i gabet for at teste hvor mild den var. STOR fejltagelse, for den var SÅ stærk. Mine øjne og næse begyndte at løbe, jeg kæmpede noget med vejrtrækningen og bandede som en havnearbejder. Det må ha' haft stor underholdningsværdi, for alle 3 katte kom til for at overvære showet. Uha, den var hot. Et glas mælk og et par flødekarameller fik heldigvis dulmet det værste. Jeg var ret paf - for jeg kan ellers normalt tåle ret stærk mad. Nå, men så vidste jeg da hvor meget....eller rettere lidt der skulle i retten.

Jeg forsøger mig lige med en regulær opskrift:

275 g majskerner
350 g kogte kartofler
150 g løg
1 rød peberfrugt
2 fed hvidløg
Frisk chili - efter smag
2 spsk olivenolie
½ tsk st. koriander
½ tsk st. spidskommen
½ tsk st. gurkemeje
5 dl Herbamare urtebouillon
Salt/peber
Citron
1 spsk skyr eller andet surmælksprodukt

Kartoflerne skæres i mindre stykker. Løg, peberfrugt (gem lidt til pynt) og chili snittes fint og hvidløget skæres i tynde skiver. 

En pande varmes op og løg, peberfrugt, chili og hvidløg sauteres blødt i olivenolien uden at tage farve. Urtebouillonen laves med kogende vand - dosseringsmængden står anført på bøtten.

Kartofler og majs kommes i en gryde og overhældes med den varme bouillon. Bruger man rå kartofler koges de næsten møre før majsen tilsættes. 

Mens det simrede fik jeg lyst til at smække yderlige smag i gryden - og fandt derfor ½ tsk røget paprika frem. Den er virkelig et krydderi jeg har fået respekt for - for det kan let blive for kraftigt og overdøve alt andet. I små mængder er det dog rigtig godt til lige at give et røget snert.

Da kartoflerne begyndte at falde fra hinanden efter ca 8 minutter tilsatte jeg de sauterede grøntsager + krydderierne. Efter yderlig et par minutters simren var retten klar til det sidste trin + tilsmagning.   

Man kan gøre flere ting for at jævne sin chowder. Efter min mening skal der ikke tilsættes mel eller anden jævning - kartoflerne kan sagtens klare jobbet selv. Man kan enten røre eller piske kraftigt i den til den opnår den ønskede konsistens - eller gør som jeg og sætte en stavblender i den og *wroom wroom* blende ca halvdelen. Det giver en tyk homogen chowder - dog stadig med en masse fyld. Og så mangler den kun at blive smagt til - eller justeret som jeg kalder det. Salt og peber, citronsaft og lidt ekstra spidskommen. Det er vigtigt med den helt rette sur/sød/stærk balance. Specielt en sødlig ret med så mange majs kan nemt blive for alt for sød og fad - det skal salt og syre til. Har man ikke lige en citron liggende kan man komme langt med et par dråber æblecidereddike. 

Den færdige chowder blev serveret i en kæmpe opvarmet kop. 

Den fik lidt skyr og hakket rød peber på toppen. Uhm, en fyldig og mættende chowder med masser af smag. Jeg kunne langt fra spise op - hvilket igen gav en rest. Og den rest fik dagen efter nyt liv i en helt anden form:

Der blev chowderen nemlig lavet til små majs/kartoffelklatkager, toppet med en frisk tomatsalsa og en spicy skyrcreme - og blev serveret i en knasende spidskålsblad. Den opskrift skal nok også ramme bloggen på et tidspunkt.