søndag den 30. september 2012

Vølve - naturlig hud og hårpleje...

Twitter er et magisk sted. Jeg har mødt mange spændende mennesker der - og et af de mennesker er Thea. Hun er simpelthen en naturkraft som har taget mig med storm. I foråret startede hun sit eget lille firma Vølve - som fremstiller og forhandler plejeprodukter med naturlige ingredienser fra den nordiske fauna.  


Jeg har fuldt med på sidelinjen helt fra starten og købte straks 2 shampooer fra hendes første batch i maj - det er dem til venstre. Den gule shampoo er med kamille og morgenfrue - og den grønne shampoo er med birk og brændenælde. De er utrolig drøje og jeg veksler lidt imellem dem - det er vist tydeligt at den gule er favoritten. Efter at ha' vasket hår i Neutral og andre duftfri shampooer i mange år er det en daglig fornøjelse at få lidt duft i sit hår igen.

De 2 shampooer med pumpe købte jeg da Vølve holdt homeparty hos Signe. Og nu er der så kommet fine labels på - og flasken er blevet lidt højere og slankere. Den sidste var en lille gave fra Thea som jeg fik sidste onsdag. Der skulle jeg hjem fra min søster i Herlev - og var så kvæstet at jeg ikke kunne magte at slæbe min kuffert ind til hovedbanen med offentlig transport. Jeg efterspurgte et lift og Thea sprang straks til og proppede ondskabens kuffert ind i bilen. Trafikken var horribel, så vi fik god tid til at snakke og hygge lidt på vejen. 

Thea laver også de skønneste scrubs på både salt og sukker. De er lavet med forskellige olier og urter.
Foto: Ninkanina.dk for Vølve
Her er den grønne scrub som bærer navnet Grøftekant. Efterhånden som de forskellige scrubs blev færdigudviklede, fik de navn ved hjælp af feedback på Facebook.


Thea havde også udviklet en ny scrub som jeg har til test - med bla duft af chokolade. Den er nemlig til at bruge i køkkenet til at rengøre hænderne og fjerne lugt - så jeg er jo den oplagte testkandidat. Jeg planlægger at teste den i morgen når jeg skal lave noget med en masse løg. Jeg er meget spændt på hvad den kommer til at hedde når den engang kommer i handlen.


Jeg har et par scrubs i forvejen: en tidlig Grøftekant som er en gave fra min veninde Helle - og en Morgensol som jeg købte sammen med de første shampooer. Den lille hvide scrub fik jeg med hjem fra homepartyet. Den hedder Månegrus og er en saltscrub med vanilje, kaprifol og geranium. Den dufter helt vidunderligt - og jeg ved at Thea barsler med en hvid shampoo med næsten samme duft. Wee, den må jeg ha' også.

Foto: Ninkanina.dk for Vølve
Vølve tilbyder yderlige 2 scrubs: den blå saltscrub Himmel og Hav - og den røde sukkerscrub Blomstereng. Alle de lækre scrubs kan købes her.


Foto: Marie Christine Meurs-Gerken
Du kan også tage ind i Øksnehallen i dag fra 10-18 og besøge Vølven selv i egen høje person. Thea har nemlig en stand (139B) på messen Sund Livsstil. Her kan du teste og dufte de skønne produkter - og købe dem til en særlig messepris.

Jeg er simpelthen så glad for at være stødt på Thea. Er jo ret så fuzzy med hvad jeg kommer i mit hår og på min hud - og har virkelig fundet det helt rigtige for mig. Og det at jeg så kender mennesket bag gør det kun endnu bedre. Det er fedt at følge med på Twitter når hun f.eks lige laver en helt ny portion shampoo i sin røremaskine aka Vølvomaten eller viser skøre ideer frem. Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret - men tilblevet af respekt og kærlighed for både Thea, hendes produkter og det drive hun lægger for dagen. 

Og hvis du vil vide hvad en Vølve er - så kan du blive meget klogere lige her



10 kommentarer:

  1. Onde, onde Klidmoster! Nu lykkedes det mig jo at flænse mit dankort på en søndag morgen fordi jeg liiiige, og liiiiige skulle ha' af Vølves dejlige ting!!!

    Du får pisk med et birkeris næste gang jeg ser dig! :-*:-*:-*

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry, den må jeg jo tage på mig :-D

      Jeg håber du bliver lige så forelsket i produkterne som jeg er. Uhh, det vil jeg glæde mig til - trænger til lidt pisk. Har du lyst til et lille besøg i ugen der kommer? :-*

      Slet
  2. Jeg er også KÆMPE fan af produkterne og har som Malou, været med helt fra de små, spæde skridt.

    Det har været fantastisk at følge (og være en del af) og jeg er simpelthen så stolt af Thea.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi har været med fra starten. Det er virkelig nogle fede billeder du har taget - glæder mig til at se de næste :-)

      Jeg er også SÅ stolt. Twitter FTW!

      Slet
  3. Enig, Malou! Vølves produkter er så lækre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaha. Er glad for at du også kan lide dem :-)

      Slet
  4. Hold da helt kaje, det ser godt ud. Især for sådan en hyperhudsensitiv en som mig, der ikke kan tåle det ene og det andet. Er allerede inde på siden og planlægge store indkøb!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nice, håber du kan tåle det og kommer til at elske det så meget som mig :-)

      Slet
  5. Tak for det fine indlæg. Jeg er helt rørt! Og tusind tak for den store opbakning hele vejen. Jeg elsker også jer!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er såmænd så lidt, jeg er blot ærlig. Og er SÅ stolt af dig - du fortjener alt det bedste i verden!

      <3 <3 <3

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...