søndag den 22. juli 2012

Test af økologisk makeup...

I sidste uge blev jeg kontaktet af Cecilie Mossin fra den nye sunde og grønne makeup-webshop Rawmakeup. Hun tilbød mig at teste lidt produkter - og det sagde jeg straks ja tak til. For det jeg har nemlig længe haft lyst til at bruge lidt mere - men har ikke kunnet finde det rigtige.

Pakken kom fredag og jeg var spændt på hvad det sorte silkepapir rummede.

Der var en Dr. Hauschka Læbepomade og en Honeybee Gardens Vandbaseret Neglelak i farven Fairy Dust.

Virkelig dejlig læbepromade - blødgørende og velduftende. Den kommer helt sikkert til at erstatte den Eight Hour Creme jeg ellers render rundt med.

Det er mit første møde med en vandbaseret neglelak. Den er nem at påføre, tørrer lynhurtigt - og er fri for både formaldehyd, xylene, toulene, acetone, dibutyl pthalater og FD&C farver. Den kan ligefrem anvendes af gravide. Farven er fin og neutral til hverdagsbrug. Jeg har dog kik på den i både Oasis (koboltblå), Vintage Merlot (bordeaux/lilla) og Mocha Latte (ja, gæt selv) til når der skal mere knald på. Og så kan den fjernes med acetonefri neglelakfjerner, helt almindeligt sprit eller vodka. Stik den!

Med i pakken var der også 3 ting fra Organiqs: en økologisk lipgloss i farven Rose, en økologisk øjenskygge i farven Beige Highlight og en øjenskygge applikator.

Lipglossen kom straks i brug. Det er bare lige noget for mig! Farven passer perfekt til mine solkyssede kinder og blå øjne. Den smelter ned i læberne, klistrer ikke og sidder her på 3. time stadig hvor den skal.

Organiqs er et nyt dansk mærke. Det er nogle virkelig lækre produkter i en 'autentisk' og gennemtænkt emballage. Øjenskyggen er pakket i kraftigt pap men en elastik omkring.

Jeg har ikke prøvet den endnu - men skal det ingen længe. Max har snart ferie og har i den forbindelse inviteret mig ud og spise. Og den aften har jeg tænkt mig at gå all out og komme både på læberne og øjnene. Selv om jeg primært dyrker det naturlige look er det rart at der findes makeup jeg kan bruge uden at det får mig til at virke for malet.

Det giver god mening for mig at smøre økologi udenpå kroppen når jeg nu også kommer økologi på 'motoren'. I forvejen vasker jeg mit hår i de mest fantastiske økologiske shampooer lavet af Vølve. Mit hår har aldrig været pænere.

Bruger du økologisk makeup?


10 kommentarer:

  1. Sidder og kigger ned af min mave (hvor det ligner at jeg har slugt en stor ballon), og overvejer om jeg ikke liiiige skulle tjekke de der neglelakker ud...
    Generelt er jeg lidt forsigtig med at bruge økologisk eller "naturlig" makeup og andre personlige produkter, da de har tendens til at være mere allergifremkaldende end de mere syntetiske produkter, pga højt indhold af naturlige parfumestoffer...

    Kan du se om der er parfume/fragrance/essential oils/aroma i de produkter du har fået i hænderne? Ville elske at finde nogle uden duft!

    SvarSlet
    Svar
    1. Allerførst: tillykke med de lykkelige omstændigheder :-)

      Det er da virkelig et scoop at man kan bruge neglelakkerne når man venter sig. Jeg er også glad for at jeg kan bruge dem når jeg laver mad uden at være panisk angst for at der drysser en lille flage ned i min mad.

      Makeuppen skulle så vidt muligt være uden duftstoffer. Men er du i tvivl kan man se en komplet ingrediensliste på de forskellige produkters hjemmeside. Lipglossen indeholder f.eks: OLEIC/LINOLEIC/LINOLENIC POLYGLYCERIDES
      CAPRYLIC/CAPRIC TRIGLYCERIDE
      HELIANTHUS ANNUUS (SUNFLOWER) SEED OIL
      SIMMONDSIA CHINENSIS (JOJOBA) SEED OIL
      COPERNICIA CERIFERA (CARNAUBA) WAX
      BEESWAX
      SESAMUM INDICUM (SESAME) SEED OIL
      MICA
      ARGANIA SPINOSA KERNEL OIL
      GLYCERYL CAPRYLATE
      HONEY EXTRACT (MEL)
      GLYCINE SOJA OIL
      TOCOPHEROL
      BETA SITOSTEROL
      SQUALENE
      CI 77891
      CI 77491
      CI 77492
      CI 77499

      Håber du kan finde noget du kan tåle/lide :-)

      Slet
  2. Hej klidmoster.
    Har snart i 10 år brugt Dr.Hauschka ansigts produkter,vil bare ikke bruge andet. De er sindsygt gode ved ens hud.Rensemælk,skintonic,kvædecreme og rensecreme skal bare være på hylden. Ikke at forglemme deres læbepomade som har reddet mange tørre læber. Ja..det lyder som en helt reklamespot, MEN de er altså gode
    Yvonne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Yvonne

      Der må gerne reklameres for gode ting i mit kommentarfelt ;-)

      Det lyder bare super godt. Jeg er også allerede fuldstændig forlibt i den læbepromade.

      Glad hilsen
      Malou

      Slet
  3. Hej Malou,

    Tak for anmeldelsen og inspiration :-)
    Jeg prøver i første omgang at undvære kemikalier i forhold til fx. parabener og parfumer i kosmetik.
    I henhold til parabener er jeg glædeligt overrasket over at se den billige forhandler E.L.F. har valgt at køre en mineralsk linje. Clinique der både er parfumefri og allergitestet har jeg brugt, men ved at nogle kan slå ud pga. deres produkter.
    Det er en jungle derude, men det kunne være at Organiqs kunne være et bud?

    Kærligst Lea

    SvarSlet
  4. Hej igen ;))
    Syntes da lige jeg ville komme med endnu et smaddergodt produkt fra Dr. Hauschka..
    Deres læbebalsam, som fåes i en lille sød krukke faktisk også er uundværlig :-) Den bruger jeg hver aften inden sengetid, får de dejligste bløde læber af den, døjer aldrig med tørre,sprukne læber mere.
    sommer hilsner fra Yvonne I

    SvarSlet
  5. Nej men jeg ville gerne, hvis jeg kunne finde noget, der IKKE kostede spidsen af en jetjager. Ked af jeg ikke har fået tilbudt at teste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glemte at sige, det ser lækkert ud, og jeg vil prøve at kigge på det, for SÅ meget make-up bruger jeg jo heller ikke, og så er det nok ikke så dyrt alligevel. Og så hellere føle sig sund og lækker samtidig.

      Slet
  6. Jeg bruger Benecos makeup - godt, billigt og øko. Simpelthen.

    SvarSlet
  7. Læbepomaden fra Dr Hauschka er min yndlings! Jeg har en i tasken, i skrivebordsskuffen på arbejdet og på sminkebordet derhjemme!

    Jeg elsker i det hele taget Dr Hauschka produkter, bruger deres rosencreme som dagcreme, og når jeg vil forkæle mig selv køber jeg også en øjncreme.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!