Omelet med røget ost...

*Host host host host* Ondskabens sælhundehoste er tilbage og har taget sin irriterende lillebror, astma, med. Feberen raser og jeg går bare og venter på at kurven knækker så det igen går mod svalende tider. Madlavning er der ikke så meget af, men her den anden dag blev det dog til en bette omelet:

En hurtig sag med min elskede røgede Gou-Dan fra Naturmælk og en rest salat til. Og så var det dagens mokost. JA, det hed det altså da jeg voksede op - for mange århundreder siden. MOrgenmad og froKOST trukket sammen, ikke noget fancy engelsk låneord her.

Gode æg og god ost - så behøver man ikke så meget mere. I dag var jeg tvunget ud og handle og sørme om jeg ikke mødte en af Sifs gamle kursister (fra det kursus hvor jeg var med og lå under/over/på sofaen, døende af meget slemme tømmermænd). Hun råbte mig an, famlede i sin vogn og fremviste storsmilende et stykke af den røgede ost. Det var et stort øjeblik!

Nå, men det var den omelet vi kom fra. Den er nem at lave - det ligger jo i navnet: om...me...let. Sorry, det er muligvis sjovere når man har feber. 3 æg, lidt salt og peber + lidt snittet top fra et nyt løg. Kan man ikke få fat i de nye, så brug et af de lange.....sagde prinsessen. Argh, feberen igen.

En lille pande varmes op på middelvarme og og tilsættes et par dråber olie + 1 tsk SMØR. Æggene hældes på og med en dejskraber roder man forsigtigt rund som ved forstadiet til scrambled æg. Når den begynder at sætte sig en smule, løfter man små 'lommer' og lader den flydende del løbe ned i dem. Når den er halvfast drysses en god håndfyld ost på midten. Panden tages af varmen og står i et par minutter. Bare rolig, den bliver ikke kold - men æggene fortsætter med at sætte sig.

Halvdelen af omeletten glides over på et fad - og panden bruges til at vippe den anden halvdel over. Jeg havde lige en lille tomat der skulle bruges, så den skar jeg i skiver og lagde på sammen med lidt løgtop. Den er fin gyldenbrun - og det er en 'fejl'. Havde det være en svendeprøve var jeg dumpet. En omelet må ikke tage farve overhovedet. Faktisk er der mange kokke der beder deres potentielle elever om at lave en omelet til samtalen for at se hvad de kan. Det er nemlig en svær kunst af få den helt perfekt. Det er jeg dog fuldstændig ligeglad med - jeg kan lide den gylden. Gør som du foretrækker, det er min filosofi. Både i køkkenet og i resten af livet.

Fra aftenen før havde jeg en spidskålssalat med gulerod i en en sennepsvinaigrette - den serverede jeg til. En omelet er blød og har godt af noget knas. Så får kæberne også lidt at arbejde med.

Oh la la.....se lige hvor den oozer af lækker smeltet ost.

I morgen skal jeg noget meget spændende. En pige jeg har lært at kende igennem bloggen giver mig et lift til Hornsyld for at testkøre el-cykler hos FantomBike.dk. Det er min store drøm at få sådan en. Min fysik tillader ikke længere ret lange distancer på min almindelige cykel - og slet ikke bakker. Bil kan jeg ikke køre og en knallert er udelukket - har ikke kræfter i hænderne til at styre sådan en. Efter min tur til Malmø hvor der var stillet en el-cykel til rådighed, er det gået op for mig hvor meget livskvalitet sådan en kan give. En el-cykel er et forbrugsgode og ikke et hjælpemiddel, så hvis kommunen skal ind over kan der maksimalt gives en bevilling på 50% af beløbet - og så bestemmer de hvilken cykel det skal være. Underligt når man nu kan få en bil som hjælpemiddel? Med det i baghovedet og den klare forvisning at folk vil få gevaldigt ondt i røven over at jeg skulle få den slags hjælp - ja, så ringede jeg til min bank. De var bestemt til at snakke med og jeg skal ringe tilbag når jeg har været nede og kigge på de forskellige modeller i morgen. Så går jeg fra at være gældfri til at skylde penge - men det går jo nok. Så må jeg spise noget mere havregrød. Den cykel jeg har kik på kan køre hele 70 km (25 km/t) på en opladning - wow, sikke en bevægelsesfrihed jeg kan få. Jeg ser frem til at fare vild i Århus og omegn.

Har du nogle erfaring med el-cykler? Tips modtages med kyshånd.