onsdag den 11. juli 2012

Klassisk Fisk...

Forrige lørdag var jeg ude og spise. Samsø Højskole var lige krakket, så Karen Helene som jeg skulle ha' været af sted sammen med, og jeg, gik ud for at trøste os med lidt god mad og vin. Valget faldt på Klassisk Fisk - Vin & Østers bar i Nørregade.

Vi behøvede slet ikke se menukortet, for valget var allerede truffet på forhånd. Vi havde nemlig begge læst denne anmeldelse og savlet over billederne øverst - så vi kunne kun tænke på stedets LE PLATEAU DE FRUIT DE MER. Så det bestilte vi begge, Royale versionen naturligvis (430 kr pr person).

Efter ganske kort ventetid blev et imponerende tårn placeret på bordet. En opsats i 2 etager med det bedste fra havet lagt til rette på knust is: ½ Hummer pr mand, østers, krabbeklør, rejer, blåmuslinger og røde flodkrebs. De averterede jomfruhummere var denne dag erstattet af kæmperejer. Der medfulgte citron og 2 hjemmerørte mayo'er: chili og sennep + en brødkurv med lækkert nybagt brød og aïoli.

Vi delte en sprød flaske hvidvin til. Let og liflig, perfekt til de sødlige havdyr.

Hold da op hvor var det lækkert bare at kunne række hånden ud og 'plukke' løs af fadene. Og sikke en luksuriøs lækkerbisken det var lige at kunne guffe en halv hummer i sig. Det smukke røde midt i halestykket er hummerens rogn eller koral som det kaldes.

Vi gjorde rent bord - og fik ros. Vi var nemlig blandt de første der havde fået det hele med.

Tilbage var der kun skylleskålene og en masse skaller. Uh, sikke en fond jeg kunne ha' kogt på dem. Og hvordan var det så det hele? Det var sgu i orden! Perfekt tilberedte skaldyr med saft, kraft og sødme. Mængden var SÅ godt ramt - for vi måtte begge springe desserten over. Det havde jeg på ingen måde forestillet mig nogensinde at gøre - specielt ikke når der nu var Lemon meringue pie på kortet. Det må blive næste gang!

Det er ikke første gang jeg er i lokalerne på Nørregade. Sidst var det dog i et ganske andet ærinde. Adressen husede nemlig en....voksenbutik....hvor jeg af og til kom med veninderne for at købe gaver og fnise at sortimentet på hylderne. Det var dengang - det her er nu. Og jeg kommer helt sikkert igen...og igen. Det er SÅ dejligt at ha' fået en lækker fiskerestaurant lige midt i byen.

Det er Søren Andreasen & Co fra Klassisk 65 - Bistro & Vinbar der står bag Fisken. Samme rustikke no-nonsens koncept og samme afslappede atmosfære.

Klassisk Fisk
Nørregade 38
8000 Århus C
86131221


25 kommentarer:

  1. Jeg overvejer, om ikke bare jeg skal spare en masse penge sammen og flytte til Aarhus i en hel måned for at prøve alle de lækre restauranter, I har derovre. Manner, det ser godt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kom frisk - du kan bo i soveværelset. De penge du sparer på overnatning kan du invitere mig ud og spise for ;-)

      Ja, jeg er sikker på at det er lige noget for dig. Det må vi ind næste gang du kommer, ikke?

      Slet
    2. Det lyder bestemt som en restaurant, vi kan hygge os på! Hm, måske jeg bare skal begynde på den opsparing med det samme :-D

      Slet
  2. Hvor meget må man bløde for sådan et tårn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Som der står under billedet - 430 kr pr person ;-)

      Dyrt, men dælme dejligt.

      Slet
  3. Uhm det lyder godt! Der er bare ikke noget bedre end skaldyr på den måde, fik det i Frankrig engang. Årh gode minder!

    Hvis du er i det københavnske burde du tage forbi Gustavs på Classensgade, Østerbro, de har - udover skøn skøn mad og vin - citrontærten over dem alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lyder det ikke bare fab? Sådan har jeg også fået skaldyr i Frankrig som barn.

      Tak for tippet, det vil jeg notere. Leder altid efter gode stedet at spise 'derovre' :-D

      Slet
  4. Du siger bare til, hvis du vil have en guidet tour til nogle favorit spots :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh la la...tak, skal nok sige til :-D

      Slet
    2. Det vil være en ren fornøjelse, Christian (min mand) er vegetar, så det lægger lidt en begrænser på, hvor mange steder vi kan tage hen og spise :)

      Slet
    3. Uh, så må du lave en liste over steder du gerne vil spise - og så tager vi den derfra ;-)

      Slet
  5. Kære Malou
    Hvor er det skøn læsning. Det lyder som om, at i havde en fantastisk oplevelse. Jeg får straks lyst til at besøge restauranten (selv om jeg nu også drømmer om peberbøffen fra Sørens anden restaurant).
    Kram Nadia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor kan man få god peberbøf??? :D

      Slet
    2. Kære Nadia

      Tak :-) Du kan tro vi havde en herlig aften. Du må forbi næste gang du kommer til Århus. Det har måske lange udsigter?

      Ak ja, peberbøffen på K 65 er legendarisk. Bøffen på Klassisk Fisk lyder nu også til at være omveje værd.

      Ærgerligt at jeg ikke når at komme til København før du rejser.

      Kram Malou

      Slet
    3. Uh, Mette - det gør man på Klassisk 65 (Fiskens storesøster). Se lige her ;-D

      Slet
  6. Det er hvad jeg forstår ved at " trøstespise" Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ, ja - det er trøstespisning i den gode ende :-D

      Slet
  7. Flot anretning! Her er der nogen, der forstår at gøre sig umage - og en ordentlig citron med lille gaffel i. Godt fundet på. Det har jeg aldrig set på en restaurant - som regel skal man bede om mere citron. En lille ting, måske, men ikke hvis man helst er fri for at sidde og gratte med en lille rytter. Der må jeg hen!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, super anretning. Man føler sig hensat til en fransk havneby frem for Århus bymidte :-D

      Ja, det var nogle ret skønne - og praktiske - citroner.

      Slet
  8. uhm ser lækkert ud (og farligt, går i skole lige over for, så næste gang du mangler en spise makker stikker du bare hovedet ind :p)

    Har også savlet over anmeldelsen, gemalen er bare ikke den store fiskespiser, så det er lidt svært at overbevise ham om at vi bare MÅ derned ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ser det ikke bare dejligt ud?

      Uh, går du på arkitektskolen? Well, hvis din gemal ikke vil med tager jeg gerne med ind og spiser lidt fisk en dag ;-)

      Slet
    2. Det ser SÅ godt ud :) og ja det gør jeg nemlig :)

      Haha det lyder godt :D jeg må jo "klare det selv" når vi ikke er til de samme ting :p

      Slet
    3. Well, så syntes jeg bestemt vi skal stikke hovederne sammen en dag og spise på Fisken. Jeg går og fantaserer om deres tempurastegte softshell krabber :-)

      Slet
  9. Nørj! Hvorfor er det at jeg ikke bor i Århus?

    SvarSlet
    Svar
    1. *Ae ae*

      Hop på et tog - kom nu, du ved du gerne vil ;-D

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!