søndag den 3. juni 2012

Sidste pip fra søsterboblen...

Holy smoke - tiden flyver. Jeg skal allerede hjem i morgen. Søsterboblen synger derfor på sidste vers. Jeg havde troet at jeg skulle ha' blogget lidt ind i mellem, men alt tiden er gået med den her:

Den LÆKRESTE baby der findes. Den lille charmegris har da fuldstændig fået krammet på mig. Lille Filuca er nu 7,5 mdr og er SÅ nem - og helt vildt med mig. Og det har virkelig taget røven på mig at jeg er så vild med hende. Børn, og specielt babyer, har jo været noget af et problem for mig længe. Men det er lige før denne lille godte for mine æggestokke til at danse tango. Det bliver lidt mærkeligt at skulle undvære hende nu hvor jeg har været sammen med hende i så mange dage.

Men uha hvor tager sådan en lille størrelse meget energi. Og kombineret med hendes storesøster på 5 år er det noget at en kraftanstrengelse for en halvsløj klidsøster/moster at komme igennem sådan 12 dage. Så jeg skal hjem og holde ferie fra den her ferie.

Vi har spist SÅ mange gode ting: vietnamesiske forårsruller med pulled pork, lasagne, sushi fra YaYa, sandwich med confiteret and fra Ma Poule, 3 x store røde bøffer, Bolo fra Paleo og running sushi på Nya Sakura. Og i aftes slutter vi af med at spise på en lækker indiske restaurant her i Herlev.


Jeg skal med toget først på eftermiddagen i morgen. Tirsdag skal jeg af sted til bestyrelsesmøde i Slow Food - og så skal jeg vist bare slappe af resten af ugen. Glæder mig godt nok til at komme hjem til mine katte - det har været meget længe at være væk fra dem.


Der er masser af spændende indlæg i vente om Malmø, restauranter og andre hyggelige sager. Vi ses når jeg er hjemme igen.


8 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at høre. Hun er godt nok også meget lækker. God tur hjem og god restitution på sofaen. Glæder mig allerede til de næste indlæg

    SvarSlet
  2. Hun er da bare også FOR dejlig.
    Kan godt forstå, du nu er nødt til at holde ferie. Hils sofaen og kattene..

    SvarSlet
  3. Næhh hvor er hun sød! Og hold da op hvor hun ligner dig!!

    SvarSlet
  4. Hun er da også bare for dejlig :-)
    Godt at du har haft fn god ferie trods alt. :)

    SvarSlet
  5. Den indiske restaurant er bestemt et besøg værd, deres sortiment i buffetten er ganske fint. (Dog minder det meget om mange andre indiske restauranter, men hvis det ikke gør en noget, så er den super!)

    SvarSlet
  6. Åh en skøn lille en. Dejligt at du har fået tanket op på søsterkontoen, selvom det har kostet kræfter på fibro-kontoen :-)
    Sidder på Pinterest og ville pinne nogle af dine madopskriftsbilleder, så jeg kunne finde dem igen, men inden jeg gør det, vil jeg lige høre din holdning til det ifht ophavsret af dine billeder...
    Må vi gerne pinne dine opskrifter?
    Hilsen Anne Lotte

    SvarSlet
  7. Svar
    1. Hej Anne Lotte

      Jeg er ked at at skulle svare lidt skrapt - men jeg bryder mig virkelig ikke om at blive jaget med eller skyndet på.

      Som der står højt og tydeligt i højre sidespalte under 'Kommentarer og mails' så svarer jeg i det omfang der er kræfter til og i det tempo jeg magter. Har man ikke tålmodighed på at vente på et svar fra mig bør man ikke lægge en kommentar. Af flere omgange har jeg været ved at stresse helt i stykker over at svare alle - og løsningen er at gøre det på den valgte måde. Jeg blogger af lyst - og den lyst forsvinder hurtigt hvis det pludselig bliver noget jeg skal. Jeg er en hobbyblog - ikke en betalt redeaktrice der skylder mine læsere noget. Det håber jeg du har forståelse for.

      Og som du selv observerer har min 'ferie' kostet mange kræfter. Er kommet hjem til en mailbox der bugner og masser af kommentarer - og jeg har altså kun 24 timer i døgnet.

      Når det så er sagt, så er du velkommen til at pinne fra bloggen så længe du linker tilbage :-)

      Glad hilsen
      Malou

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...