5 retters frokost på Molskroen...

I går var jeg så heldig at være inviteret til frokost på Molskroen. Det er mit første besøg derude - men det bliver bestemt ikke mit sidste. Det var en rigtig fremragende frokost.

Vi ankom lidt før kl 13 i strålende solskin til den gamle landevejskro - og det havde været en rigtig smuk køretur fra Århus ud til Femøller. Sultne og spændte trådte vi over dørtrinnet og blev anvist plads ved en bord med udsigt over haven. Fra frokostkortet valgte vi begge "5 små serveringer".

Der kom straks vand, brød og SMØR på bordet. Vandet var fizzy og svensk - kan desværre ikke huske hvad det hed. Men det var meget behageligt med blide bobler. Brødet var af den italienske langtidshævede beskaffenhed med masser af god olivenolie, rosmarin og havsalt. Det blev serveret i en halv udhulet 'træstamme' - en rigtig rustik og laber detalje.

Krummen var både sej, blød og luftig - og skorpen SÅ knasende sprød som jeg vist ikke har oplevet andetsteds. Det medfølgende SMØR var fra Arlas Unika tilsat sydesalt fra Læsø.

Vi blev enige om at få en 'køre-vinmenu' - med små smagsprøver på de forskellige vine. Malene, som havde inviteret mig, skulle jo køre - og 5 glas vin til frokost er bare mere end jeg kan klare. Ja, grin bare. Vinen til den første ret var denne friske, sprøde weissburgunder lagret på ståltank.

1. ret: Salathoved, taskekrabbe & syre. Sprøde salatblade lagt på en bund af sødt krabbekød i en slags 'mormordressing', pyntet med skovsyre. Sjov lille ret med god kontrast mellem fedme, syre, sprødhed og blødhed.

Til den næste ret kom der en rigtig frækkert i glasset. En strågul Chablis lavet på chardonnay. En smule eg, men ellers også ståltank her. En behersket fedme, men også en del forfriskende noter.

2.ret: Makrel, agurk & eddike. Et stykke perfekt saltet makrel garneret med en cylinder af agurk drysset med kul, en let agurkesauce og en eddikegelé. Pivfræk lille ret. Vi måtte bede om en ske, da saucen var for god til at lade ligge på tallerken.

Og så kom der denne spændende Riesling i glasset - navngivet efter det egefad den er lagret i. Så her var det så 'Fad 12'.

3. ret: Hvide asparges, hummer & bakskuld. En let toastet, meget saftig, hvid asparges var omdrejningspunktet. Der var også spåner af rå hvid asparges og 2 stykker perfekt tilberedt dansk hummer.

Den skønneste, liflige, sauce blev hældt over ved servering - den røgede bakskuld smagte så fint igennem. Det er i sandhed havets bacon. Vi udleveret en ske uden at spørge. Tak, så kunne vi også få det hele med her.

Hummeren var en sand himmerigsmundfuld.

Så skiftede det fra hvidt til rødt. En solmoden Châteauneuf-du-Pape på 5 forskellige druer. En rigtig bullerbasse med masser af saft og kraft.

4. ret: Okse, crouton & Digekrone. Tynde skiver krogmørnet oksefilet (modnet i 90 dage) som kun lige havde kysset en skoldhed pande. Tilbehøret var sprøde ristede rustikke croutons, udstukne ramsløg og runde 'ravioli' med løgkompot.

Men det var ikke ravioli lavet af pasta. De var lavet af tynde skiver Digekrone - en af ostene fra Arla Unika. Skiverne var lagt sammen med løgkompotten i midten og blot varmet men en gasbrænder. Opfindsomt og meget velsmagende. Ostens nøddesmag, det søde løg og det kraftige oksekød var som skabt for hinanden - og det sprøde element en snu balance til alt det bløde.

Vi var forresten ikke de eneste i restauranten i går. Der var også dette unge par. Det var såmænd Mikkel fra Gastropassion og hans yndige kæreste Nina. Ret pudsigt at vi begge havde valgt at spise på Molskroen i går. Jeg glæder mig til at læse Mikkels indlæg om frokosten - han har nemlig allerede udtrykt sin begejstring for menuen. Det er ikke første gang vore veje krydses på en restaurant - vi var f.eks begge til den samme winemakers dinner på Frederikshøj. Og mon ikke vi render ind i hinanden igen på et tidspunkt?

Og så til desserten. Det kom ikke noget sødt i glasset, men derimod en ret kæk crement. Den gik perfekt til den sidste ret som var en rigtig skarnsunge fra skoven.

5. ret: Gran, fløde & malt. En isafkølet tallerken ankom med denne kreation i grønt, hvidt og brunt. Fuldfed cremet flødeis, en granité på gransaft og en dybgrøn granolie, garneret med 'grene' af malt og spæde grannåle.

Jeg må sige at det var en, for mig, helt ny smagskombination - men sikke en. Det spillede virkelig godt sammen. Hvor var det dejligt med sådan en helt ny oplevelse på en helt almindelig tirsdag.

Efter frokosten fik Malene kaffe og jeg fik hvid te. Der kom lidt sødt på bordet - og det gjaldt om af få knipset i en fart. De små hjemmelavede flødeboller fløj nemlig lige op i munden på os med det samme. Der var også 2 små 'brændte' marengskager, med sprød bund, og en æble/citronkompot i. De smagte af koldskål på en hyggelige måde. De brune 'kroketter' var stænger af meget vanedannende nougatcrisp. Dejlig måde af slutte den fantastiske frokost af på.

Vi kunne også ha' valgt at sidde på terrassen eller i haven - dog vurderede vi at det blæste for meget. Glade og mætte satte vi kursen mod Lille Raneladegård - men det er en historie til en anden gang.

Jeg vender tilbage senere med mere fra Kulinarisk Sydfyn.