I aftes fik jeg den herligste restemad - nemlig det sidste af den kolde nudelsalat med peanutdressing. For at peppe den lidt op lavede jeg de her små sprøde bite-size 'kødboller' af tun og sesam til.
Det fik salaten helt op at ringe. Det er utroligt at en dåse tun kan blive til sådan nogle små lækkerbiskner på ingen tid.
Her er de smagt til med chili og hvidløg så de matcher salaten - med de kan laves med lige den smag og de krydderurter man har lyst til.
Det havde nok været bedst at bruge en dåse tun i vand - men det havde jeg altså ikke. Men jeg havde denne lille dåse af min yndlingstun i olie. Den er MSC-mærket så det er en ekstra bonus.
Det er noget af det bedste tun jeg har smagt. Og i virkeligheden er det lidt synd at lave deller af. Jeg overvejede et kort øjeblik bare at blande det i salaten som det var. Men nu havde jeg fundet de andre ting frem, så det blev altså til deller.
Sådan en lille dåse tun indeholder ikke andet end ca 85 g (drænet vægt). For at give lidt mere fylde og fugt kom jeg også lidt gulerod i.
Det til dellerne blev revet meget fint og 2 stk blev revet meget groft - de var til at komme i salaten for ekstra knas.
Tun-deller:
1 ds drænet tun
1 æg
30 g fintrevet gulerod
4 spsk havregryn
1 spsk sesamfrø
1 spsk mælk
1 spsk rasp
Hvidløgspulver eller 1 fed presset hvidløg
Chilisauce
Salt og peber
Mos den drænede tun og bland med gulerod og æg. Pisk massen godt igennem til den bliver lind og ensartet. Rør havregryn, sesamfrø, rasp og mælk i. Tilsæt chilisauce, hvidløgspulver + salt og peber. Juster evt med mere rasp eller mælk hvid blandingen er for våd eller tør. Sæt 'farsen' på køl i ca 30 minutter så den kan samle sig.
Jeg tog et par latexhandsker på og trillede 'farsen' til 20 små kugler på størrelse med små valnødder. De blev stegt i en blanding af rigeligt SMØR og olivenolie på en mellemvarm pande.
De blev vendt et par gange undervejs. Da de var blevet gyldenbrune og knasende sprøde lagde jeg dem til afdrypning på fedtsugende papir. De kan også laves som store deller - men så vil jeg anbefale at de bliver brunet pænt af på panden og bagt færdig i ovnen. Ellers kan man godt frygte at de bliver alt for mørke.
Salaten blev vendt med den groftrevne gulerod og fik lidt ekstre chilisauce og soya. Den blev serveret med halvdelen af de lune tun-deller og et drys ristede sesam- og nigellafrø. Oh la la....det var restemad der ville noget.
De sidste 10 har jeg gemt til frokost i dag. Hvad jeg vil med dem er ikke helt bestemt - men jeg forestiller mig en salat af en art.
Det er en god måde at få fisk på - og jeg er sikke på at de ville gøre lykke i enhver madpakke. De ville også kunne bruges på spid sammen med cherrytomater og agurketern. Og hvorfor ikke servere dem hvor man ellers ville servere små almindelige frikadeller?
I eftermiddag skal jeg på hyggeligt venindebesøg - og bagefter mødes med Max til en bid sushi. Så der bliver ingen madlavning i dag. I morgen står den på restaurantbesøg sammen med Signe og hendes mand. Vi skal på Nordens Folkekøkken - og det glæder jeg mig til. Jeg har aldrig været der før, men hørt meget godt om stedet.
God Kristi himmelfartsdag til alle der kommer her forbi.
Super enkle og lyder meget velsmagende. De skal prøves i nær fremtid.
SvarSletTak for god lille opskrift.
Hyg dig
Frederik
Tusind tak :-)
SletDe blev overraskende gode - og skal helt sikkert på menuen igen og igen i forskellige varianter.
Du må også hygge dig ;-)
Dem må jeg prøve!
SvarSletGod kr.himmelfartsferie
Tak :-)
SletJeg tror lige det er noget for dig. Tusind tak for din søde mail, jeg skriver tilbage så snart jeg magter det.
Tak, i lige måde.
Jeg har lige lavet disse og hold da helt op hvor smager de bare fantastisk og jeg har ellers et lettere anstrengt forhold til varm tun:-D
SvarSletMichelle
Super, det er jeg glad for at høre :-)
SletVarm tun tilhører bestemt heller ikke livretterne her - puha :-D
Tak! Budgetvenligt og let at gå til. Jeg havde simpelthen aldrig fået idéen :)
SvarSletVelbekomme, jeg er glad for at du kunne bruge opskriften. Ja, man kan lave mange af dem til en billig penge.
SletJeg leger også med at lave nogle af torskerogn ;-)
Det ser jeg frem til :)
SletDe ser virkelig gode ud. Dem laver jeg i aften. Skulle have lavet tunbøffer, men de deller er da ikke til at stå for :)
SvarSletTusind tak :-)
SletDet er nogle små lækkerbiskner. Jeg har lige købt mere tun på dåse så jeg kan forsøge mig med at lave dem som pizza-topping også.
Uhm, en tunbøf er nu altså heller ikke til at stå for ;-)
MUMS - det er ikke sidste gang de er på mit middagsbord
SvarSletTak, jeg er glad for at du kunne lide dem :-)
SletHej Malou.
SvarSletTak for en god opskrift på tundeller.
Jeg prøvede med knust cornflakes istedet for rasp det blev ret godt.
Jeg er vild med dit layout, det gode overblik og de skønne bileder på din blog,
Jeg kan se du også følger min blog http://senseyourfood.blogspot.com./ og vil bare sige tak fordi du kigger med på denne blog.
Hej Mette
SletTusind tak :-)
Uh, det lyder godt med cornflakes også.
Aww, tak - det er jeg virkelig glad for at du syntes. Jaha, du kan tro jeg følger med sos dig. Er vild med de ting du laver :-)
Uhm! har lige lavet dem (og spist dem).. Mums de var gode!
SvarSletHar lagt det på bloggen og henvist til dig :-)
Tak for en god blog!
Håber du vil kigge forbi :-)
Awesome, er SÅ glad for at du kan lide dem :-)
SletIh tak, det er sødt af dig at linke. Er glad for at du kan lide min blog. Jeg kigger straks forbi :-)
Jeg har også lige lavet dem, jeg puttede dog en rest græskarpure i istedet for gulerod samt en ordentlig håndfuld frisk hakket dild + hvidløg + lidt chili. Det var en STOR succes!
SvarSletVenligst
Susan
Bruxelles
Oh la la...det lyder labert med græskarpuré og krydderier. Uhm :-)
SletEn opskrift jeg nu vender tilbage til efter den har været i glemmebogen er par år. Kan huske at børnene også var ret vilde med dem:-)
SvarSletIh, hvor dejligt at høre :-)
Slet