Idéen til den her is opstod i går aftes da jeg tilfældigvis faldt over et glas mangomarmelade allerbagerst på min hylde på 'tørlageret'.
Det var gået noget over dato - næsten hele 8 måneder. Det er lidt pinligt som tilhænger af Stop Spild Af Mad bevægelsen at glemme den slags. Og hvad gør man så?
Lige netop den her marmelade er jeg ked af at jeg havde overset. Den er købt på et besøg hos Woodshade Organics og fremstillet der af mango, rørsukker, citronsaft og laurbærblade. Men der var bestemt ingen grund til at smide den i skraldespanden uden først at undersøge indholdet - og det var der 2 grunde til: sukker konserverer og den indeholder laurbær. Laurbær er nemlig blevet brugt i lægekunsten i århundreder pga sine antiseptiske egenskaber - her har den altså været med til at forlænge marmeladens holdbarhed ved at hjælpe til med at forhindre skadelige bakterier i at udvikle sig.
Når man har med fødevarer over sidste salgs- og anvendelsesdato er det vigtigt med en grundig sensorisk bedømmelse. Hvordan ser det ud, lugter og smager? Er der mug? Og ser det grynet, krystalliseret eller på andre måder dårligt ud? Er der den mindste smule mug skal hele glasset kasseres - det er ikke nok bare at fjerne det synlige. Muggen vil nemlig sætte sporer som vil fordele sig i hele glasset og det kan man ikke se, men man kan blive ret så syg af det. Her var det ikke den mindste forringelse at spore hverken i udseende, duft eller smag - så marmeladen blev straks erklæret velegnet til menneskeføde.
200 g marmelade, 400 ml kokosmælk, 2 pasteuriserede æggeblommer og 2 spsk flormelis - det er alt hvad isen indeholder. Man kan sagtens lave isen vegansk ved blot at blende marmeladen med lidt flormelis og kokosmælk.
Marmeladen blev først blendet med lidt af kokosmælken - og siden tilsat resten og *wroom wroom* kørt til en tyk gul creme.
Æggeblommerne blev piskede hvide og skummende med flormelissen inden de blev vendt i kokoscremen.
Den færdige iscreme røg direkte i ismaskinen og fik 30 minutter.
Hvorefter den kom i en bøtte og i fryseren. Efter et par timer hev jeg den ud og smagte på den.
Nøj, den er god. Ikke alt for sød og med en fin syre fra frugten. Jeg kunne godt tænke mig at eksperimentere mere med is på marmelade - men hvilken slags vil kunne gå sammen med kokosmælk? Hmm, måske skulle jeg droppe kokosmælken og i stedet forsøge mig med en klassisk iscreme på kogt creme og fløde. Nu får vi se - det er klart et projekt der skal arbejdes videre med.
Nu vil jeg snart hoppe på en bus og tage op til Signe og drikke te inden vi skal til sæsonafslutning hos Gourmet Girafferne. Menuen i aften står på profiteroles (vandbakkelser) med creme af røget laks, asparges med sauce mousseline, ande-cassoulet og chokolademousse a la Nigella. Ikke sport tosset for 150 kr. Jeg skal helt sikkert også være med til næste år. Og der er plads til flere på holdet. Så har du lyst til at lave hyggelig mad sammen med en blandet flok foodies på Møllevangsskolen den sidste onsdag i hver måned (vi starter op igen til august) - så kan du jo overveje om du vil lege med os.
Øv hvor er det møg irriterende at bo helt oppe nordpå når jeg nu så gerne vil være i Århus ;)
SvarSlet*Ae ae* Hop på et tog, jeg giver gerne is ;-)
SletSikke en god ide! Ser vildt nemt og lækkert ud!
SvarSletTusind tak :-)
SletDet er SÅ nemt. Jeg skal helt sikkert lege mere med marmelade :-)
Godt tiltag, og så synes jeg det er forfriskende med en madblogger der "tør" bruge varer der er over dato, nu der er så heftig debat omkring dette, skraldere og madspild generelt.
SvarSletTusind tak :-)
SletDet er lidt sjovt - for jeg er normalt hysterisk med at tingene ikke må overskride sidste salgsdato. Men det er jo noget jeg har fra min læretid hvor man simpelthen ikke må bruge ting der er 'for gamle'.
Men hvis man forholder sig til tingene og lære at bedømme dem, så kan man komme langt ;-)
Nøj hvor er den smuk..
SvarSletSynes at is(mens massen kører) og kagedeje af den tyndere type er fantastiske at se på.
Ja, der er heldigvis kommet mere fokus på det at bruge maden selvom datoen hedder sig at være over.
Ha ha, jeg har det på samme måde - det er også derfor billedet af isen i maskinen er med :-D
SletJa, det er dejligt. Der er jo masser af ting der kan holde sig meget længere end datoen oplyser.
Hej
SvarSletSuper dejlig med en is der virkelig ser super lækker ud og ligner fløde is bare uden fløde - den har jeg ledt meget længe efterda jeg ikke kan tåle mælkeprodukter. Så ih hvor jeg glæder mig til at prøve den.
Angående overskredet datoer så synes jeg det er fedt du bruger det alligevel. Heroppe i det kolde nord (Grønland) er en del ligefrem for gammel når man køber det, men som dig, så tjekker jeg det godt efter og har fundet ud af at utrolig meget faktiskholder sig længere end der står.
Christine
Hej
SletTusind tak :-) Uh, ja - så er det lige en is for dig. Du kan også lave is på rismælk - kan du få det på Grønland?
Tak. Jeg var meget i tvivl om jeg turde blogge om en marmelade der var 8 måneder for gammel - der er nok nogen der syntes det er vildt ulækkert :-D
Jeg viste ikke at man kunne lave is på rismælk, det troede jeg var alt for tyndt. Er det bare at bruge det i stedet for fløde? Og skal der så mindre i, da det jo er tyndere?
SletOg ja man kan nemlig sagtens få rismælk, det er det jeg altid drikker i stedet for mælk.
Christine
Ork nej, det kan sagtens bruges - mange veganere laver masser af is med det ;-)
SletGoogle er din ven her - søg og du skal finde. Jeg har gravet en chokoladeis frem her og du kan sikkert finde masser af andre opskrifter også.
Super, så er det jo ligefrem noget du har i huset ;-)
Super, super idé! Den ser virkelig lækker ud. Og thumbs up for at bruge marmeladen!
SvarSletTusind tak :-)
SletTak, det ville jo være synd at kasserer noget der kan spises selv om det er over dato.
Rigtig god ide - den ser så lækker ud. Det vil jeg (også) prøve :-)
SvarSletTusind tak, jeg er glad for at du kan lide opskriften. Håber den smager dig :-)
SletDet lyder helt vildt lækkert. Jeg har ingen ismaskine, men vil gerne have en. Har du set mine tiltag udi det der med madspild? Jeg var på "rov" igen i går, og har kogt tomatsauce en masse og lavet suppe til fryseren i dag, og om lidt skal gårsdagens fund omsættes til en curry eller noget af det. Som jeg siger, det smager altså ikke dårligere fordi det er gratis.
SvarSlethvor lækkert - og så endda "fløde"is uden fløde - det kan min mave godt lige - den ismaskine skal altså snart indkøbes/ønskes...
Slet@Deborah - Ja, har set det fra min telefon. Jeg kan ikke besøge dig på min computer - der er et eller andet på din blog der får min browser til at fryse.
SletDet er dejligt at der er så mange ting at hente. Jeg kan desværre bare ikke skralde - for jeg kan ikke slæbe det. Jaha, det er jo dejlig gratis mad :)
@Camilla - Ja, det er lige en is for dig ;-) Jeg forestiller mig at man kan lave den med hindbærmarmelade også.
SletLækker, lække is. Mango og kokosmælk er bare godt sammen, osse til aftensmaden.
SvarSletHar gået tænkt på is siden du lavede marcipanis. Mon man kan lave en vanilie is med tern af karamel? Salt karamel eller lakris karamel....?
Vh charlotte g
tusind tak :-)
SletJa, det var også set jeg tænkte - og jeg var skam lige ved at komme lidt karry i isen også :-D
Ok ja, du kan bare købe de der store bløde karameller og skære dem i små tern. Og tak for idéen ;-)
Yderst delikat! Du har igen overgået dig selv!
SvarSletOg tusinde tak for henvisningen til os - igen og igen. :)
Knus og kys,
Selina
Tusind tak, jeg er SÅ glad for at du kan lide opskriften :-)
SletKnus og kys
Malou