onsdag den 14. marts 2012

Dagens ret var skoleret...

I dag har jeg været inde og stå skoleret på kommunen. 2 personer stillede hvad der føltes som 500 spørgsmål om ALT vedrørende Max og jeg, vores 'samliv' og økonomi. Selv om jeg havde besluttet mig hjemmefra for ikke at græde, faldt jeg alligevel i med begge ben. Det var SÅ ydmygende at sidde der at jeg overhovedet ikke kunne holde tårerne tilbage. Jeg følte mig meget lille og værdiløs. Men nu er alle ordene sagt og sagen bliver vurderet. Jeg får svar "så hurtigt som muligt".

Her er den anonyme anmeldelse som kommunen modtog fra den anonyme mailadresse svindelsvindel@yahoo.dk d. 16/12 2011:


"Jeg syntes at I skal kigge nærmere på Malou Rotvel Pagh. Hun er førtidspensionist, "enlig", men fejrer kobberbryllup med hendes mand her i weekenden og han bor vist mere hos hende end i sin egen lejlighed. I kan følge hende på nettet på: www.klidmoster.dk og på twitter: https:/twitter.com/#!/Kmoztar

Bare et godt råd, for ikke at spilde unødvendige skattekroner.

Hilsen
en anonym"


Jeg stiller så nu stort spørgsmålstegn hvem det er der har spildt unødige skattekroner. Ja, Max og jeg var på Falsled og holde "kobberbryllup". Opholdet vandt jeg på Facebook hos Løgismose og inviterede naturligvis Max med. Hvem skulle jeg ellers ha' inviteret? Og da det ca faldt sammen med datoen for vores kobberbryllup, hvis vi ikke var blevet separerede, valgte vi at anerkende mærkedagen på den måde - hvilket nok aldrig var sket hvis ikke vi tilfældigvis befandt os på et gratis ophold på en af landets bedste kroer. Og det er der åbenbart en der har fået voldsomt ondt i røven over.

Nu skal jeg underkastes et uanmeldt kontrolbesøg og snagen i alle dele af mit liv pga det. Jeg er simpelthen SÅ ked af det og føler mig godt nok som en andenrangsborger. Men når man er forsørget af staten har man nemlig ikke de samme rettigheder som dem der selv tjener deres penge. Mit hjem er det eneste sted jeg føler mig 100% tryg - men det her truer den tryghed - og udløser angst og paranoia. For den aflagte baberskraber som jeg har arvet efter Max ligger på mit badeværelse. Den bruger jeg til at barbere ben med fordi jeg ikke giver 5 flade fregner for alle de der fancy lyserøde dameskrabere til ågerpriser. Vil den/dem der kommer på uanmeldt besøg så tænke "Hov, der ligger en baberskraber som tydeligvis tilhører en mand = Max bor her". Skal jeg virkelig sidde og tænke på hvordan ALT i den her lejlighed bliver vurderet?

Jeg har mistet min evne til at arbejde, mit gode helbred, mit ægteskab og mine muligheder for nogensinde at kunne forsørge mig selv. Hvad kan jeg overhovedet bruges til? Hvilken værdi har jeg for nogen? Jeg prøver at leve efter devisen: Nå, jamen sådan er situationen nu engang sådan i mit liv - hvordan får jeg det bedste ud af resten". Men hold op hvor er livet som førtidspensionist bare op af bakke hele vejen. Jeg må f.eks ikke engang købe et buskort til 3 måneder. Nej nej, kun til 1 måned af gangen - for sæt nu jeg blev frakendt min pension i løbet af den periode. Så havde jeg jo fået en rabat på ca 200 kr jeg ikke var berettiget til.......på et effing buskort!


Hold kæft hvor er jeg bare træt af min situation lige nu. Latterlige lortesygdom. Jeg beklager at jeg ikke kan være stærk som jeg gerne vil i det her, men jeg kan mærke selvmedlidenheden nappe mig i anklerne. Jeg prøver normalt at gøre alt for ikke at nå dertil - men lige i dag syntes jeg faktisk at det er synd for mig at summen af mit liv er det her.


Ude i køleskabet står der en bakke af det mest luksuriøse sushi jeg længe har set, et Downtown tilbud som jeg havde med hjem fra byen i dag. Og jeg har ikke engang lyst til at spise noget af det. Man skal ikke kende mig ret godt for at vide at der bestemt er noget helt galt der. Ja ja ja, jeg ved godt at jeg bare vælter ud med det hele nu - men den her blog er min ventil og det er det jeg har brug for lige nu.

I morgen er der en frisk ny dag - jeg sætter min lid til at den bliver meget bedre!

48 kommentarer:

  1. Små mennesker går i små sko. Håber det løser sig.
    Mange tanker
    Kirsten

    SvarSlet
  2. Du har værdi for os, dine læsere. Det har du i hvert fald for mig.

    SvarSlet
  3. Kære Malou
    Hvor er det lavt af den anmelder, og det ser oven i købet ud til, at vedkommende ikke har fulgt med på din blog, for hvis han/hun havde gjort det, så ved vedkommende hvordan landet ligger.
    Jeg håber sagen hurtigt bliver afgjort, så du kan få fred.
    Knus og kram fra
    Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Vibeke.

      Jeg er alvorligt bange for, at den anonyme netop læser med på bloggen og er fuldstændigt ligeglad med, om der er tale om socialt bedrageri eller ej, vedkommende har blot set chancen for at chikanere Klidmoster mest muligt.

      Der FINDES folk, som er så perfide.

      Gudskelov er vore kærlighed og opbakning til Klidmoster langt større end den anonymes perfiditeter.

      Men hvor jeg dog forstår, at det hele føles som lort i Casa Klidmoster.

      <3

      Slet
  4. Hvor er det bare usmageligt også ikke en gang turde stå ved sin anmeldelse!!!
    Jeg håber du får det lidt bedre og kan abstrahere lidt fra det hele.

    Venlig hilsen
    Lena

    SvarSlet
  5. Kære kære Malou!
    Det gør mig SÅ ondt at du skal trækkes gennem det, på grund at en eller anden ond og ubegavet person. Det er jo så uretfærdigt og helt uden hold i virkeligheden. Jeg forstår godt at din virkelighed er rigtig svær lige nu. Men tro mig, vi er en masse kærlige mennesker, som elsker din blog og dit mod til at stå frem i verdenen. Som Sisse-Sofie siger: Du har en kæmpe værdi for os! Jeg ville ønske at jeg kunne tage din bekymring og dårlige oplevelser og puste dem væk. Men lige nu kan jeg kun sige: Tør øjnene og fine et eller andet som kan give dig troen på det hele tilbage. <3 og knus Stinne

    SvarSlet
  6. Du er 1.kl. borger og fortjener hver en sushi rulle du kan gnaske i dig.. Der ER smålige folk til og jeg syntes simpelhen de skulle prøve at tage sig sammen!! Jeg bliver rigtig sur over at andre skal bruge skatteborgernes penge på at de skal tage stilling i en sag der IKKE ER DER -DET er da spild af penge.. grr..
    Kig dig selv i spejlet og fortæl dig selv at du er SKØN og ret ryggen. Du har ikke gkort noget galt.
    (Man bør kunne anmelde det som chikane til politiet -de må da kunne finde frem til en pc hvor email-adressen er lavet!! -øv)

    SvarSlet
  7. Sender dig store bamsekram herfra. Jeg forstår udemærket at du bare trænger til at komme ud med frustrationerne! Håber at "en anonym" sidder derude med dårlig samvittighed, en kløende r*v og for korte arme!! Kram til dig. Du fortjener slet ikke det her.

    SvarSlet
  8. Ih hvor jeg føler med dig.
    Med hjernen tænker man, at den person må ahve et problem, og at det skal ikke ødelægge mit liv. men følelser vil det anderledes. og som du skriver så føler man sig så lille og som et andenrangs menneske, som skal finde sig i at stå skoleret.
    jeg har prøvet at der blev ringet på døren, og udenfor stod en repræsentant for skat og en fra arbejdsmarkeds-et eller andet. De viste mig to breve fra samme person, hvor ejg blev anmeldt for skatte snyd og for socialt bedrageri.
    Jeg græd også så det stod ud af mig, selvom jeg godt vidste at der ikke var noget at komme efter., idioten påstod bl.a. at jeg havde op til 10 kuld hvalpe om året......havde 2 tæver. Derudover lavede jeg glaskunst på hobbybasis.
    De to som kom her, var meget flinke og iorriterede på den anonyme angiver, men det gjorde nu ikke den store forskel for mig.
    Jeg har nu bevis på at både hund og glas er på hobbybasis, men jeg kom aldrig igang med glas igen. Hver gang jeg gik ind i mit hobbyrum blev jeg ked af det.
    Det er ikke rimeligt at en eller anden idiot, som ikke engang er så ærlig at de tør skrive under på sådan noget kan få lov at ødelægge ens tilværelse så meget.
    Jeg håber virkelig, at du kan bestemme dig til at du IKKE vil ødelægges af det her, og overbevise sdig selv om, at du er nøjagtig det fantastiske menneske nu, som du var før.
    Held og lykke med det.
    Hilsen Anne Mette Mørup

    SvarSlet
  9. Føj for helvede altså.... Jeg håber virkelig den anonyme kujon læser med her, og får bare en lille smule dårlig smag i munden.
    Jeg kan ikke andet end give en virtuel krammer, og så håbe at de tager dine og din hjemmehjælpers ord for gode varer, så du kan få lov at være i fred i dit eget hjem.
    Krydser fingre og tæer!

    SvarSlet
  10. Blot et kram herfra.
    Forstår godt at du er træt af det, og føler dig 'fanget'.
    Men hvis kommunen så også læste din blog, ville de nok opdage at Max ikke lever hos dig. Det er jo tilladt stadig at have kontakt med mennesker der betyder noget for en, på en eller flere områder.

    PS: Enig med dig i det med skraberne ;)

    SvarSlet
  11. Hvor er det dog bare forfærdeligt.
    Du skal bare vide, at du duer til en hel masse! Du har inspireret en 18-årig til selv at hoppe i køkkenet og overtage madlavningen.
    Din blog er så inspirerende, og jeg opdaterer siden flere gange om dagen - jeg vil jo nødig gå glip af noget!
    Masser af tanker herfra.

    SvarSlet
  12. Hej Malou! Total røvtur. Men hallo - os der faktisk kender dig IRL ved jo for helvede godt, hvordan tingene hænger sammen. Og jeg skal da gerne fortælle kommunen (og andre med ondt i rumpen) om det, hvis det kommer til det. De skulle hellere tage at interessere sig for virkelige svindlere (jeg nævner her helt tilfældigt min tidligere arbejdsgiver!!!!!), og så lade dig være i fred. Nå, men cheer up, darling. Jeg hepper på dig :) *åndekrams*

    SvarSlet
  13. Kære Malou

    Jeg kan ikke sige at jeg ved hvordan du har det. Jeg har aldrig (7 9 13) været ude for noget lignende. Herfra ønsket du almulig trøst og god karma.

    Må den usle "person" som har anmeldt dig, brænde op et vis sted.

    Cyber Knus fra en ven du ikke kender "Endnu"

    VH Pernille

    SvarSlet
  14. Åhhhh Malou :'( fra første gang jeg læste din blog var jeg bare solgt, og noget af det jeg har lagt stor vægt på, er hvor hudløst ærlig du er i din blog. Når et ondt menneske så kan finde på at gøre det der mod dig, ja så synes jeg det hele ramler.... Håber virkelig du kommer gennem det her og bliver ved med at blogge på din skønne måde. Mange kram fra Frk Hall <3

    SvarSlet
  15. Jeg er målløs. Hvordan kan man synke så lavt? Jeg vidste nu godt, at den der anmeldermentalitet findes, men når jeg så også "kender" dig, så kommer det tæt på - jeg håber sådan, at nej jeg ved ikke hvad jeg håber, der er jo ikke et lod som udløser fred og ingen fare for dig.
    Jeg får lyst til at bande.
    Jeg stoler på dig og tror på dig, håber det er en lille trøst.
    Knus og kram.

    SvarSlet
  16. Nøj, hvor er jeg gal på den, der synes sådan noget er i orden. Men det ved du sikkert godt vi alle er, og vi kan kun fortælle dig, at JA - du duer sgu til noget.
    Du kan skrive, fortælle, lave mad, så man næsten kan dufte det gennem skærmen. Du deler dit liv og deler dig selv med os læsere - og du er 100% autentisk.
    Når det her er overstået, så skylder karma da vistnok liiige en kvajekage, tror jeg!

    Din blog har faktisk betydet, at jeg er begyndt - meget mere end før - at bruge de rester jeg har. Selvom køleskabet ikke lige har et færdigt måltid, så finder man noget at lave det af. Du har lært os - mig ihvertfald - at man sagtens kan få noget lækkert ud af ingenting. Ikke engang min familie har kunnet lære mig dét...

    Jeg forstår så fuldstændig følelsen af at være "prisgivet" det offentlige. Efter 3 års arbejdsløshed med småjobs og intet fast... ja, så ved jeg godt, hvor afhængig man er. Og hvor værdiløs for samfundet man kan føle sig. Hvor uretfærdigt alting og alle kan føles. Det er nok verdens værste fornemmelse!!!

    Vær rigtig god ved dig selv idag og så kommer der en dag, der KUN kan blive bedre imorgen!

    Citat fra Winston Churchill:
    When walking through hell - keep walking.
    Et skridt ad gangen. Uanset hvor små de er.
    Du skal nok komme ud igen.

    Varm (pingvin)krammer herfra :-)

    SvarSlet
  17. Kære dejlige Klidmoster.
    Som så mange andre har ytret så er din situation noget så forfærdenlig, jeg føler virkelig med dig. Jeg nyder din blog, og hvis ikke din blog er din ventil, hvad er den så? Kom ud med frustrationerne hvor du kan, og er verdensvævet stedet så er det det - kom med det, vi kan ta' det;)

    Kærligst
    Marie Louise

    SvarSlet
  18. Kære Malou.
    Føj hvor mister jeg bare meget for "systemet", når jeg læser det her. Jeg var helt overbevist om, at kommunen ikke startede en sag op på én anonym anmeldelse - det giver jo alt for store muligheder for chikane. Og det er jo reelt det, det er: Chikane af dig, for der er jo slet intet kød på sagen.
    Det er nu en gang ikke et lovkrav, at man skal være ved at myrde sin ex, så du har da al mulig ret til at omgås Max.
    Jeg krydser alt, hvad krydses kan, for at kommunens sagsbehandler kommer i gang i en allerh....... fart og pure frikendt dig, for der er jo ikke noget at komme efter i den sag. Og det ville klæde dem at undlade at vende dit hjem på hovedet - hvis der var bare skyggen af sandsynlighed for, at du havde lavet noget "grums", så okay, men det eneste de har at gå efter er den latterlige anmeldelse og alene det faktum at alle oplysningerne er hentet direkte på din blog er vel i sig selv et bevis for, at alt er som det skal være - der er jo ikke nogen, der er så dumme at de beskriver deres ulovligheder på en offentlig blog.
    De bedste hilsener og håb om at situationen hurtigst muligt finder en løsning
    Belinda

    SvarSlet
  19. Årh Malou, man kan næsten ikke andet end at blive arrig over at læse de sidste par indlæg omkring din situation. Håber virkelig at sagen snart er overstået så du kan så en normal og afslappet hverdag igen.

    SvarSlet
  20. 2. rangs borgere er dem der har så travlt med at stikke næsen i andres liv, for at se om der nu er nogen der kan pilles ned, at de helt glemmer at leve deres eget, nyde og give.
    De suger livsglæden ud af andre i stedet for at inspirere og glæde, sådan som du gør det!

    SvarSlet
  21. Det er da omtrent lige så venligtsindet som da mine forældre (som bor på Falster) blev anmeldt til skattevæsenet for at snyde med nummerpladerne på bilen. Æh, ja, vi havde været dernede på besøg en weekend i VORES bil, som er på svenske plader, fordi vi bor i Malmø. Det var åbenbart skummelt!

    Jeg kan ikke forestille mig andet end at kommunen kommer til en fornuftig beslutning - nemlig at der ikke foregår noget fusk. Ellers skal man jo nærmest være eremit hvis man er enlig og førtidspensionist. Held og lykke - og TAK for al din fine madinspiration, jeg håber du finder energi til at fortsætte!

    SvarSlet
  22. Nu kan man jo ikke fortænke kommunen i at gøre sin pligt, og det kræver næppe den store indsats som sagsbehandler at læse om dit privatliv her på bloggen.
    Og sandheden er jo (når man læser bloggen), at du ser din ex-mand med jævne mellemrum.
    Kan det så karakteriseres som socialt bedrageri? Næppe. Du skriver jo mange steder, at I netop IKKE bor sammen, så hvis bloggen kan fungere som anklage, kan den i samme omfang fungere som forsvar.

    Hvis du i din situation begynder at overveje, om det overhovedet er besværet værd at skrive din blog fremover, så tror jeg ikke der er mange der vil fortænke dig i at stoppe den.
    På den anden side er det måske netop det denne 'anonyme' gerne vil have - der har jo været andre af samme slags (måske den samme ?), som har ytret sig negativt om din blog.

    Som jeg har skrevet tidligere: Misundelse er en grim ting.
    “The envious man thinks that if his neighbor breaks a leg, he will be able to walk better himself”

    SvarSlet
  23. Hvor er det dog tarveligt og nedværdigende at folk kan finde på, at udsætte deres medmennesker for sådan en omgang mudderkastning... Jeg græmmes!
    Jeg er en trofast læser af din blog, og elsker alle dine ideer i køkkenet! Og nogle af ideerne er også afprøvet i eget køkken :-)
    Jeg bliver til stadighed overrasket over de retter du kreerer i dit køkken. Den kreativitet du har med mad er simpelthen fantastisk! Og det håber jeg for gud skyld ikke bliver ødelagt af denne sag.
    De bedste hilsner Louise.

    SvarSlet
  24. Kjære Klidmoster
    Etter å ha lest din matblogg lenge er det på tide å takke deg for alle timene med inspirasjon og glede den har gitt meg. Det er flott å få tilgang til all den gode og nyttige kunnskap du besitter, og som du deler med alle som vil. I tillegg er det en fornøyelse å lese tekstene dine! Så lenge du orker å holde på vil jeg følge deg. Takk

    SvarSlet
  25. Kære Malou

    jeg kan sørme godt forstå dig og sender varme tanker og denne sang:

    http://www.youtube.com/watch?v=xicsALcqoN8

    kom til at tænke på den med det samme og sjovt nok havde du jo netop skrevet om dengang du gik rundt og troede du lignede Annie Lennox- og så var det i virkeligheden Limahl du mindede om :-)
    Det skal nok gå det hele men processen her er hård og hvor er det dog usselt med den anmeldelse!

    Kærligst Sara

    SvarSlet
  26. Uuuuha - jeg kan mærke det ulmer af vrede indeni! Hvis der er noget der kan få mit pis i kog, så er det uretfærdighed!
    Tænk hvad du skal trækkes igennem på grund af andres- ja... det kan vel kun være misundelighed...?
    Det er meget meget uretfærdigt at du skal stå og forsvare dig selv og have endevendt dit liv på det grundlag. Jeg kan slet ikke forstå at det kan gå for sig i vores samfund. Er man ikke uskyldig indtil andet er påvist?
    Og kan du ikke få oplyst navn og adresse på på vedkommende? Jeg synes virkelig det lyder underligt at kommunen tager en anonym henvendelse alvorligt...

    Nå, men - søde Malou - som BlærerøvsMads sagde i Mads og monopolet: "Don't get mad - get even!"
    Du fortjener IKKE det her.
    Du har holdt din sti ren og jeg er ked af at høre at du bliver så ked af det. Jeg kan sagtens forstå det for det er virkelig synd for dig.
    Men prøv at se om ikke du kan finde lidt vrede frem. Det kan være uhyrlig befordrende for at komme igennem ;)

    Stort kram
    Annette

    SvarSlet
  27. Jeg er dybt rystet! At nogen vil bruge energi på den slags - men også, at kommunen virkelig hopper på alverdens anonyme anmeldelser? Er det en fornuftig forvaltning af skattekroner?

    Jeg håber, at du kan få navnet på den person og selv lægge sag an for svie og smerte, og ulovlig anmeldelse - eller hvad det hedder! Men det skal man da ikke have lov til at slippe afsted med!!!!

    Stakkels stakkels dig - jeg kan sagtens forstå, at der er lidft selvmedlidenhed nu ... men er også sikker på, at du vinder den sag og kommer ovenpå igen!

    SvarSlet
  28. pyha... så er det værste overstået!

    Man kan godt se i det du skriver, hvor meget det egentlig stresser dig... og hvor mange ressourcer du bruger på det...

    Når nu spaden der har sendt anmeldelsen læser de her svar, så håber jeg at det virkelig generer rigtig meget at spassernarren slet ikke kan gøre noget ved alle de ting der bliver skrevet om ham/hende... jeg håber din hæmoride må klø ekstra meget... fjols!

    SvarSlet
  29. ja malou,
    du skal tæænke på din skraber, og på alle andre ting,
    der kan have med max at gøre,det ER vigtig at du gør det, da det ellers vil have en vodsom effekt på din økonomi,og dermed din fremtid...
    her i kommunen,bruger man private ældre damer,til at se hvor tit bilerne står uden for adresserne, og cykler ell. andre kendetegn, så ja i skal passe på,
    kh lissy

    SvarSlet
  30. Jeg er så harm. Virkelig. Og jeg bliver mere og mere vred og forarget for hver gang jeg ser en eller anden uskyldig blogger blive hevet frem på den måde, fordi der er nogen smålige mennesker der er bange for ikke at få nok, eller at andre skal få mere end dem.

    Træd frem dit kujonagtige, anonyme, smålige, grådige menneske. Det her er bare ikke okay!

    SvarSlet
  31. Den anonyme anmelder er tydeligvis kun ude på at chikanere dig. Føj for pokker, det er usselt. Det er anmelderen, der spilder skattekroner!
    Hvis man læser din blog, ved man, at du lever alene - I ses jo endda sjældnere end mange kærestepar.
    Jeg håber virkelig sagsbehandlerne tager sig tiden til at læse din blog, for som andre skriver, så må den kunne bruges, når det er den, der ligger til grund for anmeldelsen, som endda er ANONYM!
    Mon det ville kunne hjælpe, hvis en masse af os, der kender dig også stillede op?

    Kære Malou, du må virkelig ikke føle skyld eller føle dig mindre værd. Sygdom kan ingen holde for og denne undersøgelse kommer sig af een ondskabsfuld anonym anmeldelse.
    Du inspirerer så mange med din gode mad, dit gåpåmod, stærke holdninger, din humor, hjælpsomhed og kreativitet. Og så er du en god ven! Husk på det! Venner er noget af det vigtigste.
    Der er en grund til, du vinder så mange - både på skrift, men ikke mindst når man møder dig virkeligt. Vi er mange, der holder så meget af dig.

    Stort kram
    Mette

    SvarSlet
  32. Kæreste Malou

    Sender dig et stort KNUS og god energi tilsat bacon og rigeligt smør!!!

    <3 <3 <3

    SvarSlet
  33. Hej Malou
    Synes det er synd for dig. At være afhængig af et offentligt system er bestemt ikke sjovt, især når ens situation ikke er selvvalgt, det kan jeg snakke med om som ledig (nu på andet år :-/ Men tror ikke du skal være bekymret, du har jo bevis for alt. Pøj pøj fra Lykke

    SvarSlet
  34. Ja, jeg har kun én ting at sige til den anonyme anmelder:

    Gid din røv må klø, og dine arme være for korte!

    Op med hovedet, Klidmoster! Imorgen er endnu en dag fyldt med forår og nye muligheder... Du kommer igennem dette også, det er jeg sikker på!

    SvarSlet
  35. ".. fejrer kobberbryllup med sin mand .." er den korrekte grammatik.
    Så udover chikane, anonym kujon mv. ved vi nu også at anmelderen ikke er ret højt uddannet.

    Vi ved der findes den slags mennesker. Vi må holde os væk og ikke lade os påvirke. Vi kan bruge kræfterne til noget bedre.

    Glædelig torsdag.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan altså sagtens have en høj uddannelse og så stadig lave den der fejl!
      Derimod er det en fejl der ret ofte ses i midt/østjylland (vist faktisk i det meste af jylland)... hvis vi SKAL lege Sherlock Holmes :P

      Slet
  36. Kære Malou eller Klidmoster
    Nogle kommuner tager den slags anonyme anmeldelser alvorlig - og du bor åbenbart i sådan en kommune. Fjern
    al Max' habengut - eller det der kunne være hans!
    Det er synd, at du kommer ud for det her! Men kom tilbage på banen og sig til dig: De skal fanmer ikke få mig ned med nakken!
    Suzanna

    SvarSlet
  37. Hvor er jeg bare ked af på dine vegne at verden bare er lort lige nu. Men jeg kender det bare godt selv som arbejdsløs. Man ligger ned i forvejen og så skal der altid komme noget oveni og give en dødssstødet.. Ville ønske jeg kunne gøre mere for at muntre op. Jeg kan kun sige, at nu ikke er alene, også selvom du kan føle det. Knus fra mig.

    SvarSlet
  38. Kram herfra - og så håber jeg, at den anonyme anmelder stopper den opførsel øjeblikkeligt. Det er simpelthen for usselt.

    SvarSlet
  39. Altså hvor jeg føler med dig, var selv ude for noget lignende dengang jeg som enlig mor var på bistand. pLudselig sukkede min sagsbehandler op sammen med en uniformsklædt rådhusbetjent, som gik og lyste lommelygte i alle krogene. De syntes godt nok at min seng var for bred, men jeg sagde som det var at jeg godt kunne lide at brede mig. De gik derfra med uforrettet sag, men hold da op, hvor jeg følte mig intimideret.Du skal slet ikke tro at du ikke er noget værd, for det err du bestemt for alle os fans af dig her på din vidunderlige blog. Mange knus fra Janni

    SvarSlet
  40. Du skal altså ikke forklare noget eller retfærdiggøre noget over for os. Jeg under dig og Max mange flere ophold på kroer end i nogensinde kan få bevæget jer afsted til. Og bestemt også og få fejret "sølvbryllup". Jeg har meget svært ved og se hvorfor man hele tiden skal straffes dobbelt, bare fordi man er førtidspensionist. Du må aldrig tvivle på at du har noget og bidrage med i denne verden. Du giver i hvert fald meget til mig og med garanti også mange andre der vælger og læse med herinde. Det vil jeg gerne sige tak for. Og så håber jeg ellers at de snart finder en afslutning på denne sag. Så du kan få lov og leve dit liv så godt som muligt.

    SvarSlet
  41. Kæreste Malou, jeg har læst de varmende kommentarer og kan kun tilslutte mig, at det er usselt gjort af den anonyme anmelder - karmaloven vil slå tilbage.
    Jeg håber, sagen kommer ud af verden i en fart og sender varme klem.

    SvarSlet
  42. Tænker på dig! Vil ikke undvære din blog - og naturligvis er dette din ventil! Træk vejret, og så op på grisen igen... Dette skal ikke have lov at vælte din verden; der er solskin og forår på vej.

    SvarSlet
  43. Som så mange andre har skrevet så håber jeg ikke du lader dette få dig ned med nakken.
    Jeg har også troligt fulgt din blog lang lang tid, og bliver lige inspireret hver gang!
    Sender dig mange varme tanker, og håber at det kan hjælpe dig med at fokusere lidt på alt det positive frem for det negative, selvom jeg godt ved det er svært.

    SvarSlet
  44. Årh Malou - jeg kan jo ikke sige noget, der gør hverken fra eller til. Men jeg kan og vil gerne sende dig en masse varme tanker og digitale bamsekram.

    SvarSlet
  45. Kære alle sammen.

    Tusind tak for alle de støttende kommentarer. De har været en uvurderlig hjælp i alle de sorte timer den sag førte med sig. Jeg er SÅ glad og taknemmelig over alt den kærlighed der flyder igennem skærmen.

    Tusind, tusind tak <3

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!