Dagens ret var skoleret...

I dag har jeg været inde og stå skoleret på kommunen. 2 personer stillede hvad der føltes som 500 spørgsmål om ALT vedrørende Max og jeg, vores 'samliv' og økonomi. Selv om jeg havde besluttet mig hjemmefra for ikke at græde, faldt jeg alligevel i med begge ben. Det var SÅ ydmygende at sidde der at jeg overhovedet ikke kunne holde tårerne tilbage. Jeg følte mig meget lille og værdiløs. Men nu er alle ordene sagt og sagen bliver vurderet. Jeg får svar "så hurtigt som muligt".

Her er den anonyme anmeldelse som kommunen modtog fra den anonyme mailadresse svindelsvindel@yahoo.dk d. 16/12 2011:

"Jeg syntes at I skal kigge nærmere på Malou Rotvel Pagh. Hun er førtidspensionist, "enlig", men fejrer kobberbryllup med hendes mand her i weekenden og han bor vist mere hos hende end i sin egen lejlighed. I kan følge hende på nettet på: www.klidmoster.dk og på twitter: https:/twitter.com/#!/Kmoztar

Bare et godt råd, for ikke at spilde unødvendige skattekroner.

Hilsen
en anonym"

Jeg stiller så nu stort spørgsmålstegn hvem det er der har spildt unødige skattekroner. Ja, Max og jeg var på Falsled og holde "kobberbryllup". Opholdet vandt jeg på Facebook hos Løgismose og inviterede naturligvis Max med. Hvem skulle jeg ellers ha' inviteret? Og da det ca faldt sammen med datoen for vores kobberbryllup, hvis vi ikke var blevet separerede, valgte vi at anerkende mærkedagen på den måde - hvilket nok aldrig var sket hvis ikke vi tilfældigvis befandt os på et gratis ophold på en af landets bedste kroer. Og det er der åbenbart en der har fået voldsomt ondt i røven over.

Nu skal jeg underkastes et uanmeldt kontrolbesøg og snagen i alle dele af mit liv pga det. Jeg er simpelthen SÅ ked af det og føler mig godt nok som en andenrangsborger. Men når man er forsørget af staten har man nemlig ikke de samme rettigheder som dem der selv tjener deres penge. Mit hjem er det eneste sted jeg føler mig 100% tryg - men det her truer den tryghed - og udløser angst og paranoia. For den aflagte baberskraber som jeg har arvet efter Max ligger på mit badeværelse. Den bruger jeg til at barbere ben med fordi jeg ikke giver 5 flade fregner for alle de der fancy lyserøde dameskrabere til ågerpriser. Vil den/dem der kommer på uanmeldt besøg så tænke "Hov, der ligger en baberskraber som tydeligvis tilhører en mand = Max bor her". Skal jeg virkelig sidde og tænke på hvordan ALT i den her lejlighed bliver vurderet?

Jeg har mistet min evne til at arbejde, mit gode helbred, mit ægteskab og mine muligheder for nogensinde at kunne forsørge mig selv. Hvad kan jeg overhovedet bruges til? Hvilken værdi har jeg for nogen? Jeg prøver at leve efter devisen: Nå, jamen sådan er situationen nu engang sådan i mit liv - hvordan får jeg det bedste ud af resten". Men hold op hvor er livet som førtidspensionist bare op af bakke hele vejen. Jeg må f.eks ikke engang købe et buskort til 3 måneder. Nej nej, kun til 1 måned af gangen - for sæt nu jeg blev frakendt min pension i løbet af den periode. Så havde jeg jo fået en rabat på ca 200 kr jeg ikke var berettiget til.......på et effing buskort!

Hold kæft hvor er jeg bare træt af min situation lige nu. Latterlige lortesygdom. Jeg beklager at jeg ikke kan være stærk som jeg gerne vil i det her, men jeg kan mærke selvmedlidenheden nappe mig i anklerne. Jeg prøver normalt at gøre alt for ikke at nå dertil - men lige i dag syntes jeg faktisk at det er synd for mig at summen af mit liv er det her.

Ude i køleskabet står der en bakke af det mest luksuriøse sushi jeg længe har set, et Downtown tilbud som jeg havde med hjem fra byen i dag. Og jeg har ikke engang lyst til at spise noget af det. Man skal ikke kende mig ret godt for at vide at der bestemt er noget helt galt der. Ja ja ja, jeg ved godt at jeg bare vælter ud med det hele nu - men den her blog er min ventil og det er det jeg har brug for lige nu.

I morgen er der en frisk ny dag - jeg sætter min lid til at den bliver meget bedre!