søndag den 11. marts 2012

Anmeldt for socialt bedrageri...

Er i dag kommet hjem til det her brev fra Aarhus Kommune. Jeg er blevet anmeldt for socialt bedrageri og skal nu ind og stå skoleret. Det er blevet kommunen oplyst at jeg er samboende med Max.

Hvad helvede sker der lige for det? Der sidder altså en eller flere personer derude som vil mig det ondt - og har løjet overfor kommunen med det formål at få mig i fedtefadet.

Jeg er vred, såret og ked af det - men ikke bange, for jeg har jo mit på det tørre. Der er ikke nogen sag, for Max bor her IKKE. Vi er kærester og han besøger mig af og til - og ja, han overnatter også en gang imellem. Men samboende, det er vi sgu ikke. Vi valgte at stå af parforholdsræset inden min sygdom og "hverdagen" kvalte den kærlighed der var tilbage. Jeg har lige læst op på reglerne om 'enlige Vs. samboende' for pensionister og der er ikke en fis at komme efter. Jeg er især glad for at kunne læse dette: "Desuden er det vigtigt at slå fast, at kommunernes adgang til at kontrollere, om de personer, der modtager ydelser som enlige, reelt er enlige, ikke må føre til at fx pensionister bliver bange for at have besøg, overnattende gæster eller deltage sammen med andre i sociale aktiviteter". Jeg må altså godt ha' Max på besøg, med overnatning, og tage imod hans middagsinvitationer på restaurant uden at han 'er samboende' eller 'bidrager til husholdningen'.

Den her blog er min dagbog og jeg har hele vejen igennem spillet med helt åbne kort og fortalt om vores opløsning af ægteskabet og samlivet. Som f.eks her i kommentarfeltet hvor jeg bliver spurgt hvordan det står til med os.

Dyneløftende stikkermentalitets-svineri skal man lede længe efter. Skam dig din anonyme kujon - at du vil være bekendt at anklage mig uden grund. Det her stresser mig helt vildt og det går ud over mit i forvejen skrantende helbred. Husk at når du peger fingre af nogen peger der 3 fingre tilbage på dig selv!

Tusind tak for den støttet jeg allerede har fået på Twitter og Facebook. Det er helt overvældende med alle de tilkendegivelser om hjælp til at bevidne at jeg bor alene. Der er jo mange der efterhånden kender mig og kommer i mit hjem - og ved hvordan det hele hænger sammen. Jeg tror også at min hjemmehjælper, som kommer her hver 14. dag, gerne vil bevidne at det kun er mig der bor her.

Modgang er der nok af lige i tiden. Jeg kunne tappe den på flasker og sælge den - men så skulle det jo nok modregnes i pensionen. Bemærk den tommetykke ironi når jeg siger at det er skønt at blive forsørget af staten og blive degraderet til andenrangsborger, der på et anonymt tip kan underlægges en kuglegravning af sin parforholdsstatus.

59 kommentarer:

  1. Ad hvor klamt at nogen er så ondskabsfulde!!! Malou, jeg håber godt nok vedkommende, som har meldt dig og Max er et sygt menneske, som ikke er ved sine fulde fem.

    Håber dit helbred snart arter sig og at folk med ondt i røven holder op med at læse din blog og får deres eget liv at gå op i fremfor at forpeste dit.

    Kh Tine

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må virkelig være en der ikke er ved sine fulde fem der har meldt mig.

      Tak, det håber jeg også - det hele :-)

      Kh Malou

      Slet
  2. For helvede da, for at sige det rent ud.
    Jeg håber virkelig, du får redet trådene ud.
    Kh Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige mine ord!

      Tak, det skal nok gå. Skal derind i morgen og min hjemmehjælper vidner.

      Kh Malou

      Slet
  3. Hvor er det ufattelig ondskabsfuldt. Hvor er det småligt at sprede den slags usandheder.
    Det er da for meget, at du skal stille op til den slags negative gøremål.
    Hold ud og fortsæt dit gode liv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, meget ondskabsfuldt. Det er jo chikane.

      Jeg er meget træt af at jeg skal bruge kræfter og tid på sådan noget vås. Skal heldigvis allerede derind og ha' det ud af verden i morgen.

      Tak <3

      Slet
  4. Det er utroligt lavt og nederdrægtigt. I virkeligheden er det en sølle stakkel, der må have det ringe med sig selv, når vedkommende åbenbart har et behov for at bruge energi på at genere dig og reelt gå så vidt som til at lyve over for kommunen i sine bestræbelser.
    Det gælder om at trække vejret dybt og huske på, at der ingen grund er til at stresse, for du har intet at skjule.
    KRAM

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er det godt nok. Det må virkelig være en sølle stakkel der lyver om den slags.

      Nej, jeg har intet at skjule - og min hjemmehjælper vidner gerne på at jeg bor her alene. Sagen skulle gerne være overstået på 5 minutter i morgen :-)

      KRAM

      Slet
  5. Seriøst!!?? Hold nu kæft hvor er det dog bare lavt. Sig til hvis du skal have en bisidder med - en der tar noter - en der siger noget, anything!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er det ikke sygt?

      Tak, det er meget sødt af dig at tilbyde det. Jeg har dog min hjemmehjælper til at vidne, så det bør kun tage 5 minutter at få den anklage fejet af bordet ;-)

      Iceblend snart?

      Slet
  6. Jeg har ingen ord for hvor nedrigt jeg synes det er, hvis nogen har anmeldt dig alene af den grund at få dig i fedtefadet.
    Mange gode tanker herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vel? Det er virkelig en svinestreg. Og spild af ressourcer at skulle undersøge.

      Tak :-)

      Slet
  7. Fy for Fa...., sikke et lavt menneske, der kan finde på, at anmelde og lyve om dit liv!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne ikke have sagt det bedre selv!

      Slet
    2. Ja, det må virkelig være et usselt menneske.

      Knus
      Malou

      Slet
  8. Hold-da-op, hvor kan mennesker være nederdrægtige!
    Men husk at bede om akt-indsigt og dermed få oplyst "den anonymes" identitet. For det er jo heldigvis sådan at man ikke bare kan anmelde andre folk på et falsk grundlag uden at skulle angive egen identitet.
    Når du har fået den oplyst, skal du selvfølgelig anmelde vedkommende for for falske anklager. Den slags skal man ikke finde sig i!

    Stort kram :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, virkelig nederdrægtige.

      Uh, du kan tro jeg vil bede om at få anmeldelsen forelagt. Og ja, er der navn på anmelder jeg for falske anklager.

      Well, som blogger og førtidspensionist skal man finde sig i lidt af hvert ;-)

      Også kram til dig :-)

      Slet
  9. Tag det helt roligt. Du og mange andre ved at du bor alene. Så en sådan beskyldning skal ikke have lov til at ødelægge dit liv.
    De kan jo f.eks blot læse med på bloggen, så er det ret tydeligt at Max IKKE bor på samme adresse.

    Der findes desværre onde og misunderlige mennesker, men de skal ikke have lov til at fylde i hverken dit eller andres liv. Tænk på de mennesker der altid bakker op om dig, som elsker dig og som vil fylde dit liv med glæde.
    Varme knus fra Ellen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, du kan tro jeg skam er rolig - i forhold til kommunen. Min hjemmehjælper vidner for mig.

      Det er det rø***** der har anmeldt mig der er mit virkelige problem. Det er svært at sluge at der er nogen der vil mig SÅ lidt at de vil lyve for at få skaffe problemer på halsen.

      Ja tak, det tænker jeg på - og glæder mig over <3

      Knus fra Malou

      Slet
  10. Jeg er ked af at høre, at du skal have sådan en oplevelse af så småt et menneske. Puha, hvor er det grimt. Det er sådan set det der er det værste - for jeg er ret sikker på at du har dit på det tørre og at kommunen er enig heri. Men oplevelsen omkring at skulle stå skoleret og at blive anmeldt. Den er godt nok grim.
    Kram til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, virkelig grimt. Det er helt klart anmeldelsen der er det værste ved den her situation - for der er jo ikke noget i sagen.

      Det er ydmygende at skulle ind og være skyldig til det modsatte er bevist. Heldigvis vidner min hjemmehjælper for mig.

      Kram

      Slet
  11. Du kan bede om at blive oplyst om, hvem der har indgivet anmeldelsen.

    Mange tanker til dig og Max.. hold ud.. det skal nok gå...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro jeg også vil forlange!

      Tak, det skal nok gå :-)

      Slet
  12. Varme tanker og moralsk støtte herfra.

    Jeg har aldrig mødt dig IRL, men du virker som en sød, rar og elskelig person der ikke fortjener alle disse ulykker der regner ned over dig i denne tid!

    Og jeg ville være så ærgerlig hvis det betød en lukning af din blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du ha' :-)

      Aww, tak - det er jeg glad for at du siger. Nej, det må gerne stoppe nu. Magter ikke rigtig at kæmpe mere modgang.

      Uh, der kan du være helt rolig - bloggen er mit åndehul og jeg skal jo spise, så jeg bliver ved ;-)

      Slet
  13. Bare så træls for dig. Håber snart dette kapitel er ovre.

    SvarSlet
    Svar
    1. SÅ træls. Tak, det skulle gerne være ovre allerede i morgen.

      Slet
  14. Smålige og hævngerrige mennesker findes der desværre mange af - men det burde jo være tydeligt for enhver at Max netop kun besøger dig ind i mellem, så den sag er vist hurtigt overstået.
    Om du får noget ud af at få at vide hvem der har meldt dig, er så spørgsmålet - hvis det viser sig at være en du ved hvem er, så bliver det måske svært at komme videre. Mens det nemmere kan gå "i glemmebogen" hvis det er en fremmed.
    Men den er svær - jeg ville nok også ønske at vide det hvis det var mig.
    Håber under alle omstændigheder det bliver en smal sag at overbevise dem og sender de bedste tanker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og jeg er faktisk lidt skræmt over at de findes. Sagen bliver forhåbentligt manet i jorden i morgen - min hjemmehjælper bevidner at jeg bor her alene.

      Jeg beder om at se anmeldelsen som jeg har krav på. Er der navn på bliver det meldt som en falsk anklage. Gider ikke det pjat.

      Tusind tak skal du ha' :-)

      Slet
  15. Er simpelthen uden ord, som er pæne nok til at skrive her !!!!!

    Hold op hvor må der være nogen der er misundelige på dig og dit svage helbred !!!

    Du har mine tanker !!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke?

      Det er skræmmende at der sidder en derude og vil byde mig det her!

      Tak :-)

      Slet
  16. Guuud, er de kommunale myndigheder færdig med at tjekke op på Stein Bagger, LåsbySvendsen og de typer? Jamen det er da dejligt at vide for os almindelige folk, at dem der snyder rigtigt er sat bag træmmer.

    Men behøver myndighederne øve sig på småfisk, der slet ikke lever i vandet imens?

    Øv,øv. Hvor må det være stressende.

    Glædelig hilsen på trods.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo det der bla er svinestregen - de SKAL jo kontrollere om der er noget om sagen. Det er spild af tid og penge.

      Du kan tro det er stressende. Har hverken kræfter eller overskud til den slags pjat.

      Tak skal du ha' <3

      Slet
  17. Undskyld mit sprog, men fy for helvede. Jeg skammer mig over at være menneske, når jeg læser sådan noget som det her. Jeg håber der sidder et anonymt r*vhul derude med meget røde ører og brændende dårlig samvittighed. Er man ikke selv rimelig smålig og har for meget tid hvis man sidder og angiver dig til kommunen? Jeg beundrer dig for at du fortsætter med at blogge, var det mig, så havde jeg sagt adios cruel blogging world. Jeg synes gang på gang, at jeg læser hvor meget pis I skal finde jer i. Det er direkte uhyggeligt. Sender dig al positiv energi herfra, elsker din blog og du fortjener fandme ikke at blive behandlet sådan.

    Venligste hilsner, Nina.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber også at der sidder en derude og skammer sig!

      Well, det kan næppe være en bloglæser der har meldt mig - enhver der læser med her ved jo hvordan det står til med Max og jeg.

      Tusind tak, det er sødt af dig <3

      Slet
  18. Der er to ting ved det menneske som jeg virkelig ikke begriber:
    1) (og her antager jeg, at det er en bloglæser) HVORFOR læser man din blog når man tydeligvis ikke kan lide dig, og derfor sikkert også er en af de anonyme som over tiden har svinet dig?!?!
    2) Hvordan kan vedkommende overbevise sig selv om, at den anmeldelse har noget på sig?!

    En del af mig er misundelig på sådan et menneske, for han/hun må have minimum dobbelt så mange timer i døgnet som os andre, siden vedkommende har tid/lyst til at spilde sin tid på noget man ikke kan lide.... På den anden side, så er jeg godt tilfreds med kun at have 24 timer i døgnet, for dem fylder jeg med ting jeg elsker, og ikke had, forargelse og løgne.
    Held og lykke med sagen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er altså ikke sikker på at det er en bloglæser - alle der læser med her ved jo hvordan det hænger sammen. Og dog, man kan jo nemt gøre sig upopulær og jokke nogen over tæerne.

      Aner det simpelthen ikke?. Det må virkelig være et forskruet sind eller en meget beregnende person der står bag anmeldelsen.

      JA, tænk at bruge sin tid på det?

      Tusind tak skal du ha' :-)

      Slet
  19. Kære Malou, hvor er det ondskabsfuldt gjort, men det siger jo mere om anmelderen. Tænk på, at du har retten på din side. Jeg håber, denne sag snart er ude af verden, så du får ro i dit sind.
    Varme klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Madame.

      Ja, meget ondskabsfuldt. Jeg tror der står en sølle stakkel bag. Ja, der er jo ingen sag - hvilket min hjemmehjælper bevidner. Det hele skulle gerne blive manet i jorden i morgen formiddag.

      Varme klem

      Slet
  20. Ynkelig og smålig er hvad sådan en person er. Det koster jo også SKATTEKRONER og bruge tid på sagsbehandling. Og desværre dyrbar energi fra din side. Jeg håber de bare ser det som en formalitet og skriver sig bag øret at du nok ikke er værd og tjekke en anden gang (hvis du skulle være så uheldig).
    Lutter gode tanker herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige mine ord! Tid og penge lige ud i lokummet.

      Ja, det værste er at jeg skal bruge kræfter på det. Havde håbet at den her uge kunne bruges til at slappe af og samle kræfter i. Ja, det håber jeg bestemt også at de gør - for det er jo bare en formalitet at jeg skal derind i morgen.

      Tak skal du ha' :-)

      Slet
  21. der findes fandeme nogle klamme mennesker derude :(

    Det må sgu være underligt at sidde og få et kick ud af den slags... hvad sker der i hovedet på den slags mennesker? Men ok... personen har sikkert fået nærmest orgasme af at se resultatet af anmeldelsen her!

    Hvor er det surt Malou, godt du "bare" kan gå på kommunen og bevise at anmeldelsen intet har på sig!

    Men derfor stresser det jo alligevel...

    Kommunen skal reagere på den slags henvendelser, også de anonyme... men man tænker at de kunne bruge deres tid og ressourcer bedre! Det kan vi så takke "anmelderrøvhulshullet" for... at der bliver brugt kommunale ressourcer på noget absolut ligegyldigt, som måske kunne være brugt på noget fornuftigt i stedet for... lur mig om ikke det er den samme slags uvidende person der brokker sig over at "folk som dig" får i hoved og røv af de få kommunale midler der er...

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige mine ord! Det er høg over høg på den rigtig klamme måde.

      JA, det stresser og jeg bruger alt for meget unødig energi på det. Glæder mig til at få det manet i jorden i morgen - med min hjemmehjælper som vidne.

      Det kan du være helt sikker på: en person der nærmest føler at de selv er med til at betale min 'fede' pension af egen lomme.

      Slet
  22. Hej, det er 1. gang jeg besøger din blog og sikke da noget l... du nu skal slås med, hvor er nogle folk små.
    Håber det går ok for dig....

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til - trist forside at ankomme til. Kig tilbage en anden dag, så lover jeg at tonen er mere munter :-)

      Tak, det skal nok gå. Det er overstået i morgen.

      Slet
  23. Ja hvad fanden kan jeg sige? Det er sku modbydeligt at folk ikke bare kan blande sig uden om, men absolut skal stikke en kæp i hjulet. Et hjul som du jo i forvejen prøver at få til at køre rundt!
    Heldigvis er der jo intet at komme efter, men derfor fortjener du jo ikke fortvivlelsen...

    Klem og varme tanker fra Lea

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er virkelig modbydeligt. Jeg kæmper for at få det bedste ud af de rester der er tilbage af et værdigt liv - og det er virkelig svært når man skal kæmpe i mod den slags.

      Nej, der er jo ingen sag - glæder mig til at få det fejet af bordet i morgen.

      Tak, klem <3

      Slet
  24. Du er sgu cool, at du tager det med oprejst pande. :) respekt for det! Og ja - der er jo ingenting overhovedet i det! Det lyser altid ud af dine blogindlæg, at du glæder dig til at se Max (er det egentlig mon en forkortelse for Maximillian? Eller hedder folk også bare Max?), når han kommer - netop når han kommer, og ikke at han er der sådan hele tiden. Glæder mig til mine påskeæg kommer med posten, og synes du skal forkæle dig selv med nogen også, eller noget sushi eller bacon, for det trænger du vist til - og fortjener. Lige en tanke - har intet med dette at gøre overhovedet. Kunne det ikke være et eksperiment, at lave sushi med stegt bacon, i stedet for tang? ved godt det lidt uniminerer det der rå princip, men hey - man skal jo prøve nye ting. Om dette ville funke i praksis, eller smage god, aner jeg ikke. Det var bare lige en ide ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er jeg vildt glad for at du syntes. Jeg glæder mig rigtig meget til at få det af vejen i morgen.

      Ja, jeg glæder mig virkelig til at se ham når han kommer - og det er en rigtig vigtig ting. Max er faktisk et navn han fik af en tidligere chef. Han hedder Rolf, men dem var der flere af på arbejdspladsen (han var kok på Jacobs BBQ) - og han blev så glad for navnet at han gik over på kirkekontoret og fik det på papiret. Lidt den samme måde som jeg kom til at hedde Malou på :-)

      Uh, jeg skal ind og hente dine påskeæg i morgen når jeg har været på kommunen - har ikke haft mulighed for det før med ferie og sygdom. Og du kan tro jeg også skal ha' en bøtte til mig selv ;-)

      Hmm, jeg tror sgu ikke lige stegt bacon vil være sagen til kolde ris. Det stive og røgede vil være underligt til. Men man kan komme stegt kylling, skiver af bøf eller tilberedt fisk i makiruller hvis man ikke er til det rå. MEn man kunne jo lave en inside-out rulle med kylling og bacon? Challenge accepted! :-D

      Slet
  25. Jeg bliver simpelthen så fucking hidsig på dine vejne!
    Hvad fanden er det for nogle idioter, der hele tiden vil gøre dig ondt? Først hende fotografen og nu det her? Folk må virkelig ikke have noget indhold i deres liv, siden de synes det er spændende, at blande sig i din business!

    Jeg ønsker dig al held og lykke!

    SvarSlet
  26. Ja, det er lige til at blive godt gal i bøtten af. Aner det ikke? Har sikkert jokke en eller anden uforvarende over foden eller noget.

    Tusind tak :-)

    SvarSlet
  27. Åh, man VED bare at det er noget skidt, når man får et brev med en mødetid påtrykt på den dér måde. Jeg håber, at der ikke er gået for mange skår af dig. Folk vil altid have ondt i røven og kommunen vil altid have penge. Det er måske ikke megen hjælp, men du får et virtuelt kram fra en nytilkommen læser. :)

    SvarSlet
  28. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  29. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  30. Hvis jeg skal være helt ærligt så lyder som en psykisk syg stalker som kun intereseret i at genere ordentlige mennesker som du er. Jeg syntes at det er synd for dig at du skal trækkes med det udover din sygdom.

    Jeg læser dit blog og dine opskrifter selv om jeg er lacto vegetar så det fleste opskrifter kunne ikke bruges men dit opstilling af foto og dit måde at skrive på er meget imponerende.

    Håber at du ikke har mistet modet, men ved at vi er mange som tænker på dig, i denne svær tid.

    SvarSlet
  31. jeg er lige blevet andmeldt, med fuldkommen samme grund, som din, at min eks nu bor hos mig, hvilket han ikke gør.. han har sit og jeg mit, det er fuldstændig, som om du lige har skrevet min situation .

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Natascha

      Det er jeg ked af at høre. Det er grimt mens det står på. Men jeg lover dig at det bliver nemmere. Så længe man har rent mel i posen og det bare er falske anklager skal det nok gå glat.

      Det værste er at vide at nogen 'derude' holder øje med en og har ondt i røven over den måde man har valgt at leve sit liv på.

      Forsøg at tag det med oprejst pande. Det er det bedste råd jeg kan give.

      Håber på det bedste for dig.

      Mange hilsner
      Malou

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!