Wow, sikke et overvældende deltagerantal der har været i denne give-away. Blogger tillader desværre ikke visning af over 200 kommentarer pr indlæg - men de sidste 27 ligger inde i mit system og er naturligvis talt med som lodder.
Jeg har haft meget besvær at tælle op og gøre ved - for der er nogle der har lagt flere kommentarer og dem der ikke er kommet med på bloggen er blandet sammen med dem fra andre indlæg. Men med møje og besvær fik jeg talt op og fodret tallene til Random.org - og den heldige vinder blev:
Mange tusind tak for alle de fuldstændig fantastiske og meget rosende kommentarer I har lagt. Jeg har virkelig været meget rørt over alt den kærlighed og feedback jeg har fået. Det er helt utroligt dejligt at vide at de skøre kreative idéer jeg får herhjemme når ud i andre køkkener og på andre tallerkner. Det har været en ret hård tid, men jeg skal love for at jeg har fået noget af et boost. Jeg vil nu gå i gang med at lave en liste over alle de forslag der er kommet ind - men umiddelbart er det hele noget jeg gerne vil give mig i kast med.
Det bliver dog ikke lige til så meget mad i ugen der kommer. Allerede på onsdag sætter jeg igen kursen mod København. Først et par dage hos min elskede søster (og running sushi på YaYa). Fredag bliver så en helt vild dag. Først er jeg og 3 andre tweeps inviteret til make-up kursus og frokost hos den generøse Judi Finderup. Bagefter skal jeg finde et tog og besøge Piskeriset som trakterer med middag og overnatning (well, hun har så godt nok truet med at jeg skal lave maden). Lørdag skal vi til Lakridsfestival i København. Vi skal følges med den lakridsgale kvinde bag HomeMadeHeaven og skal først deltage i en blindsmagninger af 10 søde og 10 salte lakridser. Bagefter er der frit slags på festivallen i 2 timer. Kl 14.15 er det slut. Jeg ved at jeg skal med toget hjem engang lørdag - men eftermiddagen kunne godt bruges til et eller andet sjovt. Er der nogen der har et forslag til hvad det kunne være?
Københavns Bymuseum kan klart anbefales :)
SvarSlethttp://www.copenhagen.dk/dk/
Entré beløber sig på 20 kr. (10 kr. for pensionister) og der er masser af spændende, sjove og skæve vinkler på Københavns historie.
Tak for tippet, det lyder som et godt sted :-)
SletNår man har selveste klidfræseren i sit køkken, så skal man da også udnytte det :-D
SvarSletNej, du skal nok slippe. Jeg har allerede planlagt ostefondue...
Åh, så jeg skal bare sidde på en stol og fylde mig med smeltet ost? Jeg kan næsten ikke vente :-D
SletLAKRIDS??? HVEM SAGDE MIT NAVN????
SvarSletLAAAAKRRIIIIIIIIDDDSSSSSS!!!!!
Nå *host* - ja, det er jo ikke med vilje, men man har jo sine favoritkrydderier (og snacks... ) :P
Det bliver for sygovilderen at være på festival... Har ikke rigtigt besluttet mig for hvilken workshop jeg skal forbi - men hey, det kan KUN blive sjaw! (og dyrt - må have den tohjulede pensionist-slæde med til alle de ting jeg skal købe dérinde).
Ha ha, du er godt nok noget af en lakridskugle :-D
SletJeg tror også det bliver vildt sjovt. Jeg har jo min lille kuffert med til at fylde med de sorte sager. Glæder mig til at skulle ud og spise bagefter også :-)
Jeg vil helt klart anbefale en tur på La Glace - hvis du ikke allerede har været der, og i øvrigt kan klemme mere ned efter lakrids-festivalen.
SvarSletEllers er Torvehallerne ved Nørreport St. et godt sted at ose rundt i en times tid eller 1½....
Og Statens Museum for Kunst er gratis - og det ligger også lige ved Nørreport...
God fornøjelse
La Glace har jeg skam frekventeret flere gange ;-)
SletÅh ja, de forjættede Torvehaller - det vil jeg meget gerne ind. Men jeg tror ikke det bliver i denne omgang, desværre.
Tak, for tippet :-)
Gå en tur ned af Istedgade (den starter ved Hovedbanegården, sideudgangen til venstre når du kommer op fra perronerne, og løber hele vejen til Enghavevej). Det plejer folk at synes er meget skægt. Der er alt fra sexlegetøjsbutikker over det økologiske naturbageri, gode tøjbutikker, kæmpe thaisupermarked, fisk og vildt, små kaffebarer, SI (Sicilian Icecream), stripklubber, bøssebarer og genbrugsforretninger. Og så er det nemt når du skal med toget, du tager bare 10'eren tilbage til Hovedbanegården. Kødbyen ligger også lige i nærheden (gå ned af Istedgade og drej til venstre ned af den sidegade hvor Mændenes Hjem ligger.
SvarSletDejligt forslag - frygter bare kulden kommer i vejen. Men den tur vil jeg tage til sommer ;-)
SletDu skal næsten prøve nya sakura. Det er running sushi på hc. ørstedsvej. Meget bedre end yaya.
SvarSletTak, for tippet - det vil jeg prøve engang.
SletDenne gang bliver det dog YaYa igen. Det er vores stamsted og ligger meget tæt på hvor min søster bor ;-)