lørdag den 18. februar 2012

Ørebacon...

Ja, ørebacon. I sidste uge var jeg i København med indlagt søsterboble og lakridsfestival. Fra fredag til lørdag var jeg på visit hos Piskeriset hvor jeg blev begavet og trakteret til den store guldmedalje.

Se lige hvor sej en gave jeg fik at det skøre køkkenredskab: bacon til at hænge i ørerne. Det er da de mest awsome øreringe jeg længe har set.

Det fulgte også et par spejlæg med. Nu kan jeg iføre mig morgenmad. Gotta love it.

Og nu vi er ved seje og awesome ting: se lige hvordan gæsteværelset var gjort klart til mig. Pebermynter på puden, en vampyrbog og en sort rose på den ene side - og 3 lækre madblade på den anden side. Jeg elsker virkelig at blive forkælet på den måde af en der har gennemskuet hvad jeg er for en.

Da jeg havde pakket ud, blev jeg bænket i køkkenet og fik en Barbie-drink lavet på rabarbersaft og hvid rom. Yum!

Snakken gik livligt om mad, mad og så lidt mere mad. Piskehapsen serverede små happere bestående af sprøde rugflager med andemousse og mini-perleløg mens vi ventede på middagen. Du kan se hele middagen og opskrifterne her hos Piskeriset.

Uhm, jeg er rigtig glad for at jeg kom på besøg i februar hvor benspændet var lam. Det her var langtidsstegt lammehals med æble, løg, salvie og pærecider. Tilbehøret var en perlebygsalat med squash og citrus + en creme lavet på grillede oliven. Det var rigtig dejlig rustik comfort food - og jeg ELSKER at gnave lammeben.

Desserten var en lun og intens abrikossuppe kogt med vanilje og stjerneanis, serveret med en kugle vaniljeis. Meget lækkert.

I dag har jeg lavet 2 fromager: en med lakrids og en med ahornsirup. De skal bruges som fyld i de fastelavnsboller (vandbakkelser) som jeg gerne vil bage senere. Det kniber dog lidt med kræfterne, så måske bliver det først i morgen.

Jeg har dog været så snu at tage lidt fra af hver slags til portionsanretninger - så jeg får dessert i dag lige meget hvad. Aftensmaden bliver heldigvis dejlig nem, har nemlig rester fra i går. Der lavede jeg en italiensk svampetærte med rosmarin, hvidløg og bøffelmozzarella. Den luner jeg med lidt dampet broccoli til.

Og nu: en lang lur.

10 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Hahahaha ... FEDESTE øreringe. Hun kan sit kram, hende Piske!
    Knus Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Hanne

      Ja, de er SÅ fede :-)

      Oh yes, hun er en Piskehaps med mange talenter :-D

      Knus Malou

      Slet
  2. Sikke forkælet du blev! Dejligt, dejligt.

    Hvad er det med Piskeriset og mad-smykker?:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det var SÅ dejligt at bleve forkælet :-)

      Aner det ikke - men hun har en del efterhånden. Har du sent hendes armbånd af lakridskonfekt?

      Slet
  3. Taktak! Glad for at du hyggede dig og kunne lide juvelerne ;-)

    Luna har nu genopdaget gæsteværelset og ligger nu og snuer derinde - skal miuve fra hende og Leopold!

    Lacucinanada - jeg bliver bare aldrig voksen nok til diamanter :-D :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg råhyggede mig. Du er en meget afslappet værtinde og det er bare dejligt :-)

      Aww, det lyder som et dejligt sted at snue. Du må endelig miuve igen :-D

      Slet
  4. Ha ha, sikke skønne skøre øreringe fra en skør madkone til en anden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg er også meget glad for dem :-)

      "Skør madkone" - den klub er du da vist også selv medlem af ;-)

      Slet
  5. hvor kan man købe de fantastiske øreringe?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, det ved jeg faktisk ikke. Du må spørge Piskeriset - det er hende jeg har fået dem af ;-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!