Billede lånt her.
Åh, hvor ville jeg gerne ha' vist de her 3 herrer hvad jeg kan præstere. For uden at blive for selvfed, så ved jeg at jeg er dygtig nok til at klare skærene i programmet. MEN der er lige alle de andre faktorer.
Mit hoved bliver ved med at udskrive checks som min krop ingenlunde kan indløse. Jeg har langt fra fattet at jeg ikke kan de ting jeg gerne vil - og at det får store konsekvenser når jeg forsøger. Skulle jeg ha' været så heldig at komme med i selve programmet skulle optagelserne foregå på 14 dage - og det ville jeg slet ikke kunne klare. På en 'god uge' har jeg minimum 2-3 dage hvor tempoet er meget langsomt - og på en 'dårlig uge' helt op til 7 slemme dage. Jeg ville føle at jeg holdt Metronome for nar hvis jeg lod mig udvælge til noget jeg måtte springe fra alligevel. Men det var da fedt at blive kaldt til den første casting.
Så jeg dropper mine drømme om at blive Masterchef. Men det er med tungt hjerte. Min gastronomiske karriere og ambition har været noget af det sværeste at lægge på hylden efter jeg blev syg med fibromyalgi og slidgigt. Jeg trøster mig med at jeg trods alt gennemførte min uddannelse og prøvede at vinde en guldmedalje til DM. Titlen som Danmarksmester kan ingen tage fra mig!
Tusind tak for den overvældende støtte her, der og alle vegne. Twitter har flydt over med positive tilkendegivelser der respekterer min beslutning. Det hjælper lidt på det selv om jeg er tudevorn og meget ked af at måtte give op uden kamp. Men det ville virkelig blive en kamp - både mod mig selv, kroppen og de mennesker der ville få ondt i røven over at man kan stille op til den slags når man er førtidspensionist. Nu vil jeg skrue lidt ned for blusset og forsøge at samle nogle af de der 'kræfter' jeg høre så meget om.
Har et par indlæg klar til i morgen med græskarsuppe, lakridspopcorn og fremvisning af mad fra en Sweetdeal-kupon som ikke alene var godt men også over alt forventning. Jow jow.
Jeg forstår godt, at du er ked af det. Det er så pisse hårdt altid at skulle adlyde, hvad kroppen siger. Selvfølgelig respekterer jeg din beslutning - det er stort, at nå så langt, at man kan se og høre sig selv og sin krop. Når tiden er gået, kan du måske se positivt på hele oplevelsen - det er sgu' da sejt, at du var udvalgt til casting :)
SvarSletPuha, har godt nok tudet meget over det i dag. Oh yes, meget hårdt at det ikke er hovedet der bestemmer. Oui oui, jeg trøster mig skam også med at jeg trods alt blev kaldt til casting - det siger da noget :-)
SletJa det er rigtigt surt når man ikke kan det man gerne vil. Men du er ikke alene :) jeg medgiver at det er rigtigt svært at acceptere, og det har taget mig ca 5 år at acceptere det nogenlunde. Når ens arbejde også er ens store interesse er det som at miste noget af sin identitet. jeg er dog lidt heldig at jeg stadig arb indenfor mit fag i flexjob 20 timer om ugen. Men da j har arb og arb sammen med flere der er i skånejob og flexjob ved jeg at den følelse du står med den står rigtigt mange med. Men du har en dejlig blog hvor du kan udfolde dig som du har kræfter til og på trods af din sygdom har du stadig en fod inden for døren. så Cheer up :)
SvarSletMega surt. Det er dejligt at vide at jeg ikke er alene :-)
SletHvor fedt at du kan blive i det fag, omend i begrænset omfang. Jeg ville så ihjel for et lille flexjob med de helt rette skånehensyn - men det findes desværre ikke i min branche.
Tusind tak, jeg er også SÅ glad for at jeg har den her blog at udfolde mig på. Det er et fantastisk åndehul. Tak, I will :-)
Synd for dig, men heldigt for din fanskare. 14 dage uden indlæg på bloggen ville være svært at håndtere for os, dine trofaste læsere.
SvarSletJeg synes hellere du skulle tilgodese vores gastronomiske underholdningsbehov, fremfor dine egne '15 minutes of fame'.
(Jeg håber ironien skinner igennem...)
Aww, tak - det er godt nok en sød og sjov kommentar. Jeg er virkelig glad for at du ikke vil undvære 14 dages indlæg :-)
SletDu er MIN master chef ;-)
SvarSletAww, tusind tak <3
SletElsker dig Søs. Møs
SletDet lyder som en fornuftig beslutning, selvom jeg rigtig gerne ville se dig "in action"
SvarSlet*Suk* Ja, det er vist desværre den eneste rigtige beslutning. Åh, du kan tro jeg ville ha' elsket at være med og vise hvad jeg kan - men det må du nøjes med at følge her på bloggen ;-)
SletKære Malou
SvarSletJeg tror det er en meget klog beslutning, du der har taget.
Jeg ved hvor svært det er at slippe kokkeriet, det har været, og er rigtig barsk, men det er jo ikke for sjov, at man røg ud af arbejdsmarkedet, det var jo fordi, at kræfterne og kroppen ikke ville være med mere, så at udsætte kroppen for det ræs i 14 dage, kunne jo ende med en katastrofe.
Knus
Vibeke
Kære Vibeke
SletHvor det dejligt at du et tilbage i blogland - jeg har tænkt rigtig meget på hvordan det det gik med dig.
Puha, en virkelig svær beslutning. Du ved jo nøjagtigt hvor svært det er at lægge faget på hylden. Det er jo det, man bliver jo ikke førtidspensioneret med mindre der ikke er andre muligheder. Hvis jeg var sluppet igennem nåleøjet er jeg bange for det ville ha' smadret mig helt. Så jeg slikker lige mine sår, for det er sgu lidt træls at blive konfronteret med mine begrænsninger på den måde.
Knus
Malou
*Cyber hug*
SvarSletRespekt for selverkendelsen, og når det er sagt, så tvivler jeg ikke på du ville have været en vinder _=
Tak, det var eddermugme svært at nå dertil. Blev ved med at bilde mig ind at det kunne jeg sagtens holde til. Aww, tusind tak - det er store ord. Også *cyber hug* til dig.
Slet��til en gæv og sindssygt dygtig kvinde, jeg har stor respekt for. Knus til dig��
SvarSlet*Bukker* Tusind tak <3 Knus
SletDet var godt, du meldte afbud, selv om det bare er så ærgerligt. Du kunne have gjort en forskel i det program.
SvarSletMen det gør du jo herinde alligevel, og det er så stort, at du nåede så langt :)
Aww, tusind tak. Ja, det var godt jeg meldte afbud. Jeg skal til at lære at der ikke er kræfter til den slags narrestreger. Tak :-)
SletØv øv. Ingen kan alt, og enhver må finde sin egen balancegang.
SvarSletOn another note: Lakridspopcorn? Nu bliver du simpelthen for avanceret :-D
Ja, øv - men som Max siger: hellere tage munden for fuld indimellem end at sidde og visne i et hjørne. Skal nok lære balancegangen.....før eller siden :-)
SletJaha, lakridspopcorn. Og ved du hvad: det er ikke engang mig der har fundet på det ;-)
Har fulgt din blog læænge, og nok læst næsten alle dine indlæg, og må indrømme at DU er mit idol. Du overrasker hver gang, med nye og meget spændende opskrifter, som for mit madhjerte til at juble. Glæder mig hver dag, til nye blog indlæg. OG glæder mig til imorgen, for hvis der er noget jeg kan lide, så er det lakrids :)
SvarSletBedste hilsner fra Anne Sofie
Tusind tak, jeg er meget rørt over dine ord. Det er helt overvældende med den fuldfede feedback.
SletJeg er SÅ glad for at du kan lide det jeg laver <3
Uh, du behøver ikke engang vente til i morgen - jeg har lige lagt dem på nu ;-)
Pokkers også - nu troede jeg lige, at jeg for en gang skyld skulle se fjernsyn! Men jeg kan godt forstå dit valg - godt at du passer på dig selv :-)
SvarSletSorry, du må nøjes med sporadisk sport ;-)
SvarSletJa ikke? Pokkers ambitioner. Tak :-)
hmmm j kan ikke lige tilføje noget ved min tidligere besked. så det kommer her. Jeg er uddannet kok og arb som kok,hvor j får tilgode set mine skånebehov også selvom de er blevet forværret. så det er heldigt dog får j aldrig opfyldt mine inderste ambitioner. så hvis du syntes du kan klare at arb feks 10 timer om ugen er j sikker på der findes et skånejob til dig. ( og i Århus er der så mange muligheder i forhold til den bette by j bor i :) ) for indtil nyligt arbejdede jeg med flere skåne og flexjobbere, nogle havde 8 timer andre 30 om ugen. Men som læser af din blog virker det som om du har mange gode madoplevelser, bliver inspireret og bruger det på din blog, det er måske din egen form for skånejob som du gør rigtigt godt. og måske får mere ud af en at arb feks 10 timer.
SvarSletOrv, det lyder godt nok som et perfekt fleksjob. Nu ved jeg jo ikke hvad dine skånehensyn er, men fedt at det kan kombineres med et kokkejob.
SletFibromyalgi er desværre en utilregnelig størrelse, så skånehensynene skifter som vinden blæser. Jeg kan ha' dage og sågar uger hvor jeg næsten ikke kan gå - og så er det svært at skulle være et sted på et bestemt tidspunkt.
Det er en rigtig god observation du har gjort der! Jeg opfatter faktisk bloggen lidt som et skånejob. Laver det jeg kan når der er kræfter til det - og er ikke stresset over at skulle præstere på bestemte tidspunkter. For jeg ELSKER at lave mad - og hygger mig med det, selv om det kræver en masse pauser :-)
Det er så hårdt at opleve igen og igen, at kroppen siger stop. Står i en lidt lignende situation, og det er næsten det sværeste ved min sygdom. Godt du passer på dig selv.
SvarSletElsker din blog og alt den spændende mad dig viser os herinde. Som en anden skriver, så er du også min Masterchef.
Ja, men jeg tror det tager MANGE år før hovedet er helt med på hvad kroppen egentlig kan holde til. Jeg håber vi begge snart lærer det ;-)
SletTusind tak, jeg er glad for at du kan lide det jeg laver herinde. Aww <3
Kæreste Malou
SvarSletHvor er det trist at høre!! Jeg havde også glædet mig helt vildt til at skulle følge dig. Og ville have været så fedt, hvis du liiiige kunne imponere de 3 herrer ;)
Men jeg kan godt forstå din beslutning. Og det er godt, at du mærker efter. Det ville jo være slemt, hvis du kører dig selv helt ned. Men er ikke i tvivl om, hvor svært det har været for dig.
Bedste tanker og et stort kram til dig!
Hanne
Kæreste Hanne
SletPuha, det er bare SÅ trist. Er virkelig meget træt af den dumme sygdom lige nu. Ha ha, ja - det kunne ha' været fedt :-)
Tak, det er jeg glad for. Ja, i dag kan jeg mærke at det var en helt rigtige beslutning. En svær, men nødvendig beslutning.
Vi skal snart mødes til running sushi i Viborg ikke?
Kæmpe kram
Malou
Jeg synes, det er RIGTIG flot, at du tager den beslutning. Vi har alle (os der ikke kan, det vi gerne vil) det problem, at hovedet/følelserne vil et, og helbredet noget andet. Kender det så udemærket. Og hold fast i dét, du kan og ér god til. Det kan ingen tage fra dig, og det skal bære os igennem de svære dage.
SvarSletTillykke med, du passer på dig. Det skal vi alle, men vi skal især, og det kan være svært. Og selvom jeg ikke får lavet så meget mad p.t., så nyder jeg din side, så også tak for den. Du er også selvfølgelig meget velkommen hos mig. Rigtig god weekend.
Tusind tak skal du ha' :-)
SletJa, du ved jo nøjagtigt hvordan det er. Godt råd, det vil jeg følge!
Tak, er glad for at du kan lide det jeg laver. Kigger skam af og til forbi hos dig - ærgerligt at du ikke får lavet så meget mad ;-)
Også god weekend til dig.