lørdag den 18. februar 2012

Lakridsfromage...

Som forberedelse til morgendagens fastelavnsboller har jeg i dag lavet 2 forskellige slags fyld: lakridsfromage og ahornsirupfromage. Her får du opskriften på den første.

Jeg lavede en lille portionsanretning så jeg kunne få den til dessert i dag. En fuldstændig henrivende fromage med skøn smag af sød lakrids. Mums!

Fromagen er sirupsbaseret og lavet efter anvisninger fra opskriften på Ahornsirupfromagen fra Vinterkage. Jeg lavede begge fromager samtidigt i halve portioner da de kun skulle bruges som fyld. Det gjorde bla at jeg kunne piske begge portioner fløde og æggehvide sammen. Jeg skriver dog opskriften på en dobbeltportion, så der er til ca 4 personer til dessert - eller til fyld i en kage.

Lakridsfromage:

80 g sød lakridssirup
40 g sukker
2 spsk engelsk lakridspulver
2 dl vand
6 blade husblas
4 æggeblommer (2 bæger pasteuriserede)
3 æggehvider (2 bæger pasteuriserede)
2,5 dl piskefløde


Kom lakridssirup, lakridspulver, sukker og vand i en gryde. Varm langsomt op til kogepunktet, tag gryden af varmen og lad siruppen køle af i 5 minutter. Udblød husblassen og opløs den i den lune sirup. Køl ned til stuetemperatur. Pisk æggeblommerne med det ene bæger æggehvide til en luftig masse - og pisk siruppen i.

Kom blandingen i en skål. Pisk fløde til blødt skum og det sidste bæger æggehvide stift.

Vend begge dele i den piskede æggeblanding.

Den færdige fromage kommes i en stor serveringsskål - eller 4 små. Dæk den med film og lad den sætte sig på køl i et par timer.

Pynt med lidt flødeskum og rålakrids ved servering.

Det er en luftig sag - og sikke en smag. Det er sandt og det rimer.

Jeg er spændt på hvordan den bliver som fyld i fastelavnsbollerne i morgen. Max er inviteret forbi som prøvesmager - for jeg er nødt til at skal ha' noget konstruktiv feedback.

Har du bagt fastelavnsboller?

17 kommentarer:

  1. Lyder da så lækkert, at jeg må i gang! TAK for lækre opskrifter.
    Lækker blog du laver, jeg er nødt til at følge med her.

    :-) Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mig der takker, er glad for at du kan lide det jeg laver :-)

      Uh, håber du kan lide fromagen :-)

      Slet
  2. Lakridsfromage... Det lyder... Specielt o.O ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok primært en dessert for lakridselskere ;-)

      Slet
  3. *saaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaavle*

    ...
    ..
    .
    Ups.
    Undskyld.

    SvarSlet
    Svar
    1. For pokker Piskehaps, nu flyder det med savl over det hele :-D

      Det er lige noget for dig! ;-)

      Slet
  4. Altså sabinas lakrids panna cotta omvendte mig fra 25 års lakridslede til lakridsnyder :) jeg kan snildt forstille mig hvor lækker fromagen må være!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den så sørme også god ud. Jeg syntes virkelig det er imponerende at du sådan kunne omvendes :-)

      Tak, den var virkelig lækker :-)

      Slet
  5. Hold da op hvor ser det lækkert ud - jeg elsker lakrids :D
    Jeps, har netop sat dej over til en gang svenske fastelavnsboller (Anarkistens) - men det fortryder jeg da lidt nu når jeg ser dit herlige fyld...
    Men så har jeg bare en undskyld for at lave endnu en portion ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - det er lige noget for alle lakridselskere :-)

      Åh, det er hendes semlor ikke? Dem vil jeg også gerne prøve at bage. Ha ha, god undskyldning ;-)

      Slet
  6. Hvor ser det da bare for lækkert ud. Glæder mig til at høre om dine fastelavnsboller. Det er jo ikke for sent at bage i næste uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      De blev lidt mislykkede i formen - men smagen var skøn. Nope, de kan bages hele året ;-)

      Slet
  7. Nomenom det lyder lækkert.... Eeeeelsker lakridsis - så tænker dette også er en vinder hos mig ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)

      Hvis du er vild med lakrids så er det her liiiige noget for dig ;-)

      Slet
  8. Holla kæv, det der ligner noget der godt kunne gå hen og blive min nye livret! (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. *Bukker* Tusind tak, det er da en kompliment der er til at tage og føle på :-D

      Slet
  9. Tænker jeg vil prøve at lave en lagkage med lakridsmouse og hindbærmouse, mon ikke denne kan bruges?:) Så er det bare et spørgsmål om den skal være med choko eller alm bunde;)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!