Den blev spist på kiks med forskellige ting ovenpå. Måtte igennem flere forskellige smagskombinationer.
Og her er den så osten. Mærk kontaktfladen mellem klidmoster og Castello® Golden.
Da jeg pakkede den ud var jeg lige ved at fortryde mit forehavende. Godt nok er jeg blevet mere modig når det gælder ost - men skimmel har jeg det på ingen måde godt med. Så jeg gik løs på den sagesløse ost med en skarp kniv og befriede den for dens lodne overflade.
Kiksene var sådan en blandet kasse. Der var flere af dem der indeholdte revne grøntsager. Ikke spor tosset.
Halvdelen af den pelsede cremede ost blev fordelt på de forskellige kiks.
Ostepusheren havde også haft denne fuldstændig henrivende kompot på blåbær med.
Det er de største danske blåbær jeg nogensinde har set. Ikke en dårlig kombi.
Dagen efter spiste jeg den anden halvdel. På store firkantede grove kiks.
Æh, ja - det er så sprødstegt bacon. Havde jeg haft lidt ahornsirup var der også kommet et par dråber at det på. Og sådan gik det for sig at jeg spiste en hel ost selv på 2 dage. Siden har jeg købt en økologisk brie fra sammen familie - den var jeg ikke så vild med. Den var alt for syrlig i forhold til sin gyldne kusine. Nu har jeg kik på en hvid Castello® - hvad skal det dog ikke ende med?-------------------------------------------------------
I dag er en meget underlig dag. Min bortadopterede søn fylder nemlig 22 år. Jeg brød det ultimative tabu og fortalte om ham her på bloggen for første gang for 2 år siden. Nu er der gået endnu et år uden at jeg har fået taget mig mod til at kontakte hans adoptivforældre. Det var ellers planen at jeg ville ha' gjort det i året der er gået som jeg skrev om her. I år er det ekstra mærkeligt. Jeg fik ikke engang lov til at holde ham inden min mor beordrede sygeplejersken til at bære ham ud af fødestuen - og her sidder jeg så nu i Herlev med min søsters spædbarn på 10 uger. I mange år skyede jeg spædbørn som pesten. Jeg valgte veninder fra så snart de kunne fremvise en positiv graviditetstest og undgik folk som allerede havde børn. Da min søster fik min første niece Alba (som bliver 5 år på mandag) gennemgik jeg noget af en krise. Jeg fik galoperende angstanfald når jeg skulle være i rum med hende. Men jeg arbejde med det og opsøgte hjælp til at få styr på de mange forvirrende følelser. Min søster hjalp mig også meget og var god til at give mig plads til at kunne være ked af det. Denne gang er det 1000 gange nemmere. Allerede da jeg var herovre i december var jeg alene med lille Luca. Denne gang har jeg siddet med hende og haft flere stunder af fuldkommen lykke.
Og jeg skal love for at hun selv gør sit for at gøre det nemmere for mig. Se lige den lille marcipangris. 10 uger og allerede så totalt lækker.Det er en STOR sejr. Ja, jeg kommer nok til at tude når jeg skal sove i aften - men det tillader jeg mig altså denne ene gang om året.
Det er så sjældent at jeg får lov til at smide en kommentar her (og DET er jeg pænt træt af, for der var mange indlæg jeg ville have smidt en kommentar til). Men jeg er glad for at jeg får lov i dag.
SvarSletÅh Malou, det er en trist historie, men hvor det dog varmer mit hjerte, at du er kommet dertil hvor din lille niece varmer dit hjerte. Du kommer aldrig over det, men du har lært at leve med det.
Osten lyder iøvrigt skøn så den må jeg lige se efter næste gang jeg handler.
Klem til dig
Camilla (Himmelske kager)
Jeg er altså ikke så overrasket mht. det med osten - sådan en størrelse er fin og mild. Det er Gamle Ole og de blå hidsigpropper, du skal være bange for :-D
SvarSletOg hun er da lige til at knuselske den lille størrelse - det grin kan man da ikke stå for ♥
Kæmpe knus!!! <3 Og ja, den lille lækre ligner sin moster ;o)
SvarSletÅh min Automatique! Mange knus herfra. Og så synes jeg i øvrigt, din nye niece ligner dig ganske meget - på det der billede af dig selv som lille; det billede jeg mest har set med påmonteret moustache. Kig selv!
SvarSletKlump i halsen og vand i øjnene. Du er simpelthen så sej. Har kæmpet (og sluppet) så meget. Jeg er fandeme stolt af dig.
SvarSletEndnu en gang ved jeg ikke, hvad jeg kan sige. Jo, at jeg stadig synes, du er fantastisk ved at dele. Tillykke til hende, der gav ham livet. S'gu!
SvarSletSom regel er der gode grunde til det vi gør - jeg tror på, at man gør tingene, når man er klar til dem, og så kan det godt være, man misser nogle chancer, men før var man jo heller ikke klar til at tage imod dem. Hvor dejligt at du har kunnet finde et stykke børne-lykkelighed lige midt i Herlev - det fortjener du i den grad!
SvarSletJeg kender ikke historien bag, men der er jo ingen, der bortadopterer sit barn frivilligt - uden at der er en god grund, fx en rimelig mærkelig mor! (WTF? Tænkte jeg bare da jeg læste historien). Så græd øjnene ud af hovedet, for det tror jeg ikke man kan lade være med - eller sådan set skal lade være med.
Sender god børnekarma mod Herlev (det er ikke så langt væk fra Roskilde som Århus, så den burde ramme dig lige midt i turbanen i løbet af i aften! :P)
Du er jo blevet en ægte osteelsker, og rødskimmeloste er nogle gode hapseoste til kiks. Vover du dig ud i blåskimmel, kan jeg varmt anbefale Saint Agur - en meget cremet fætter, som er afhængigshedskabende af værste skuffe :-)
SvarSletMit hjerte smerter hver gang jeg hører om dit barnetab. Hvor er det godt, at du har en skøn og hjælpsom søster. Det lyder som et hårdt tab, som der skal kigges på og bearbejdes mange gange. Jeg synes du er både sej og stærk, fordi du deler og holder ud. Og ja hende Luca er kamplækker!
Det bedste til jer begge i søsterboblen,
kram herfra, SS