tirsdag den 3. januar 2012

Grilled cheese med bacon...

Den 1. januar vågnede jeg op med en let snurren i hovedet og en brølende tiger i maven. Der skulle en varm morgenmad til med med et minimum af indsats.

Grilled cheese er nemt - jeg laver dog mine i en toastmaskine i stedet for på panden. Indholdet er kraftig kost nok i sig selv, der er ingen grund til ligefrem at stege dem i mere fedt.

Jeg havde været så forudseendes at købe en pakke bacon og toastbrød på forhånd. Se det er groft toastbrød - det gør det til et meget sundere måltid...MEGET *host*. Osten var en gave fra en ven som kom forbi med en kasse oste fra Arla før jul. En kasse ost til mig? Ja sgu. Og jeg har skam spist en del af dem allerede.

Bacon. I love it! Selv om jeg ikke havde de vilde tømmermænd skulle der masser af bacon til.

Osten havde jeg luret på siden den landede i mit køleskab. HVAD skulle jeg dog bruge den til? Jeg kan for min død ikke spise et stykke skivet ost på brød. Det er en fysisk umulighed - min krop nægter enhver form for adgang. Smeltet og varmt er det dog en ganske anden sag. Og så var det jo det slog mig: jeg er jo i år blevet optaget i den fornemme klub "Vi med ostehøvl". Så frem med den og så var det ellers med at gå løs på den sagesløse lille ost.

Bacon og ost - godt for en kost. Jeg må indrømme at det ikke var rart at få ostefingre. Mit mellemgulv lavede lige en meget ubehagelig spasme da mine fingre kom for tæt på næsen. Den lugt er bare et stort barndomstraume. Min stedfar kastede engang en meget lagret ulækker ost efter mig - den ramte mig i hovedet og jeg fik en del ad den i håret. Da jeg lå og spuletudede i min seng bagefter pillede jeg de små vederstyggeligheder ud med fingrene - og de lugtede lige sådan der. Jeg måtte hurtigt krænge den tunge kåbe af minder af og hive mig selv tilbage til nutiden. Der blev jeg modtaget af den liflige duft af sprødstegt bacon og alt var godt igen.

Toastbrød, ost, bacon og den meget vigtige French's sennep.

Læg sammen og smæk i toastmaskinen. Vupti, varm comfort food.

Og der var kransekage tilbage. Jeg skulle hilse og sige at bacon og kransekage et mach made in heaven. En lille bid på skift er optimalt. Sprødt, salt og røget mod sejt og sødt. Mums.


5 kommentarer:

  1. Jeg fandt lige den her opskrift hos Nigella og jeg tror du vil finde den yderst interessant ;-)

    http://www.nigella.com/recipes/view/bacon-brownies

    Kh Tine

    SvarSlet
  2. Dejligt med lidt bacon-action igen her på bloggen ;)

    Ps. har det ligesom dig med ost i skiver.. utilberedt... nastybidnezz

    SvarSlet
  3. Kunne man mon ligefrem lave baconkransekage?

    SvarSlet
  4. Åh send gerne en stor potion af begge dele!! Elsker også salat/sødt!
    Da min bror og jeg var mindre spiste vi altid ost med nutella under sig - bare et tip ;)!

    Mvh Sussi
    Livetmit.blogspot.com

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!